Nogle gange..



img_2301

Nogle gange så hiver jeg nærmest efter vejret, som var mit åndedræt og lungerne i en torvtrækningskamp med vinden som suser forbi. Kampen kan få mig til at ryste. Skælve fra inderst til yderst, som stod jeg på den højeste bjergtop og frøs ind til marv og ben. Jeg kan gispe efter vejret, som når man som barn fik en iskold spand vand i hovedet under en vandkamp.

Nogle gange så er mit blik flakkende, mest af alt fordi jeg forstår øjenkontakt som noget af det mest intime imellem mennesker og fordi jeg tit kan føle, at der ved øjenkontakten kan skabes en elektrisk bølge. Andre gange et vindue, som gør at den kontakten oprettes til, får et fripas til at se lige ind i mit inderste…

Nogle gange så invaderes min mave af sommerfugle med metalvinger. Selvom deres slag med vingerne på en og samme tid er silkebløde og voldsomme, så skaber de en euforisk udløsning i kroppen, som giver farve i kinderne og ofte fremprovokere et lille skævt smil.

Nogle gange så overfalder livet en når man mindst venter det og hvordan det håndteres kan ikke rationalisere, i plus og minus. Nogle gange, så er det bare en følelse, et moment, et magisk øjeblik som skal nydes for det, dét er.

Tak fordi du læste med.

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Kærlig hilsen Christina

 

Med drengeven på vandretur?

fullsizerender-2

Min første bedste ven hed Esben og elskede at tegne, lege med plus plus og bygge huler. Min første bedste veninde hed Kimie og hun fik ofte et gok i nøden og hev som payback i mit hår. Vi blev oftest uvenner fordi jeg ville hoppe fra de højt gyngende gynger og hun lege med Barbie dukker. Jeg har aldrig været den store girly girl. Generelt så hader jeg stereotype opfattelser af køn og går ind for en neutral tilgang til det enkelte menneske, ubetinget af det socialiseret køn.

Min anden bedste ven hed Søren. Søren elskede playmobil, som jeg, og han havde en god fantasi. Da jeg senere i de pre-pubertære år, kyssede Søren, var det helt forkert og derfra forblev han bare en god kammerat. I de følgende teenageår var min vennefolk stor og udgjort af henholdsvis drenge og piger. Jeg elskede at ligge på et værelse med Westlife plakater på væggene og bladre i IKEA kataloger og Vi Unge magasiner ligesom jeg holdte af at spille rollespil, lege softgunkrig i hareskoven og lave hårde tacklinger på fodboldbanen. I takt med mit bryst voksede og hormonerne for alvor pumpede i kroppen, blev venskaberne til drengene for alvor sat på prøve. Flere måtte igennem samme mølle som Søren, nogen forblev frøer som fik et kys og andre blev til kærester. Med tiden lærte jeg at ungdomskærligheden havde sin pris og ofte også en udløbsdato. Og selvom et sørgmodigt brud næsten altid blev efterfulgt af sætningen “vi kan stadig være venner..” så var det at ‘slå op’ ofte et dødsstød til venskabet. Derfor valgte jeg at værne om mine venskaber og den sidste af mine gode venner, som pludselig valgte at erklære sin kærlighed til mig, han fik en flad og satte så med tiden en ring på min finger. Selve ringen på fingeren og de derved liggende følelser, gør at der ikke kysses på andre frøer .. og den erfaring jeg har fået med årerne er grundlag for at jeg værner om de venskaber jeg har knyttet på kryds og tværs af køn og alder.

img_3140

Idag er jeg så priviligeret og heldig at jeg har den samme “bedste ven“, som jeg havde for knap 15 år siden. Han hedder Marc og på mange måder minder vi uhyrlig meget om hinanden. Samtidigt er vi hinandens modsætninger. Alt dette og vores gode kemi, udgør et godt fundament for et solid venskab. Selvom vi har været i hinandens liv en del år og vores familier og individuelle vennekredse ved hvem vi er, skal vi til tider stå på mål for vores venskab. Jeg ved ikke om det skyldes en “fejlkodning” i køns-opfattelser, måske den samme fejlagtige antagelse som gør at voksne kalder børnevenskaber mellem drenge og piger for “kæresterier”? I mange år har jeg skulle høre for at drengevennerne i virkeligheden havde kroppen fuld af følelser, som de bare ikke turde stå ved. For mig har det mere været mere reglen end undtagelsen, at venner bare er venner.

