At holde børnefødselsdag

Dino 1 og to
Som nogen måske har bemærket, måske særlig jer som følger med på instagram, så har de seneste dage stået fødselsdagprep og ikke mindst fødselsdagsfejring. Vores ældste søn Aksel, fyldte nemlig 5 igår, d. 9 april.

Jeg tænker vi alle har minder om børnefødselsdage. Mine egne minder består af en blanding mellem sygdom, varm kakao, bøf med brun sovs og McDonalds. Jeg husker det store træflag i stuen og sommerfuglene i maven. Jeg husker og har også minder om andres fødselsdage, ham drengen fra klassen, hvis far altid lavede over 50 hvis ikke 100 pandekager, når han holde fødselsdag, eller pigen som altid havde sjove skattejagter med æggestafet og stop-dans. Jeg husker farverige balloner, én kroner som var klistret til et kort, som tilsammen udgjorde de aftale klasseregels 20 kr. Jeg husker invitationerne, videonætter, udklædnings fester og meget meget mere. Selv kommer jeg ikke fra er hjem med den store børnefødselsdags tradition, nok fejret vi fødselsdag men det der med at have hele klassen hjemme, det gjorde vi os ikke så meget i. Til gengæld bagte min mor de flotteste kagekoner, med snørebåndshår og røde glasurkjoler. Sukker-politikken var nok en anden og tiden generelt anderledes.

Efter jeg selv er blevet mor, så betyder børnefødselsdag en blanding mellem masser af nostalgi, følsomhed, slik af kageskål også et drys af barnets ynglings et eller andet ofte understøttet af kreaskabets muligheder og alt godt fra Kinaland via EBay.  Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker temafester. Jeg ser det selv lidt hen ad trangen til at håndklæder, bademåtte og forhæng passer farvemæssigt sammen på badeværelset? Selvfølgelig må ballonerne gerne være rød, gul, grøn, så længe de ikke sprænges. Men hvorfor dette behov til tema og er det at have fødselsdag i sig selv ikke nok? Mit umiddelbare svar er jo – selvfølgelig er det nok, det er altid og mere end nok og lykken er bestemt ikke den vilde omgang temagøgl.

Den første fødselsdag Aksel havde, blev fejrer i vuggestuen med regnbue og vafler. Det var lige hvad barnet på 1 syntes var et hit dengang. Den anden var en kagemad fra Sweet Deal og fødselsdagssangen var “Jeg er en lille blå ballon.” Da Aksel fyldte 3, var glæden for Bamse og Kylling det der fyldte i barnets verden og jeg havde stiftet bekendtskab med fondant så det var et fint match. Året efter skete det så, hele stuen, fra børnehaven, skulle på besøg til Aksels 4 års fødselsdag og hvilken slags så, jo det var jo bare børnefødselsdag. Børnefødselsdag i pirat klæder, for lige der var sørøver nemlig toppen og poppen og hvorfor ikke gå all In? Jeg ser som sådan ikke noget problem i temafester ? Så længe det ikke bliver “min hoppeborg er større end din”-stilen. Vi er alle forskellige og lige såvel som Hr. Mands og Mit bryllup “kun” kostede 18.000 kr og andres over de 100.000, så prioritere og ønsker vi jo alle noget forskelligt. Det eneste jeg sådan for alvor tænker, når det kommer til børnefødselsdage, så gælder der jo først og fremmest om at holde en fest for barnet og tilpasse festen barnets behov : ikke helt i bogstavelig forstand, som en “Tøm BR” tur – men jeg tror i er med på hvad jeg tænker her.

I december måned var både Aksel og Carl syge og efter at have set hvert et afsnit af Alfons Åberg, Peter Pedal og Dora, fandt jeg støtte i Fonas supertilbud til sølle 20 kr. nemlig i filmen “Landet for længe siden“. Så snart filmen var slut, blev den beordret forfra, ungerne var vilde. Siden da er interessen og kendskabet til dinosaurer vokset. Og en dag på vej en hjem fra børnehave, gik Aksel og jeg og snakkede om at nu skulle han stoppe med at vokse, en intern joke imellem ham og jeg. At jeg så fuldt ud mener det, det er hvad det er. Pludselig udbryder han, “Mor, måske vi kunne lave en langhalskage til fødselsdagen”.. Nogle dage senere sad jeg, en skabshobbyist, på ‘Pinterest’ og søgte lidt frem og tilbage i temaet Dino Fødselsdag og inden længe have jeg håndplukket lidt af det, som var passede til Aksels aldergruppe, vores økonomi og ikke mindst kreative overskud. Tre vigtige delelementer i forhold til planlægningen, som alle skal indgå i en harmoni og nok kunne jeg have fine ideer men om vores su-økonomi lige kunne bæger dem, det var en anden sag. Jeg synes særligt Pinterest er et godt redskab til at få input og udtænke nye ideer og ret hurtigt lå skitsen for Aksels børnefødselsdag klar. Derefter måtte jeg et smut forbi EBAy, som ofte springer mellemledet ‘butikken’ over. Da meget af det fest tilbehør, som eksempelvis ‘Fest og Farver’ sælger, kan opspores direkte på EBay også sendes direkte fra Kina land. Da bestillingen var gjort, hovedideen lå fast, så var der ikke andet for end at få inviteret og ellers lade tiden gå, så vi kom nærmere d 9 April.

IMG_2692
Aksel og Carl går i en fuld aldersintegreret institution, hvor der både går vuggestue og børnehavebørn på samme stue. Da Aksel fyldte fire, syntes vi han var klar til at have børnehaven hjemme til fødselsdag, så allerede sidste år fik vi prøvet det koncept af. Aksel elsker skattejagt, hvilket jeg tror de fleste børn gør. Men i princippet så elsker alle børn jo bare fødselsdag, ‘nyt’ legetøj også en oplevelse der deles med gode venner. Så det med at have ens barns børnehave hjemme, det vender lidt tilbage til det første jeg skrev i indlægget, nemlig at vi alle har forskellige tilgange til et ‘koncept’. Vi aftale derfor at fredagen skulle bruges med formiddags fødselsdag med børnehaven, at drengene blev hjemme når børnehaven gik igen og at vi den ægte dag skulle droppe fodbold, til fordel for god ro og opladning til familiefødseldagen. Vi bor som sådan ikke småt, men vores spisestue kan max rumme 15 til bords og da begge vores familier tæller næsten det dobbelte, så var det allerede til Carls et års fødselsdag at vi hoppede på ‘Åben Hus’ metoden. Altså en fødselsdag med indbydelse til en ‘tidsramme’ og en buffet stillet op ude i køkkenet. En fest der kører på høflig selvbetjening, det at mingle, kærlighed og tanken om Aksel og Carl jo aller helst vil løbe og lege og vi gerne vil undgå at holde flere fester i streg. Vi har før haft hele weekender fyldt op med fødselsdagsfest og ligeså hyggeligt det er, lige så trætte bliver vi alle, det tænker jeg andre måske også kender lidt til? Så åben hus, det var og er lige os.

Inden vi fik set os om kom fødselsdagen frem i ugeplanen og de sidste kreative træk skulle gøres. Til børnefødselsdagen blev en lille skattejagt planlagt. Skattejagten skulle foregår i vores gård med 3 små poster også gerne i Dino’ens tegn.

SKattejagt

Den forløb således:
Da børnene ankom, blev de mødt af Dino(Hr. Mand) og Jeg. I vores udklædningskasse havde vi et krokodille kostume, men når musikken spiller og med god fantasi, så kunne det sagtens gå som Dinosaurer. Dino overrakte børnene et skattekort over gården også var det ellers om at gå på jagt.

Sæt hale på

Første post var ‘Grav efter skilletter ‘ i sandkassen. Børnene skulle graver 12 små dino skilletter frem, som alle er købt på eBay til 34 kr. Derfra skulle de følge kortet og over til post to.  Ved post nr. to, skulle børnene begive sig i kast med klassikeren ‘Sæt halen på Dino’. Som skrevet, skulle børnene sætte en paphale på den haleløse langhals. Langhalsen var tegnet med kridt på en væg og paphalerne var lavet af en ikke udnyttet skrapbog. De fik en ad gangen et lille bind for øjnene og skulle så sætte halerne på. Alle børnene storgrinende undervejs og syntes det var sjovt at se hvem der kom tættest og længest frem målet. Da alle halerne var kommet på plads, skulle de finde den sidste post. Posten var skattekisten, men den var låst. På kisten stod der så, at det var Dino der havde nøglen. De måtte altså besejre Dino, den eneste rigtige måde at gøre dette på var med vandballoner. Alle blev stillet op side om side med hver deres vandballon og 1-2-3 fyr. Dino overgav sig, gav ungerne nøglen også kunne de dele skatten imellem sig.

Vanbakllon

I kisten lå der en chokoladeguldmønt til dem hver, samt et lille Dino æg. Ægget skulle lægges i vand når de kom hjem og næste dag ville en lille Dino være udklækket. Selve jagten tog omkring 20-30 minutter. De var 11 børn i aldersgruppen 2 til 6 år og alle deltog i jagten. Efter skattejagten stod den på fri leg i hjemmet og her blev alt legetøjet fundet frem.

Skatten

Da vi skulle spise, satte vi os ved det op tapet bord på gulvet, hvor menuen stod på mini pizzaer, Aksels livret, også saftevand og grønsagsstave. Til dessert var der chokoladekage med sødet indfarvet mascarpone. Lige den kage er bestemt ikke en af de pæneste udfoldelser jeg har lavet, men den smagte heldigvis godt og det er jo det vigtigste. Da børnene havde været her i 2,5 time, var det tid til at sige ”tak for i dag” også vinkede Aksel og Carl farvel.

Kage 1

IMG_4253

Resten af dagen blev brugt på gode lege, kagebagning inkl slik af skål og opladning til næste dags fejring. At Mor så samtidigt gik og talte, nu kun 16 timer tilbage som 4-årig. Det er vist bare en ‘mig’ ting. Jeg har virkelig kæmpet med denne her fødselsdag emotionelt, jeg synes de 5 år er en stor milepæl og det ramte hårdt. Det næste år skal der ske så mange store ting og jeg synes konstant at blive mindet om, at Aksel nu er ved at blive en mellemstor dreng. Jeg føler mig 99% af tiden rigtig godt tilfreds, for jeg synes han hele tiden udvikler sig og hvis man skal snakke om input og output. Så er han oprigtig talt en super sød og kærlig dreng. Til tider lidt for eftertænksom, præget af regelrytteri men heldigvis også spædet op med masser af fjolleri og viljestyrke. På mange måder beundre jeg ham og hele hans væsen og føler tit at vi lære meget af hinanden.

Næste dag, den første dag som 5 årig, startet med morgenmad på stuegulvet. Da spisestuen allerede var dækket op. Heldigvis syntes ungerne det var en fest og både Hr. Mand og Jeg elsker at det meste forud for gæsternes ankomst er gjort. Så kan tiden bruges de rigtige steder. Nemlig på ungerne og at fejre Aksels fødselsdag.

gav

Vi havde i februar været ude og købe en kæmpe kasse Playmobil via Reshopper, til små 300 kr. I kassen er der alverdens fede sager og nok til vi har en masse kalendergaver til december. Vi havde valgt 3 forskellige ting ud, heraf var en af dem denne fine retro fiskekutter. Legetøjet fik delvist en tur i opvaskemaskinen også kørt over med lidt sprit. Aksel blev selvfølgelig ellevild og det meste af formiddagen blev brugt med leg på stuegulvet.
aksel
Gæsterne kom løbende fra klokken 13 og kunne så dykke i Dino buffeten. Der var alt fra Dino boller, dip, frugtsalat, mini cupcakes, til Dino klør. Selvfølgelig var der også en lagkage, gulerodskage, som udtog sig lidt pænere end den fra dagen før.

IMG_4346
Vi havde en god dag, med fest og farve. Mennesker der stod os nær og mest af alt med en dreng der efter genertheden lige havde lagt sig, stornød dagen i fulde drag.

Tusind tak for alle jeres lykønsninger og søde kommentarer.
Tak fordi du læste med.

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Skriv et svar