Sandheden fra en taber vol. 2.

unnamed (1)

Han skiftevis napper og kysser mens han bevæger sig ned langs halsen, forbi mit bare bryst og videre. Huden sitre under hans berøring og blodet synger i mine åre. Mine hænder er alle steder, over hans muskuløs skuldre, langs hans bare mave og i hans nakke. Fingrespidserne løber langs hans kæbelinje mens vor øjnene mødes og brænder sig fast i hinandens. Han kysser mig ømt, lige der ved hoften, mens han lader hænderne glide langs mine lår. Så kysser han mig forsigtig igen, lidt højre, lige over navlen.

Det er da en menneskelig udgave af Grand Canyon” siger han og smiler så skævt, mens hans finger driller mig, lige dér, ved navlen. Jeg sætter mig lidt omtumlet op og selvom de bløde toner fra Savage Garden lyder fra anlægget, hører jeg kun støjens gnister i mit indre.
Hvad?” Jeg er normalt ikke typen der kan klassificeres som en grå og kedelig mus, mere som en vild løvinde i løbetid og alligevel har alt varmen forladt min ellers før så ophidset krop. “Synes du jeg er…tyk” mumler jeg stille. “Nej, nej !! Du er dejlig, se på mig” og ja okay. Hans krop eller elastikken i hans boxeshorts viste da på bedste vis, at han var mere end bare glad for at se mig.  Han lader en hånd lægge sig i min nakke og trækker mig langsomt ind til sig igen. Imens siger han undskyldende at det nu engang var dumt sagt, men min navle bare var ret dyb.
– Dyb? Hvad fanden mener han med det ?!
Er den ikke bare helt normal men åh, de kys, de fingre og på ingen tid er vi tilbage og endnu længere og jeg kommer i mere end en forstand ‘To The Moon And Back’

Næste dag er mine læber hævet. De små spor, efter hans kræssende stubbe, breder sig langs min mundvige og ned til halsen. Selvom de for enhver er fremtrædende for deres blotte øjne, er det et helt andet spor der fylder mit indre. Jeg rejser mig fra sengen og søger imod spejler, trækker op i blusen og lader blikket kører ned over min krop. Brystet er spændt, fast og ligesom resten af min krop, præget af den udvikling man nu engang er i, i en alder af 14 år. Jeg drejer mig, studere mine træk, hvordan kroppen rundes og skyggerne falder.. Grand Canyon…. Så dyb..  Imens jeg tænker det, begynder jeg at trække maven ind, lade hænderne forme min mave og hvad jeg desværre ikke ved, tager jeg psykisk et skridt ind i mørket. Et mørke fyldt med oplysende dårlige selvbilleder og manglen af accept for egen naturlig smuk krop..

Virkeligheden er i dag en anden, en helt anden. Selvbilledet er efterhånden blevet godt og grundet reetableret til et sundt og stærkt et af slagsen. Et selvbillede, med accept af kvindelige former, bløde inderlår og et fødselspræget bryst. Ofte har jeg ladet fingrene kører langs min mave, mens øjnene har været selvstuderende i spejlet. Jeg kan godt se mine fødsler. Se hvordan de har sat sig, som små hvide streger men også i hudens fasthed. Min navle er stadig dyb, men det er nu engang min navle og jeg ønsker ikke længere at trykke i den, for at blive usynlig, når jeg står i svømmehallen. I stedet ranker jeg ryggen lidt mere og husker mig selv på, at det er okay, det er faktisk mere end okay og jeg er kommet længere end jeg nogensinde troet var mig muligt.

Når man som jeg, har tabt en større mængde kilo, i disse dage 39 kg, så er der mange ting der skal følge med. Tøjet skal løbende udskiftes, selvbillededet igen og igen indstilles og acceptere, at pigen i spejlet nu udadtil er en anden. Noget der bare ikke helt ændre sig i takt med kiloene tabes, det har for mig været hovedet og alle mine tanker og psykiske ar. Mit spisemønster er for længst ændret og nu sundt og afpasset til min fysiske livsstil. Men selvtilliden, den har og er stadig svær at få med til tider. Nogle gange står jeg foran spejlet og oplever en psykisk vægtøgning, til trods for den fysiske vægt ikke har ændret sig. Det er her, lige her de rigtige seje træk tages, her hvor de indre dæmoner skal jages på flugt og hvor accepten af min egen figur skal vinde.

Det er en lang proces og formentlig en proces, der forsætter i et stykke tid efter det endelige vægttab sluttes.

Tak fordi du læste med.

Kærlig Hilsen, En Taber.

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Skriv et svar