Jeg ved ikke hvordan det er i andres venskaber, jeg ved kun hvordan det er i mit og eksempelvis Marcs. Jeg ved også at jeg personligt er et sted hvor jeg er fuldstændig ligeglad med andre tænker og tror. Det er selvfølgelig en lille hvid løgn, for ellers ville jeg ikke skrive som jeg gør. Som så mange andre gange når jeg skriver, så skriver jeg grundet en provokation eller fordi jeg oprigtigt har noget på hjertet som rør mig.

Jeg har en ven og han hedder Marc, ligesom jeg har en håndfuld gode tætte veninder. I højt humør kunne jeg måske synge en sang med omkvæd ala “Mor Jeg Vil Gerne Ha’ At Du Bager En Kage Med Min Nye Ven.. Han Hedder XXXXX”. Det har dog aldrig været tilfældet, i stedet lånte min mor mig forleden hendes vandrerygsæk og ønskede Marc og Jeg en god tur til Sverige.

En af de mange ting som Marc og Jeg kan sammen, det er at gå langt i hinandens nærvær. Nogle gange er vi helt stille og andre gange snakker jeg som et vandfald …

img_3227

Igår kom jeg hjem fra “endnu” en vandretur med Marc. For 9 år siden var vi afsted på vores første og jeg tror  og håber heller ikke, at dette bliver den sidste. Vi var afsted ”på trods af” at vi begge er veletableret i hvert vores familieliv og parforhold. Selvom vi er voksne mennesker, så støder jeg fortsat på folks fordomme. Fordommene gør tit og ofte ondt og det er her jeg ikke er helt ligeglad. De giver nemlig ofte udtryk for at Marc eller Jeg har et dårligt værdigrundlag eller en manglende troskab til vores respektive partner, så når en tosse på IG skriver “Hvordan kan din mand synes det er okay du rejser rundt med en anden mand?!” så skyldes det en stor fordømmelse og uvidenhed, samt manglende respekt. Selvfølgelig ved jeg godt det kan virke forkert i nogens hoveder, når jeg fortæller at jeg skal på vandretur med min gode ven. Ingen havde stillet spørgsmål hvis turen i stedet havde været med en god veninde. Det er og bliver rigtig trist og mest af alt for dem som stille spørgsmålet, de skulle nemlig bare vide hvor udviklende det er for en personligt, at have en ven “af det andet køn”. Særligt hvis man som jeg, tit tænker lidt for meget over det meste og alt for ofte mangler en som siger tingene ligeud, om det så handler om studielivet, træning eller anden form for navlepilleri.

img_3241

img_3157

Turen i det svenske er en jeg ikke vil glemme lige foreløbigt. Faktisk tror jeg alt lige præcis at de minder, oplevelser og personlige grænser som jeg fik pillet ved på denne tur, vil være stof som gør at jeg om 60 år vil tænker “Sådan Chrisser”. Nogle gange handler det om bare at give los, at lade livet være livet og acceptere at hvert evig eneste sekund er fortaget af det næste. Turen havde en effekt på mig, som gjorder jeg den ene aften havde tårespor ned af kinderne, ikke i savn eller sorg men i glæde over at kunne se det smukke sollys i træerne toppe, mens lyden fra fisk der sprang i søen blev akkompagneret af de små knaster der sprang i bålets ild.

img_3136

img_3119

Jeg har altid elsket at komme ud og få brugt kroppen i naturen. Jeg elsker at slå øjnene op og se på alt det grønne og frodige som omgiver mig. Jeg elsker at “skide” i skoven, at få sved på panden, syre i musklerne og at det kun er ens eget åndedræt og tunge skridt som kan høres når man går afsted der i “vildmarken”. Jeg hader tilgengæld slanger og selvom én vil mene at en sno blot er en forvokset regnorm, så vil min ophodiofobi mene noget helt andet. Denne tur bød på 3 levende og en overkørt slange og ellers 40 kilometer gået på henholdsvis noget af SkåneLeden og Blekingeleden og med ruten Raslången-Halen. Det er bestemt en rute som er en anbefaling værdig. Både til en tur med ven eller veninde, ens partner, mor, søster eller måske endda kollegaerne.

img_3236

Der sker noget når man render rundt derude i de store svenske skove. Samtalerne vokser og selvom musklerne bliver blodfyldte og ømme, så ville jeg til hver en tid være klar på endnu en tur, inklusiv dåsemad, snobrød og gaffatape.

Tusind tak fordi du læste med og hvis du nu tænker, sikke en flot fyr ham Marc er, så må jeg vist hellere lige nævne at han har en meget sød og smuk kvinde til kæreste.

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Kærlig Hilsen Christina