Mor, hun er smuk.

img_2166

Aksel har en veninde, en rigtig god veninde, hun hedder Anna. Anna og Aksel har kendt hinanden siden de begge var vuggestuebørn og sov i krybber ved siden af hinanden. De kan lege Anna og Elsa, Peter Kanin, Far, Mor Og Børn og Opfinder. Det er ret vigtigt for mig, ikke at omtale Anna som Aksels kæreste, for vil gerne vise ham, at det er helt okay at have en bedste ven, som er en pige. Generelt bryder jeg mig ikke om stereotype kønsrolle og opdragelse derefter, det indebære i min optik også, af børns venner og veninder, ikke “seksualiseres” og gøres til kærester, medmindre barnet selv tager ordet i munden. Aksel har været kærester med Anna.. men også Dagmar og Luca.. nogle dage skiftede han imellem dem alle og med tiden, så er intentionen at lærer Aksel, at trofasthed og god etik, er vigtige værdier i et forhold.

Det er i princippet ikke den spæde børnekærlighed jeg vil skrive om også alligevel, jeg vil nemlig gerne skrive om det vi lærer vores børn, eller noget jeg virkelig gerne vil lærer mine to drenge…

Det er noget jeg på mange måder altid har været lidt bevist omkring og alligevel så kan jeg godt se, at jeg er kommet lidt på vildspor. Det er selvom jeg aldrig har udtalt skældsord omkring mit ydre, foran drengene. Jeg bruger ikke ordet tyk som betegnelse for mennesker, hvis kropsbygning er større end gennemsnittets. Gennemsnittet i dk er dog ifølge nye undersøgelser påvirket af, at 50% af den danske befolkning er overvægtige. Samtidigt bliver de der er sunde sundere og skellet mellem sund og “usund” større. Hvornår folk er usunde, det afhænger bestemt ikke af en BMI kategorisering. Der kan sagtens stå størrelse Small i nakken, mens sundheden er ikke eksisterende, det kan jeg selv skrive under på. Faktum er bare, at der desværre er sket et skred i samfundet, imellem befolkningen som er kategoriserer sunde, aktive og har en normal BMI og så de som har en BMI over normalt og måske med inaktiv tilværelse. Hvorledes dette løses, ja det har jeg fornyeligt indsendt til KU som en diskuterende analyse af en sundhedsstrategi, publiceret af staten. Vi er igen lidt i yderkanten af det som dette indlæg omhandler, men finder det nødvendigt lige at kritte banen op, for at skildre hvor jeg selv står i det hele. Det handler nemlig i stor del om mig også mine kære drenge, men måske også dig og din tale og væremåde, overfor dig selv.

Jeg tror de fleste mødre og fædre i ny og næh tænker ud i fremtiden og ser deres børn som teenager. Selv kommer tankerne om mine børns forstående teenageliv til mig, når de har roskildesyge og krammer kummen, eller når Aksel beder om en tredje portion lassange, hvor skal det ikke ende, når han er 2 meter høj, fyldt med hormoner og måske med en begyndende interesse for pigerne(eller drengene)?

Overordnet set, så ønsker jeg, at Aksel og for den sag, også Carl, vil behandle alle medmenneske med respekt og værdighed. At de vil have en god jordforbindelse og en ydmyghed overfor livet og de udfordringer de vil møde, uden at miste modet. Jeg håber de vil trække stolen ud for pigerne, holde døren for den der kommer efter dem og rejse sig i bussen, for dem som synes at have brug for pladsen. Jeg håber de vil se på mennesker, som dem de er og ikke som dem de måske ser ud. Jeg håber de vil forstå, at selv den mest sjuskede ælling kan være en smuk svane. Jeg håber at de vil elske lidt mere, hvis vægten viser +2 kilo, eller kinderne er lige så runde som dem jeg har. Jeg håber de vil forstå, at kroppen kommer i mange størrelser og proportioner og at alle kroppe, er gode kroppe, ligemeget hvad. Jeg håber de vil passe på deres egen, såvels som andres, at de vil beskytte sige og værne om det etiske og mirakuløse og jeg håber sådan, at de aldrig nogensinde vil tale til dem selv, eller til andre… som jeg nogengange har talt til mig, når ingen andre kunne høre det.

Jeg har er ansvar og målet er ikke de skal løbe halv eller hel marathon. Det er ikke sådan, at de ikke skal være den store idrætsudøver eller størrelse zero. Generelt går jeg ind for sund kost og en god portion bevægelse men når det er sagt, så er det overordnet mål at de skal dyrke dem selv, det de kan og at vil lade kroppen blive rørt og behandlet, som en krop fortjener det. Nemlig med respekt og værdighed for at være til.

Selvom jeg altid har gjort mit for at tilbyde fysisk aktivitet, sund og barrierer kost og masser af kærlighed, så skal jeg virkelig arbejde på at sikre, at den der kærlighed også bliver en de lærer at give dem selv når de står foran spejlet, eller når de kæmper det bedste de kan. Om de bliver nummer 1 eller nummer 50 er ikke vigtig i min optik, det vigtigeste er nu engang at rose sig selv for præstationen og altid have en ærlighed overfor sig selv, med fokus på at det godt må nive lidt, men heller ikke mere end man stadig kan grine og smile undervejs.

img_2233

Der er ingen tvivl om at jeg har de bedste motivationskilder omkring mig, i mine børn. Særligt Aksel som altid smiler når han ser et billede af ham og Anna foran en filmplakat. De har hver en arm, over hinandens skulder og smiler begge. De er glade, ubekymret også ligetil. Aksel siger tit at Anna er smuk på en helt bestemt måde… og jeg svare “det er du også”.

Tak fordi du læste med.

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Kærlig hilsen Christina

 

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar