1,2,3 – dyk


image

Jeg kan høre vandet, høre den der konstante brusen fra dets møde med klipperne. Det er alt omgivende, køligt og alligevel så varm, når blot jeg holder mig igang. Jeg kan smage salten, men om det er for de få forpustede mundfulde jeg tager ind eller om det skyldes tårerne på min kind, det ved jeg ikke.

Jeg føler mig som en hval, dog ikke ad bygning. Jeg føler mig klar og alligevel lidt forskrækket og rundforvirret. Kender I det ?

Lige om lidt tager jeg et dyk, det bliver på mange måder et kort og intens og alligevel føles det som en evighed. Endnu en opgave venter og lige nu, så suger jeg alt til mig.

Deres latter, kys, kram, duften, særligt duften – dog ikke den lort.

Kærlig Hilsen, Mor til to.

Skriv et svar