Hun sagde ikke stop!

sand skov

Solen skinner, rundt omkring i træerne kvidre fuglene og sandet er endelig blevet tørt nok til at sandkagerne kan glasere med sisand. Bænkene rundt om sandkassen, er indtaget af solhungrende kaffedrikkende forældre, hvis øjne er skjult bag tonet glas. Nogle af dem snakker, med hvad der må være deres partner, som enten sidder ved deres side, eller hænger i røret. Andre igen med deres veninder, som sikkert har jævnaldrende børn og nu nyder lidt “mor tid” mens deres yngel leger sammen. Selv sidder jeg i sandkassen, i ny og næh lader jeg mine fingre kører igennem sandet, som var det en rive, til trods for jeg godt ved at det her sikkert er nabolagets største kattebakke, så skænker jeg det ikke en tanke, i hvert falde ikke lige nu.

Carl, min yngste, forsøger af sætte lyd til den bil der kører rundt i sandet. Lyderne lyder mest som små host, men igen – nogle biler hakker altid mere end andre.
Min ældste, Aksel, løber rundt ved legetårnet sammen med et andet barn. Til trods for hans til tider generte sind, så finder han altid nogle at lege med, når vi er ude blandt andre børn. I dag er det en yndig rødhåret pige. Taget i betrækning af hendes højde, hurtige bevægelser og sprog, må hun ligesom Aksel være omkring de 5, måske 6 år og skoleklar. De leger at de er ridder og sandet er lava, dødsens farligt. Solens stråler reflekteres i Aksels skinnende hår og hans øjne tindre af glæde og opstemmelse over den leg han er en del af. Jeg smiler ved mig selv og retter igen blikket imod Carls og min bilbane i sandet. Hans lyde tager for alvor form og nu lyder de efterhånden som en brummen.

Jeg kan fortsat høre Aksel og pigens leg bag mig, men den har ændret tone, den er blevet mere irritabel og de begynder at hakke og tale højt til hinanden. Jeg retter igen blikket mod dem og iagttager deres leg. Ganske rigtigt, legen er ved at køre af sporet og hvor der før var et smil på pigens læber, er der nu en sammentrækning ved hendes øjenbryn. Hun siger ikke noget, men hun har kastet hvad der før var sværd og skjold, skovlen og sien ned fra legetårnet og kigger mut ned i jorden mens armene og hovedet virker tungt. Maven er skubbet lidt frem og det samme gælder kæben, i er kort sekund ligner hun den yndige betuttet pige fra de klassiske Skagensmalerier. Fra før at være fuld af ord, er hun nu stille og betuttet. Aksel er stadig fuld af iver og har tydeligvis ikke opfanget pigens signaler. Jeg rejser mig hurtigt fra sandet og begiver mig hen mod legetårnet, men inden jeg når frem har han taget fat i pigens arm, i håb om at genoptage legen, uvidende omkring, at pigen er “tjekket ud” og ikke længere vil lege riddere. Hun begynder at klynke, da Aksel holder fast. “Aksel du skal være sød at slippe hende, hun kan ikke lide det” Pigen ser forskrækket op og forsøger at hive sin arm til sig. “Jamen mor, vi leger bare?!” Aksel er tydeligvis forvirret og også lidt vred, i hans verden leger de jo bare. “Jeg ved godt i leger” siger jeg, mens jeg kravler op i tårnet til dem, så lægger jeg min hånd på Aksels og han slipper sit tag i pigen, hun sætter sig ned på jorden og trækker benene op under sig. “Men jeg tror ikke pigen vil lege mere?” Jeg smiler sødt til pigen og dernæst Aksel, mine ord får ham til at lægge hovedet på skrå og pigen tilkendegiver et lille nik. “Men hun sagde ikke legen var slut, hun sagde ikke stop Mor?” Aksel er tydeligvis ubehagelig tilpas og såret, en god leg er slut og det er da også rigtig trist. “Nej skat, men jeg tror hun prøvede alligevel, hun stoppede i hvert falde med at lege men uden at sige det.” Aksel kigger på pigen, så ned på skovlen og sien, som for kort tid siden var sværd og skjold, så kigger han igen på mig, han tænker så det knager, det er helt tydligt. “Hun smed sit sværd” siger han, jeg nikker og smiler mens jeg stryger en tot hår væk fra hans øjne. “Tror du hun vil lege mere nu Aksel?” Spørger jeg så, mens jeg først kigger på ham og dernæst pigen. Pigen rykker lidt på sig og vrider nervøst på sine hænder. I baggrunden kan jeg se hendes kaffedrikkende mor har rejst sig og nu også er på vej mod tårnet, jeg smiler beroligende til hende. “Det ved jeg ikke?” siger Aksel så, jeg gnider ham på ryggen og kigger så undersøgende på ham “Hvordan vil du finde ud af om hun vil lege mere Aksel?” Han klør sig let i nakken og smiler så genert inden han begynder at pille ved sin jakkes lynlås.. “Øhmm jeg kunne...” Så kigger han på mig og ned på pigen. “vil du lege mere?” Pigen kigger ned og hvisker så, helt stille “nej” Aksel kigger lidt fortvivlet rundt og jeg giver ham et støttende klem, det var virkelig også en god leg. Så visker pigen “men jeg vil gerne lege købmand nede i legehuset” så kravler pigen ned og går hen mod et af de farverige legehuse. Aksel sidder lidt afventende tilbage, men trækker så på skulderne og hopper så ned i sandet for at løbe hen til pigen og sammen starter de en helt ny leg.

I sidste uge blev flere unge mænd frikendt i af have forgrebet sig på en ung kvinde. Kvinden var stærkt påvirket af alkohol og syg af insulinmangel, begrundelsen til frikendelsen lyder at “hun brude kunne sige nej.”

Vi har alle en stemme!
klPå torsdag, d. 28 april, vil der landet over afholdes demonstrationer med fokus på at det ALDRIG er din skyld og et ønske om større retfærdighed for voldtægtsofre.

For mere information gå til Facebooksiden  #AldrigDinSkyld

Tak fordi du læste med.
Kærlig Hilsen Christina
Kvinde, kone, mor, medsøster .

IMG_3131
Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

At holde børnefødselsdag

Dino 1 og to
Som nogen måske har bemærket, måske særlig jer som følger med på instagram, så har de seneste dage stået fødselsdagprep og ikke mindst fødselsdagsfejring. Vores ældste søn Aksel, fyldte nemlig 5 igår, d. 9 april.

Jeg tænker vi alle har minder om børnefødselsdage. Mine egne minder består af en blanding mellem sygdom, varm kakao, bøf med brun sovs og McDonalds. Jeg husker det store træflag i stuen og sommerfuglene i maven. Jeg husker og har også minder om andres fødselsdage, ham drengen fra klassen, hvis far altid lavede over 50 hvis ikke 100 pandekager, når han holde fødselsdag, eller pigen som altid havde sjove skattejagter med æggestafet og stop-dans. Jeg husker farverige balloner, én kroner som var klistret til et kort, som tilsammen udgjorde de aftale klasseregels 20 kr. Jeg husker invitationerne, videonætter, udklædnings fester og meget meget mere. Selv kommer jeg ikke fra er hjem med den store børnefødselsdags tradition, nok fejret vi fødselsdag men det der med at have hele klassen hjemme, det gjorde vi os ikke så meget i. Til gengæld bagte min mor de flotteste kagekoner, med snørebåndshår og røde glasurkjoler. Sukker-politikken var nok en anden og tiden generelt anderledes.

Efter jeg selv er blevet mor, så betyder børnefødselsdag en blanding mellem masser af nostalgi, følsomhed, slik af kageskål også et drys af barnets ynglings et eller andet ofte understøttet af kreaskabets muligheder og alt godt fra Kinaland via EBay.  Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker temafester. Jeg ser det selv lidt hen ad trangen til at håndklæder, bademåtte og forhæng passer farvemæssigt sammen på badeværelset? Selvfølgelig må ballonerne gerne være rød, gul, grøn, så længe de ikke sprænges. Men hvorfor dette behov til tema og er det at have fødselsdag i sig selv ikke nok? Mit umiddelbare svar er jo – selvfølgelig er det nok, det er altid og mere end nok og lykken er bestemt ikke den vilde omgang temagøgl.

Den første fødselsdag Aksel havde, blev fejrer i vuggestuen med regnbue og vafler. Det var lige hvad barnet på 1 syntes var et hit dengang. Den anden var en kagemad fra Sweet Deal og fødselsdagssangen var “Jeg er en lille blå ballon.” Da Aksel fyldte 3, var glæden for Bamse og Kylling det der fyldte i barnets verden og jeg havde stiftet bekendtskab med fondant så det var et fint match. Året efter skete det så, hele stuen, fra børnehaven, skulle på besøg til Aksels 4 års fødselsdag og hvilken slags så, jo det var jo bare børnefødselsdag. Børnefødselsdag i pirat klæder, for lige der var sørøver nemlig toppen og poppen og hvorfor ikke gå all In? Jeg ser som sådan ikke noget problem i temafester ? Så længe det ikke bliver “min hoppeborg er større end din”-stilen. Vi er alle forskellige og lige såvel som Hr. Mands og Mit bryllup “kun” kostede 18.000 kr og andres over de 100.000, så prioritere og ønsker vi jo alle noget forskelligt. Det eneste jeg sådan for alvor tænker, når det kommer til børnefødselsdage, så gælder der jo først og fremmest om at holde en fest for barnet og tilpasse festen barnets behov : ikke helt i bogstavelig forstand, som en “Tøm BR” tur – men jeg tror i er med på hvad jeg tænker her.

