Kunsten at kunne mærke efter

 

img_7363

For god ordens skyld, eller i forhold til markedsføringsloven, og fordi jeg ikke ønsker at tage jer i bagdelen, så vil jeg gerne gøre opmærksom på at indlægget er delvist sponsoreret. I forhold til at være psykisk sårbar, så er det dog 100% selvforskyldt eller lidt lomme psykologi ville nok påpege at det spiller sammen med nogle social-psykologiske forhold MEN jeg tænker i har fanget den.

– Tusind tak fordi du vil læse med.

Det er noget mærkeligt noget. Noget som jegpå mange måder lider under og særligt efter mit sammenbrud i sommers. Faktisk led jeg også under det inden. Jeg led under det i sådan en grad at det udløste en stress betinget belastnings reaktion, som så smed mig i et mørkt sort hul efterfølgende. Jeg led eller lider af, at have svært ved at mærke efter. Altså jeg kan godt mærke når maven siger ”Jeg er sulten” eller ”McFeast med ekstra ost tak” også kan jeg også mærke når maven er mæt.
Og det er så faktisk det.
Det efterlader et stor ødemarked-område, hvor alt fra søvn, glæde, gråd, lyst, angst og ja i princippet egne behov, er sådan lidt svære at lokalisere. I bund og grund er der masser af behov og følelser, nogen gange så mange at selv det at tabe en kartoffel på gulvet, kan udløse en tudetur, men sådan er jeg altså bare og det er også okay.

Det der bliver problemet er at det for mig er svært og mærke sådan rigtig efter, for derigennem at kunne forstå hvad jeg egentlig har lyst til. De lystbetonet behov, kan i min optik ikke fylde hele dagsprogrammet, men de kan præge den enkelte dag rigtig meget, hvis vil lader dem. De enkelte gøremål kan afspejle min energi og stemningsleje. Det er ikke sådan at jeg vågner om morgen og ikke har lyst til livet -tværtimod, jeg vil vitterlig gerne det liv og mest at alt, så vil jeg rigtig gerne de mennesker som er i det. Problemet er bare at jeg har svært ved at mærke hvad jeg rent faktisk gerne vil. Det kan måske lyde lidt egocentreret og post teenageagtigt ala. Trunten som har 10 fredagsmuligheder og ikke helt kan tage stilling til, hvad der skal spille hovedrollen i dén enkelte episke fredag aften. Det kan for nogen ogs lyde meget pleasende. I stedet er det sådan for mig, at hele karrusellen kører, mens lirekassen spiller skingre negative toner i baggrunden og belysningen kaster skygger præget af samfundsmæssige krav. Sådan føles det i hverfalde nogengange, tit og ofte, inde i mit hoved.

Eksempelvis ønskede jeg i dag at hente Carl efter han havde spist frokost i børnehaven. Det var et lystbetonet behov, som opstod allerede tidligere på ugen. Derfra at få lysten, til også at gøre det, ja der plejer ikke at være så langt, men efter i sommers, så er det ikke længere sådan. I stedet begyndte spørgsmåls-tanketoget at kører. Nogle af spørgsmålene er relative blide i det, så som ”Hvad skal vi lave?” og andre er af negative karakter med et twist af forventninger ala. ”Kan jeg nu også holde en god hyggedag?”. Det kræver derfor at jeg mærker efter og det er nok lidt ligesom med de helt små nyfødte pus, hvis nervesystem ikke er fuld udviklet og de derfor ikke kan regulere varme og kulde. Det kræver at der er nogen,som gør det for dem og derudover påføre børnene tøj, der understøtte denne varmeregulering. Der er bare ikke nogen som kommer og giver mig sådan en følelsesmæssige flyverdragt på. I stedet så handler det om  at få sat sig ned også mærke rigtig godt efter og set på de forskelligepsykiske parameter. I forhold til Carls og min dag, så fik jeg sat mig ned og fandt frem til, at det jeg faktisk aller mest havde lyst til og brug for, det var at gå og holde Carl lidt i hånden og bare have ren Mor og Søn tid. Carl og jeg nuppede derfor et lille smut på skøjtebanen efterfulgt af gåtur i Frederiksberg have. Under vores gåtur blev vi forfulgt af diverse gæs, måger og ænder. Man er populær, når cykelkurven er fyldt med det bedste toastbrød fra Netto til 6 kr.

