Celleforandringer I Livmoderen

Celle

Jeg vil gerne tage jer med på en tur, en tur helt tilbage til 2,5 år siden. Måske skal vi faktisk lige lidt længere tilbage, bare for lige at forstå ‘The Bigger Picture’.

Vi skal tilbage til mine teenageår, hvor jeg er en tur til lægen. Her sker konstatering, af de yderst usexet kondylomer, og nej det er ikke en scene fra “kærlighed ved første HIK”. I stedet er det fantomsmerter, syre, knive og ja AV’s i understellet. Sammen med konstateringen, kom formaningen om denne virus og dets udviklingsmuligheder og derefter en aftale om ‘hyppige’ screeninger. Derfor var jeg også, en yderst egnet kandidat til vaccinationsprogrammet imod HPV-virus nogle år senere.

Lad os gå længere frem helt præcist frem til dagen, hvor jeg besøger min læge, for at gå derfra “uden prævention”. I samme omgang fortages en af disse screeninger, en såkaldt smear-prøve. For dem som endnu ikke har været der eller af kønslige årsager ikke kommer, så er det et lille ‘næb’ der åbner op i livmoderen, en vatpind (ikke vatpik) der køres rundt i halsens kant og derved laver en celleprøve. Prøven sendes ind på lab, med henblik på at screene for ondartet celleforandringer. 10 dage senere kom svaret retur, alt var i skønneste orden og yderligere 20 dage senere, en positiv graviditetsprøve.

Nu skal vi lidt længere hen, faktisk hen i start april, hvad der i princippet er er år efter. Er til et lidt forsinket 8-ugers tjek, som grundet præventionsvalg og mindre lyst til at sætte fødderne i bøjlerne alt for mange gange, blev det til et 12 ugers tjek. Igen for dem som heller ikke ved dette, så er det et tjek af understeller, hvor man sikre det hele er ‘oppe’ og kører ovenpå sådan en fødsel. I samme forbindelse får jeg, fortaget denne screening endnu engang, rutine.. rutine…

Opkaldet
…Jeg havde været i IKEA. Solen skinnende, fuglene sang og min hud duftede af en blanding mellem solcreme og sved. Solens stråler og det lys de gav, havde givet mig en nyfunden energi. En energi, som nu engang kun skabes, efter en lang og mørk vinter. Jeg gik der, på stisystemet mellem motorvejen og mosen. Jeg hadet det stisystem som pesten, dengang under maratontræningen. Men på denne dag, gav jeg mig tid til at nyde farverne og alle de vilde blomster der stod langs den lille å. Jeg nød selvfølgelig også min venindes gode selvskab. Idyllen blev kun afbrudt af de få cykelister, der i ny og næh kørte forbi.

Vi havde knap nået vejen, da telefonen ringede. Det var min læge. Havde dagen forinden kontakter ham vdr. en fysioterapeut til min store dreng – så det var helt naturligt han ringede. “Øhm det er ikke derfor jeg ringer” havde han sagt. Og det var fra den sætning af det skete .. Jeg mærkede hvordan jeg psykisk faldt fra 15’ende etage og kun havde retning mod den kolde jord . “Det der celleskrab vi tog – den har altså et udslag”.. Det hele vivlede rundt for mig og fik stille fremstemmet “ej jeg synes ikke skide godt om det her” så gik klappen ned. Fangede noget med gynækolog, mikroskopi, akut og det var så det . 1-2-3 samtalen var slut og der stod jeg. I det skønneste forårsvejr, bagende sol og med verdens dejligste baby sovende i barnevognen .. Og jeg .. Jeg kunne ikke få luft ..

Én dag efter
Det er dagen derpå.. Mine ben er ømme efter IKEA gåturen og min mave gør ondt.. Jeg har været søvnløs det meste af natten. Gået mellem vores soveværelse og børnenes. Jeg græd ved min mands skulder i de sene nattetimer. Synes ellers jeg havde placeret det hele og besluttet mig for, ikke at “tænke det værste” som henholdsvis min mor og sviger havde sagt det så fint. Alligevel lød det så hult. De ved jo godt, at jeg er verdensmester i at begrave mig selv i sorte tanker og nogen vil nok mene det er en svaghed. Synes faktisk det er min styrke. Tør godt kigge på det grimme, onde og forfærdelige. Det gør nemlig at jeg kan blive helt høj af alt det fantastiske her i livet. Så som min lille familie. Glædeståre kan trille når min store dreng kan blive fascineret over hvorledes en tampax udfoldes i vand – han troede det var ørepropper .. (Lod ham blive i troen)..
Men hvorfor ?!
Lorte celleforandring mig i nougatland

Tre dage senere.
Jeg er blevet utrolig klog, klog på forskellen mellem celleforandringer og livmoderhalskræft. Takket værd vores gode sundhedssystem, så kom jeg akut til undersøgelse hos en virkelig dygtig og sød gynækolog. Hun lavede en mikroskopi, ‘nuppede’ prøver, der i livmoderen hvor forandringerne sad og kunne sidde. Nu handler der om at vente..
Bare vente..

9 dage senere.
Den er god nok…
Der er noget galt og det skal fjernes, her og nu..

10 dage senere.
Det føles som et overgreb. Som om nogen har forvoldt sig imod min krop.
Mit indre græder, smerterne kommer i bølger og jeg kan stadig lugte blod.
Sygeplejersken var sød, hun havde fødselsdag idag, hun prøvede virkelig at få mine tanker væk, men jeg kunne ikke. Hun tørrerede mine tåre bort og smilte opmuntrende til mig, hver gang ‘de’ gik højere op. De stak mig et par gange og bedøvelsen hjalp. Nu er min ‘hals’ forkortet og understellet stoppet til med en meter gazebind. Måske der var datidens tampax?

Jeg hader det her.
Jeg er vred, ked, frustreret og sindssygt bange. Lad det bare nøjes med at være det, hvisker jeg igen og igen.
Jeg tør ikke tænke andre tanker og alligevel tænker jeg ikke på andet…

Ukrudt24 dage senere.
Idag kom det endelige svar.
Min livmoder er nu 2 centimeter kortere end for 2 uger siden. Men hvad der i fagsprog kaldes for svær dysplasi er nu væk og jeg har fået konstateret normale celler i det tilbageværende stykke.  Jeg er ovenud lykkelig for denne besked og vælger at tænke, at denne omgang har gjort mig og min lille familie stærkere.

Vi deler mange ting, ubevidst og bevidst via. de sociale medier.
Men den dag i maj, for snart halvandet år siden, valgte jeg helt bevidst at dele mine tanker og følelser om konkluderingen af celleforandringer i livmoderhalsen.
Hvert år, får ca. 15000 kvinder konstateret celleforandringer i livmoderhalsen. 6000 af disse har såkaldt svært dysplasi og får dertil fortaget et keglesnit i livmoderen.
Samtidigt indkalder vor sundhedsvæsen, i forbindelse med kræftpakkerne og forebyggelse, til screeninger for alle kvinder i alderen 23-49 år. Disse screeninger fortages normalt hvert 3 år men får man konstateret celleforandring i graden svær dysplasi og dertil et keglesnit, følges man efterfølgende hver. 6 måned

I december var jeg der igen, lige inden jul. Besøget hos gynækologen gjorder, at jeg for fremtiden vil fortrække konsultationer, som kan føre til henvisninger eller prøvetagninger, fortages udenfor heldags perioder. For i december sidste år, troede de den var gal igen og jeg blev sendt hjem med et bind i trussen sammen med informationsfolderne om forholdsregler efter biopsier i livmoderen, celleforandringer i livmoderhalsen og et særtillæg om 2. keglesnit. Det var en god jul, men også en der gjorder mig ekstra eftertænksom.  3 uger senere blev jeg dog sat fri og i lettelse booke jeg en ny kontroltid om 6 måneder.

Det er slut nu.
Jeg høre ikke længere til hos gynækologen og skattevæsenet kroner skal ikke længere betale for ekstra screeninger til mig, som sådan også alligevel. Med beskeden om at jeg ikke længere ”hørte” til i kategorien kom en ny, beskeden om at huske disse screeninger og ved den mindste fysiske uregelmæssighed i understellet, udover manglende seksuel aktivitet, så skulle en ny smear-prøves laves.
Men det er godt nok til mig.
Hvad der ikke er godt nok og rigtig trist, er at rigtig, rigtig mange kvinder glemmer denne typer screeninger. Andre afslår og det er selvfølgelig en helt personlig sag, ligesom valg af HPV vaccinationen. Men for alle dem, som jo faktisk bare glemmer det, der tænker og håber jeg, søster til søster, veninde til veninde, mor til datter, datter til mor, kollega til kollega, mand til kone, far til datter, at vi måske kunne huske hinanden på det?

Skal vi ikke prøve i det mindste?

Kærlig Hilsen Christina.

viunderFor mere information, tjek Vidunderlivet.dk

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

 

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar