Farvel til tremmeseng og ble?

I vinters tog vi dén ned fra loftet og jeg er vist ikke helt gal på den, når jeg husker at der hist og her hang lidt restpynt, fra Carls 2 års fødselsdag. Carl kiggede da noget skeptisk på dén og påpegede mest af alt sin undren omkring, hvad dén skulle der på badeværelset. Aksel derimod oplevede en form for gensynsglæde og havde det ikke været for hans enorm lange ben, så tror jeg snildt han kunne ha’ “trådt af på naturens vegne”, på dén.

Carl vidste ikke helt hvad han skulle kalde dén og hvor skulle han også vide det fra?
I børnehaven er der små børnetoiletter og ingen af vores billedbøger, skildre direkte et toiletbesøg på dén slags. I et kort sekunds dårlige forældre humor, så overvejede vi faktisk at kalde dén noget helt andet. Mit lille politiske jeg, tænkte sågar “blå blok” men ret skal være ret, og velvidende om at sætninger som “Jeg skal på blå blok nu” eller “jeg skal lave lort på blå blok” ville blive sagt – muligvis i køen i Netto, så rettet vi ind og præsteneret så Carl for dén, nemlig potten.

Potten samlede en del nullermænd, mens den stod der ved siden af toilettet. I ny og næh snakkede vi lidt om, hvad sådan en sag kunne bruges til. Det egentlige besøg kom først i februar. Besøget blev afsluttet med en tissetår og siden da, har de egentlig fuldt trop. Jeg ved ikke om det er en ”drenge-ting”, men altså, jeg kan ikke tisse mit navn i sneen – jeg er mega god til punktum og til tider også komma, sågar en form for blindeskrift? Men måske er det noget med at stå der og tro mand er brandmand, eller verdens kæmpe?  Ret hurtigt blev Carl fortrolig med potten, toilettet og det at kunne lade vandet. Nogle søndage løb han blefrit rundt og i takt med han blev mere og mere sikker på selv, ja så blev der købt underbukser eller bokseshorts som modellen jo nok hedder.

Aksel smed sin ble, da han var 3 år og 2 uger. Nogle vil måske sige at det er lidt sent, men han er nu engang født i april og sådan et blestop medføre ofte lidt våde underbukser, bukser og frugt på øvrige lag. Så sådan en våd flyverdragt, er bare ikke sagen. En anden faktor var også, at Aksel lige var blevet storebror og derfor valgte vi at holde os til vores mavefornemmelse. Nemlig den, at han bare ikke var klar – før han så var det. Det der med at være klar, er svært at definere, hvornår er man egentlig klar? Jeg tror rigtig mange børn, tit og ofte er klar før forældrene er det og at mange forældre har en tendens til at pakke børnene lidt ind i vat. Når det er sagt, skal et barn jo nok nå at smide bleen og om det så er to år eller næsten fire, det afhænger af mange forskellige faktorer.

Hos os er det sådan, at Carl er lillebror i al sin flor. Han har på mange måder snydt sine forældre, for den klassiske 2 års alder. Mange stadier er blevet sprunget over og i pædagogisk optik, er han et meget fremmeligt barn. Et barn, som er god til at verbalisere sine behov og det er en evne, jeg som forældre, til tider godt kan falde lidt på halen over.

Vi besluttede i det spæde forår, at bleen skulle ryge i sommerferien. Vi kunne se at der var kommet et fint mønster i både nr. 1 og 2 i bleen og ikke mindst, så havde Carl også udviklet en adfærd, så som at gå væk, for at lave nr. 2 i bleen. Så vi konkluderet at tiden ville være inde, så ferien begyndte. Sommerferien er på mange måder et godt tidspunkt at lærer sine børn nye ting og hertil, at smide bleen. Alligevel kan ferien også være præget af flere heldagstur og på E45, kan det hurtigt blive problematisk når en ytre at skulle tisse. Vores ferie blev, som I måske har læst, ikke helt som vi planlagde den. Vi skruede ned for volumen og holdte en god omgang tøffeferie og det gjorder bare at tiden til et blestop være mere ideel.
Vi var klar – spørgsmål var så om Carl også var?

I ugerne optil ferien, begyndte vi at tage bleen af Carl, når vi var hjemme og det gik sin gang. Inden den egentlige ferie, tegnede jeg en lille stimuli tegning, i forhold til det at lave lort – det hedder det hos os. Pølser er noget man griller og det var nu engang en lort det landende på muldvarpens hoved.  Det var nemlig den brune fætter, der var vores lille problem. Heldigvis havde vi erfaringen med os, fra Aksels tid, da også han havde fundet det lidt svært at lave lort. Hvad jeg har kunne læse mig til og forstå for begge mine drenge, så har de været ”bange”  eller nærmere utrygge for at ’prutte’. Derfor blev der lavet en fin tegning, med 10 lorte, et toilet og en gave, en lille lorte rebus om man vil?

Unavngivet

Altså 10 lorte i toilettet og det ville udløse en gave – nok er Aksel og Carl brødre, men de er nu engang to vidt forskellige drenge, så den lille brune lort, ja det blev på mange måder en kamp der skulle kæmpes. Gode råd er dyrere, når ens lille trold igen og igen skider i buskerne. Det eneste jeg virkelig tror virker, når man skal pottetræne, det er tillid. Tillid til sig selv og ens barn også en lille smule pres. Presset er der grundet den ubetinget kærlighed og må til tider være en del af forældres pædagogiske værktøjskasse. Jeg presser ikke for at presse, men for at støtte og for at lærer mit barn nye egenskaber og udvikle kompetencer og ikke mindst, for i sidste ende at sikre at mit barn ikke står 10 dage før skolestart og skal vænnes af. Jeg ved godt nogle nu tænker – de siger selv til og ja, det gør børn oftest og enten kan man hoppe på, ved første spæde udmelding eller vente til ynglet kommer og siger: “Mor nu vil jeg gerne lave lort på toilettet”. Dermed ikke sagt at sætninger som “Mig stor dreng nu” er det samme.

Carl var klar, det indikeret hans hurtige kontrol over vandladningen både dag og nat, men det krævede en større del stimuli pædagogik at få lorten i potten og her er det tilliden til ens egen fornuft, som forældre, virkelig skal på banen. Det er her, at det er vigtigt at man som forældre husker man er overdommeren. For jojo – nok kan dygtige børneeksperter tilråde om det farlige i belønningssystemer, at flytte rundt på potten osv. Men det var og er nu Hr. Mand og jeg der er overdommere og eksperterne i vores eget barn.  Derfor kørte vi på med de ti lorte og en selvvalgt gave. Derfor fik Carl en vingummi for hver lort det havnede i potten og derfor udgjorde lortesnak og masser af lorteros, en stor del af samtalen ved middagsbordet og hvor vi nu ellers var.

På 3. dag med pottetræning, stoppede Carl med at have våde bleer om natten og det understreget bare at det var det helt rigtige tidspunkt at smide bleen. Alligevel blev bleestoppet ikke helt gnidningsfrit, da den der lort, det forvoldte en del uheld men efter 2 uger med rigtig – rigtig mange lorteuheld, så sad også den i skabet – eller bør man sige potten?

IMG_4876

Nu står jeg her; på den anden side. Med en dreng der er vokset så meget de sidste måneder. Han er gået fra at sove tremmeseng til juniorhus og nu også at være bleefri. Jeg ved ærlig talt ikke, hvem der har glemt at fortælle om belønningssystemer til forældrene. Men hold nu op !

Alle de bleer, alle de skønne stunder ved puslebordet. Al den nus, zinksalve og tis. Alle de timer ved tremmesengen. De nætter jeg sågar har sovet i den, de er nu gemt i hjertet til evig tid og udgør de bedste men også hårdeste minder om det at blive og være mor.

En ny tid er begyndt og jeg byder den velkommen med ærefrygt og håber på mange måder at jeg kan nøjes med kun at sige på gensyn til tilværelse med lortebleer og nus igennem tremmerne.

Tak fordi du læste med.
Kærlig hilsen en stolt mor til 2.

Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Skriv et svar