At kaste et blik tilbage over skulderen …

2a0hoxu7cz2nq7mb

Der findes efterhånden alle mulige smarte apps og påmindingstjenester, som kan vise hvad vi foretog os dagen i går, x antal uger siden og ja selvfølgelig sidste, forrige og året før det. Det lægger til menneskets natur at gøre status, da vi derigennem skaber muligheden for at videreudvikle os eller sågar lægge hele kursen om. Det er da noget at vide, at der i ur tidernes morgen har siddet en eller anden kvinde, iført datidens højeste mode og så tænkt : Jeg er for mager. Okay, dengang åd vor forfædre sig ikke halvt ihjel pga. af fejringen af guds søn og de spenderet heller ikke al deres kobber, velvidende om at lige om lidt eller efter de der ædegilder, så ville geden eller i hvertfalde dens skind være sat ned med minimum 50%. Den slags problemer havde man bare ikke : I stedet reageret de helt basale problematikker, hulekonstruktioner, hvorledes fedtdepoterne kunne bibeholdes eller genopfyldes osv.
Hvor vil jeg så hen med alt dette huleborer snak?

Hvis vi som mennesker instinktivt er designet til at gøre status, foretage en evaluering af egen praksis, hvilket grundlag gøres det så på? På hvilket grundlag var det jeg lavede et nytårsforsæt om at kunne stå på hænder eller læse Tolkens ”Ringenes Herre” i 2015. Jeg ved det simpelthen ikke. Nok blev året 2015 ikke året hvor jeg fik læst en af vor tids mest populære triologier, til gengæld opdagede jeg ham der MacDreamy i Grey’s Hvide Verden og det har på mange måder beriget mit sofaliv og skabt utallige overspringshandlinger. Måske var påbegyndelsen af en serie på hele 11 sæsoner midt i eksamenstiden ikke det klogeste træk, men okay, så evaluere vi da bare lidt på det og måske gør det, at året 2016 må indeholde en lidt mere skematis planlægning af de der overspringshandlinger.

Særligt den skematiske planlægning har fyldt en del i det forgangene år. Og specielt efter jeg påbegyndte kandidatstudiet Pædagogisk Sociologi. Jeg troede bestemt ikke på den mulighed og tænkte at jeg med lidt snilde måske kunne tilluske mig en plads på ”Et-Eller-Andet-Med-Mennesker-Studie”. I stedet blev året 2015 mit år. Året hvor jeg ved højlys dag fik deldelt en plads på drømmestudiet og samtidigt i fremtiden eller ihvertfalde de næste to år, skal stå på mål for spørgsmålet ”Hvad kan du så blive?”. Lige nu ved jeg det ikke eller jeg ved ikke hvad jeg vil være, men mon ikke det kan kaste et lille forsæt af sig ved udgangen af 2016? Hver ting til sin tid, skemalagte tid..

Som en del af en moderne børnefamilie, med to kandidat studier, en ciderproduktion, et barn i helholdsvis vuggestue og børnehave også ja krydret med miniput fodbold, rytmik-Grete, løbe og fitnesstræning, familiemiddage, dansesko, én – tó – tré nogle gange firé flakser vin og meget mere, så kan de 24 timer døgnet har at byde på gode gå lidt for stærkt. Jeg har igennem året 2015 fundet en helt speciel form for ro, nemlig roen i egen krop og sind. Nuvel vil jeg nok altid være en lille smugle ADHD / Autistisk præget men det er nu engang et karaktertræk ligesom behovet for sikring af mine medmenneskers ve og vel er ´okay?´.

Året 2015 var året hvor jeg igen nåede i mål og endnu længere vægtmæssigt, året hvor jeg satte personlig rekorder med løbeskoene på fødderne. 2015 var året hvor jeg desværre måtte se min store dreng indrulles i gips ikke bare én men tó gange og året hvor jeg holdte ham i hånden mens en læge vævende førte en tråd op og ned 12 gange i hans smukke pande. 2015 var året hvor min mand og jeg for alvor lærte at stå ryg mod ryg, i medgang og modgang, året hvor Carl sagde ”Jeg elsker dig hele vejen til måden og tilbage igen” og et år hvor jeg igen befandt mig i situationer som gør mig i stand til at kende forskel på godt og ondt, lykke, sorg, vrede og frygt. På mange måder var året 2015 et helt unikt år, mere unikt end de andre 26 jeg nu har levet, det ved jeg som sådan ikke, men det var og er et år jeg er stolt af. Et år hvor jeg har og kan mærke jeg levede i og det er med sikkerhed et af ønskerne for året 2016, at jeg vil og kan fortsætte med dette.

Men en tradition tro, så er der da også nogle helt specifikke mål for året 2016.
Jeg ønsker at blive fysisk stærkere i 2016 og fortsat holde mig på mit vægtmæssige spor, derfor vil året byde på flere større og mindre præstationer, blandt andet:

Mit første trail løb : North Coast Ultra, 19 marts 2016.
Mit andet maraton : Copenhagen Marathon, 22 maj 2016.
Endnu et halvmarathon til samlingen : Copenhagen Half Marathon, 18 september 2016.

Samtidigt ønsker jeg at viderebygge min faglige viden på studiet og hos mit job som frivillig hos Børns Vilkår men året 2016 skal også være året hvor jeg finder tiden til et rigtig (betalt) studiejob.

Som sådan er det ikke de helt store nytårsforsæt men det betyder jo ikke at tankerne omkring det nye år ikke er det. Har bare generelt den indstilling, at hvis man ikke tror på målet så spiller man sin tid. Så selvom jeg eksempelvis gerne ville tage det forbandet kørerkort (som jeg fik i gavekort som 18-årig) så tvivler jeg altså lidt på at 2016 bliver året, men min mand har vel lov at håbe… OG når nu vi er ved min kære Hr. Mand, så er vor fælles nytårsforsæt at vi skal på en lille weekend tur, det er lige hvad Lolareglen og økonomien tillader. Ellers håber og tror jeg på at året 2016 bliver et år med masser af kys, kram, latter, løbeture, tomme vinflasker, hårde eksamensperioder, temapræget børnefødselsdage og en masse masse andet, nemlig alt det der tilsammen udgør et helt vidunderligt liv.

Jeg vil sige jer tak for jeres følgeskab, tak fordi I vil læse med og tak for jeres søde kommentarer. Flere af jer har spurgt om jeg er okay, når nu der er lidt stilstand her på bloggen og ja, det er jeg skam, jeg er blot underlagt af en af de hårde eksamensperiode.

Til slut vil jeg ønske jer en rigtig god og tryg nytårsaften : Må I komme godt ind i 2016.

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Skriv et svar