fullsizerender-6

Selvom jeg nu sidder her, med den der helt specielle følelse, man nu har i kroppen, ovenpå en god dag. Så tænker jeg stadig, at det bliver rigtig rart når jeg for alvor igen bliver helt stærk til at mærke efter og hvor vigtigt det er at jeg også får lært mine drenge at gøre det samme. Lige pt. så øver vi mest det der med at mærke fysisk efter. Så som at ungerne skal mærke efter om maven har en mæthedsfølelse. I sensommeren handler det for Carl, i forbindelse med blestoppet, om at mærke om der i kroppen var den der tissetrangsfølelse. Lige nu er der et lidt større fokus på Aksel , som lige om snart er skolebarn og derfor også i ret stor grad skal være selvkørende. Det betyder blandt andet at han skal registrere om det er koldt på ørerne og om det i sådan en grad at han fryser, for så skal han tage en hue på.

fullsizerender

Livet var på mange måder mere enkelt dengang ungerne var bebser. De ligne små fede Teletubbier, mens de sad der i deres flyverdragter, dem der med ”puder” bagi, som gjorder at ungerne ikke førs, når sad i en tilfrosset sandkasse og bare observerende hele verden. Dengang kunne de selvfølgelig ikke helt registrere kulde og varme og det var her jeg som Mor, havde ledt hele overtøjsmakrede igennem, for at kunne påføre dem, hvad der var”Bedst i Test”, for både at sikre at ynglet ikke frøs og derigennem heller ikke scoret for mange sygedage. Mange ting har ændrede sig siden de sad der i sandkassen. Carls flyverdragts bagdel, har stadig en ”pude” bagi og den er også stadig bedst i test, men han er ikke længere bare observerende. I stedet er han løbende, dansende, hoppende, gyngende, cyklende og nogle gang også klatrende og det kræver selvfølgelig sit, både af overtøjet men også af hele følelsesværket. Det kræver at han kan mærke efter og yderligere udtrykke behov.

unavngivet

Guds gave til Carl, var udover det utrolige lyse hår også at udstyre ham med en god viljestyrke og lyst til at udtrykke den. På mange måder misunder jeg drengene og deres übber varmeregulerende overtøj. Unger kan kaste sig ud i hele følelsesregisteret, næsten uden nogen blinker med øjnene. Jeg tror til gengæld de færreste ville modtage et dramaskrig om hvorvidt jeg fryser om fingrene eller synes det mega tarveligt at det ikke var MIG som fik lov til at åbne hoveddøren, med kyshånd. I stedet ville jeg nok igangsætte tanker om hvorvidt jeg er gået helt fra forstanden? Når det er sagt, så skal det altså tages lidt med et gram salt, altså kun det med misundelsen omkring følesesregisterudtryk – det med prisvindende overtøj, det er rigtig nok. Jeg tror nemlig vitterlig ikke det er særlig spændende, at være i de der udviklingsfaser ungerne til tider er i. Også forstår jeg godt Aksel nogen gang ryster på hoved, når jeg forsøger at belærer ham om det at mærke efter, på de mere fysiologiske tegn. Han skulle bare vide, hvorledes hans såkaldte voksne mor selv har det, når det kommer til at mærke de psykologiske behov. Der er ikke nogen voksen der kommer og siger ”Ih hvor kan jeg godt se du bliver vred nu” eller ”Du er da godt nok blevet rigtig ked af det”, for ligesom at anderkende følelsen og derigennem lærer en at stifte bekendtskab med den. I stedet er der bare mig og mit spørgsmåls-tanketog, som jeg lige så stille tager kontrollen over. Så jeg i sidste ende, nok skal blive super god til at kunne mærke sådan rigtig ordentlig efter, så jeg ikke bare gøre alt muligt mærkeligt for alle andres skyld.

Jeg vil gerne takke for at du læste med.

unavngivet1

Hvis du synes ungerne ser dejlige ud, så kan de selv laves. Du kan bare google ord som samleje, kunstig befrugtning eller måske rugemor, for en DIY vejledning. Hvis du derimod synes deres testvindende overtøj fra Reima, ser super spændende ud, så kan det ses og købes på blandt andet Reimas egnen hjemmeside Reima.com. Herhjemme er vi fuldt ud tilfredse med varmereguleringen, kvalitet og det gælder både for modeller med og uden ”pude” bagi.

Kærlig Hilsen

Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

1 comment / Add your comment below

  1. ❤️❤️❤️❤️ Til dig seje søde Christina..jeg ved, du nok skal komme derhen, små skridt af gangen. Og så vigtige ting at lære vores unger

Skriv et svar