I december måned var både Aksel og Carl syge og efter at have set hvert et afsnit af Alfons Åberg, Peter Pedal og Dora, fandt jeg støtte i Fonas supertilbud til sølle 20 kr. nemlig i filmen “Landet for længe siden“. Så snart filmen var slut, blev den beordret forfra, ungerne var vilde. Siden da er interessen og kendskabet til dinosaurer vokset. Og en dag på vej en hjem fra børnehave, gik Aksel og jeg og snakkede om at nu skulle han stoppe med at vokse, en intern joke imellem ham og jeg. At jeg så fuldt ud mener det, det er hvad det er. Pludselig udbryder han, “Mor, måske vi kunne lave en langhalskage til fødselsdagen”.. Nogle dage senere sad jeg, en skabshobbyist, på ‘Pinterest’ og søgte lidt frem og tilbage i temaet Dino Fødselsdag og inden længe have jeg håndplukket lidt af det, som var passede til Aksels aldergruppe, vores økonomi og ikke mindst kreative overskud. Tre vigtige delelementer i forhold til planlægningen, som alle skal indgå i en harmoni og nok kunne jeg have fine ideer men om vores su-økonomi lige kunne bæger dem, det var en anden sag. Jeg synes særligt Pinterest er et godt redskab til at få input og udtænke nye ideer og ret hurtigt lå skitsen for Aksels børnefødselsdag klar. Derefter måtte jeg et smut forbi EBAy, som ofte springer mellemledet ‘butikken’ over. Da meget af det fest tilbehør, som eksempelvis ‘Fest og Farver’ sælger, kan opspores direkte på EBay også sendes direkte fra Kina land. Da bestillingen var gjort, hovedideen lå fast, så var der ikke andet for end at få inviteret og ellers lade tiden gå, så vi kom nærmere d 9 April.

IMG_2692
Aksel og Carl går i en fuld aldersintegreret institution, hvor der både går vuggestue og børnehavebørn på samme stue. Da Aksel fyldte fire, syntes vi han var klar til at have børnehaven hjemme til fødselsdag, så allerede sidste år fik vi prøvet det koncept af. Aksel elsker skattejagt, hvilket jeg tror de fleste børn gør. Men i princippet så elsker alle børn jo bare fødselsdag, ‘nyt’ legetøj også en oplevelse der deles med gode venner. Så det med at have ens barns børnehave hjemme, det vender lidt tilbage til det første jeg skrev i indlægget, nemlig at vi alle har forskellige tilgange til et ‘koncept’. Vi aftale derfor at fredagen skulle bruges med formiddags fødselsdag med børnehaven, at drengene blev hjemme når børnehaven gik igen og at vi den ægte dag skulle droppe fodbold, til fordel for god ro og opladning til familiefødseldagen. Vi bor som sådan ikke småt, men vores spisestue kan max rumme 15 til bords og da begge vores familier tæller næsten det dobbelte, så var det allerede til Carls et års fødselsdag at vi hoppede på ‘Åben Hus’ metoden. Altså en fødselsdag med indbydelse til en ‘tidsramme’ og en buffet stillet op ude i køkkenet. En fest der kører på høflig selvbetjening, det at mingle, kærlighed og tanken om Aksel og Carl jo aller helst vil løbe og lege og vi gerne vil undgå at holde flere fester i streg. Vi har før haft hele weekender fyldt op med fødselsdagsfest og ligeså hyggeligt det er, lige så trætte bliver vi alle, det tænker jeg andre måske også kender lidt til? Så åben hus, det var og er lige os.

Inden vi fik set os om kom fødselsdagen frem i ugeplanen og de sidste kreative træk skulle gøres. Til børnefødselsdagen blev en lille skattejagt planlagt. Skattejagten skulle foregår i vores gård med 3 små poster også gerne i Dino’ens tegn.

SKattejagt

Den forløb således:
Da børnene ankom, blev de mødt af Dino(Hr. Mand) og Jeg. I vores udklædningskasse havde vi et krokodille kostume, men når musikken spiller og med god fantasi, så kunne det sagtens gå som Dinosaurer. Dino overrakte børnene et skattekort over gården også var det ellers om at gå på jagt.

Sæt hale på

Første post var ‘Grav efter skilletter ‘ i sandkassen. Børnene skulle graver 12 små dino skilletter frem, som alle er købt på eBay til 34 kr. Derfra skulle de følge kortet og over til post to.  Ved post nr. to, skulle børnene begive sig i kast med klassikeren ‘Sæt halen på Dino’. Som skrevet, skulle børnene sætte en paphale på den haleløse langhals. Langhalsen var tegnet med kridt på en væg og paphalerne var lavet af en ikke udnyttet skrapbog. De fik en ad gangen et lille bind for øjnene og skulle så sætte halerne på. Alle børnene storgrinende undervejs og syntes det var sjovt at se hvem der kom tættest og længest frem målet. Da alle halerne var kommet på plads, skulle de finde den sidste post. Posten var skattekisten, men den var låst. På kisten stod der så, at det var Dino der havde nøglen. De måtte altså besejre Dino, den eneste rigtige måde at gøre dette på var med vandballoner. Alle blev stillet op side om side med hver deres vandballon og 1-2-3 fyr. Dino overgav sig, gav ungerne nøglen også kunne de dele skatten imellem sig.

Vanbakllon

I kisten lå der en chokoladeguldmønt til dem hver, samt et lille Dino æg. Ægget skulle lægges i vand når de kom hjem og næste dag ville en lille Dino være udklækket. Selve jagten tog omkring 20-30 minutter. De var 11 børn i aldersgruppen 2 til 6 år og alle deltog i jagten. Efter skattejagten stod den på fri leg i hjemmet og her blev alt legetøjet fundet frem.

Skatten

Da vi skulle spise, satte vi os ved det op tapet bord på gulvet, hvor menuen stod på mini pizzaer, Aksels livret, også saftevand og grønsagsstave. Til dessert var der chokoladekage med sødet indfarvet mascarpone. Lige den kage er bestemt ikke en af de pæneste udfoldelser jeg har lavet, men den smagte heldigvis godt og det er jo det vigtigste. Da børnene havde været her i 2,5 time, var det tid til at sige ”tak for i dag” også vinkede Aksel og Carl farvel.

Kage 1

IMG_4253

Resten af dagen blev brugt på gode lege, kagebagning inkl slik af skål og opladning til næste dags fejring. At Mor så samtidigt gik og talte, nu kun 16 timer tilbage som 4-årig. Det er vist bare en ‘mig’ ting. Jeg har virkelig kæmpet med denne her fødselsdag emotionelt, jeg synes de 5 år er en stor milepæl og det ramte hårdt. Det næste år skal der ske så mange store ting og jeg synes konstant at blive mindet om, at Aksel nu er ved at blive en mellemstor dreng. Jeg føler mig 99% af tiden rigtig godt tilfreds, for jeg synes han hele tiden udvikler sig og hvis man skal snakke om input og output. Så er han oprigtig talt en super sød og kærlig dreng. Til tider lidt for eftertænksom, præget af regelrytteri men heldigvis også spædet op med masser af fjolleri og viljestyrke. På mange måder beundre jeg ham og hele hans væsen og føler tit at vi lære meget af hinanden.

Næste dag, den første dag som 5 årig, startet med morgenmad på stuegulvet. Da spisestuen allerede var dækket op. Heldigvis syntes ungerne det var en fest og både Hr. Mand og Jeg elsker at det meste forud for gæsternes ankomst er gjort. Så kan tiden bruges de rigtige steder. Nemlig på ungerne og at fejre Aksels fødselsdag.

gav

Vi havde i februar været ude og købe en kæmpe kasse Playmobil via Reshopper, til små 300 kr. I kassen er der alverdens fede sager og nok til vi har en masse kalendergaver til december. Vi havde valgt 3 forskellige ting ud, heraf var en af dem denne fine retro fiskekutter. Legetøjet fik delvist en tur i opvaskemaskinen også kørt over med lidt sprit. Aksel blev selvfølgelig ellevild og det meste af formiddagen blev brugt med leg på stuegulvet.
aksel
Gæsterne kom løbende fra klokken 13 og kunne så dykke i Dino buffeten. Der var alt fra Dino boller, dip, frugtsalat, mini cupcakes, til Dino klør. Selvfølgelig var der også en lagkage, gulerodskage, som udtog sig lidt pænere end den fra dagen før.

IMG_4346
Vi havde en god dag, med fest og farve. Mennesker der stod os nær og mest af alt med en dreng der efter genertheden lige havde lagt sig, stornød dagen i fulde drag.

Tusind tak for alle jeres lykønsninger og søde kommentarer.
Tak fordi du læste med.

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Mor På Pause

image

Jeg husker tydligt hvordan jeg som højgravid, med Aksel, plaprede løs om, hvordan jeg ønskede at bibeholde en masse af den ting, jeg havde fyldt mit liv med fra tiden før-barn. Noget jeg, siden 15 års alderen, havde gjort mig i, var den årlige veninde tur. Turen som gjorder jeg lige kom væk fra det til tider trivielle, praktiske og ikke mindst HAM som mit hjerte havde kær. Turene gjorder at jeg udelukkende skulle forholde mig, til egne lyster og behov. For mange lyder det måske som det rene vand, men for en medløber, som jeg til tider kunne være i et forhold, så var det på mange måder hård kost at mærke efter hvad jeg i princippet selv havde lyst til. Selvfølgelig teamet jeg altid op med en elsket veninde, der forstod vigtigheden i kulturelle oplevelser, gode nætter på et dansegulv, hyggelige samtaler i strandstolen og som var klar på marathon shopping. Men så skete det, idet den lille gut forlod fødselskanalen og fik klippet navlestrengen, så opstod symbiosen. Hvilket fantastisk neurologisk værk og hvilket heleved.

Symbiosen som 5 uger post fødsel gjorder at man fandt sig storsvede i Vera Modas omklædningsrum og tænke “Giv mig min baby”. Eller som gjorder at man konstant tjekkede mobilen, første aften man endelig er ude uden baby og mos. Det hele ændret sig for mig. Der blev sortererer godt ud i venindegruppen, nye herlige bekendskaber blev gjort også lukkede jeg ned for de der dansfester i indre by klokken 5 om morgen. Ironisk nok løber jeg nu forbi selv samme fester under broerne og de festende er nu mit heppekor, men det er en anden historie.

Jeg forstod langsomt mit moderskab og indrettet mig i det efter bedste lyst, evne og behov. Jeg lærte langsomt men sikkert at navigere i al den overskyggende og ubetinget kærlighed. Lærte at forstå mig selv, post barn. Forstå hvilket stort familiemenneske jeg er, men også betydningen for de asociale perioder med små syslerier og fantasiskabende litterære værker og svedfremkalde løbeture. Jeg tvang mig selv til ikke at være den eneste der kunne putte, trøste og kende forskel på pyller og trætheden inden overtrætheden. Jeg gav plads og i takt med denne plads, stod jeg igen der, lidt tilbagetrukket og nu med muligheden for fokus på egne behov og lyster.

Hvad gør man så af sig selv, sådan en søndag morgen, uden Carls salv i ens glas eller booking på den lokale legeplads. Min søster vil nok mene at jeg stadig ikke selv ved det og at jeg derfor står tilbage med en massiv bunke overskud og energi, som ellers normalt bliver brugt på Aksel og Carl. Energi og overskud som nu sendes afsted som morgenvækning med massive klap og højt skrål af “Hip Hurra Det Er Din Fødselsdag”, eller typen der forslår aftenløbetur, lige cykler efter morgenlatte, toiletpapir osv.

Jeg ved ærlig talt ikke helt hvad og hvem jeg er, uden mine børn i området. Når jeg befinder mig i den ene del af landet og de i den anden, så føler jeg en vigtig del af mig er amputeret. Det betyder selvfølgelig ikke, st jeg ikke nyder afsted, men blot at rigtig meget af min person, simpelthen bygger på moderskabet. At mine handlinger ofte er spindet op omkring nogen små menneskers ve og vel og når de ikke er der, så bliver jeg løberen der står og laver englehop ved rødt lys, for hvad pokker skal jeg ellers lave ?

Nogen vil måske mene det lyder rigtig trist og sige : Jamen du er jo mere end Mor og ja, det er jeg, jeg er så meget mere end Mor. Men det er i relationen til mine børn og mand, jeg simpelthen trives aller bedst. For jojo, jeg nyder da at drikke 1,2,3 – 4 flakser hvidvin en fredag aften, at ose rundt i byen, læse dameblad uforstyrret på sofaen, lave mad uden at skulle korrigerer nogen fra at udvikle 3. Verdenskrig, eller bare se ligegyldigt tv klokken 16 om eftermiddagen eller ligefrem nyhederne, ude at skulle tage hensyn. Det nyder jeg da også. Jeg nyder det hele, nok aller mest fordi jeg ved det er en pause og kun en pause for noget som jeg elsker og skatter mere end mine fattige ord kan beskrive.

Tak fordi du læste med.
Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet