Sydlandsferie i realistisk perspektiv

img_2082
Det er sjovt hvordan alting kan tage sig ud, særligt når billedet tages fra den rette vinkel, måske endda der hvor armene er strittede så “mormor-vinkeflæsket” skjules og topmaven efter aftenbuffet suges ind. Jeg kunne jo sagtens skrive hvor fantastisk og fortryllende sådan en uge i Bulgarien er. Jeg kunne fortælle hvordan solen stod højt på himmelen, ungerne var glade som dagen var lang og den pulserende kærlighed fik ekstra ben at gå på. Hvis du gerne vil beholde denne idylliske tanke om undertegnets ferie, så skal du nok stoppe læsningen nu, hvis du istedet tænker at det kunne være rart at vide hvad der sker hos den søde familie ved nabobordet i restauranten, så læs da endelig videre…

Da vi var på ferie tog mig selv i at sidde ved morgenbordet, efter vores første døgn i syden, og tænke “hvad pokker sker der og hvorfor kan VI ikke også hygge os på samme måde?”. Jeg har en tendens til at se selektivt på mine medmennesker og ofte med en overpositivering og opfattelse der bygger på “De andre har aldrig sure unger” eller “hvor må de have det godt – nærmest perfekt”. Jeg ved jo godt det er en stor fed løgn og at græsset meget sjældent er grønnere på den anden side – det er grønnest der hvor det vandes.

fullsizerender-5

Min familie og jeg har været en tur i Bulgarien, nær Varna og langt fra Sunny Beach. Vi har været på udlandets svar på Roskildefestivallen for børnefamilier, med All Inclusive og med masser af krammestunder med en giraf og en lodden bamse. Indlægget her er bestemt ikke sponsoreret, det er hundrede procent selvbetjent af vores hårdt opsparet penge.

fullsizerender-3

Tilbage til ferie idyllen
Jeg ved ikke hvordan andres børn reagerer når der pilles ved uret, i forhold til sommer og vintertid, i egne rækker så modtages nye tidszoner aldrig helt så godt. Derudover så er de generelle skift, særligt dem når vi skal ud af døren, ikke just lykken. Så forstil jer følgende:

Jeg vågner ved at Carl kravler op i fodenden af sengen og puffer sig ind under min dyne og pænt placere en hæl i siden på Hr. Mand, sådan at han understreger at der ikke er behov for hverken lillesøster eller lillebror. Jeg småfniser lidt… sådan et menneske er jeg altså, helt voksen bliver jeg nok aldrig. Bagefter rækker jeg ud efter telefonen på natbordet og konstatere at Carl har omlagt sin døgnrytme således at vi nu er en time foran. Aksel sidder derimod lysvågen og har tillusket sig en IPad og spiller i alt stilhed og sikkert udenfor alle former for “IPadtidens” normale grænser.

Vi kommer i tøjet, får diskuteret omkring behovet for solcreme med Carl og forsøger hele tiden at lege os igennem indsmøringen, for smøres det skal det ultra blege barn. Aksel bøvler i hans træthed med skoene og begynder at lade den sultende mave tale. Med hiv og træk kommer vi alle ud af døren og begiver os imod restauranten hvor morgenbuffeten venter. Da vi kommer frem mødes vi af et stort kryds imellem American breakfast, kulhydratkaos og slikbutikken forklædt som morgenmadsprodukter. For det ikke skal være løgn, er der sørme også en dessert buffet – til morgenmaden. Aksel går forståelig nok kold og kan ikke overskue al det mad og Carl forelsker sig i agurk, feta og cocopops. Hr. Mand og Jeg deler os op og forsøger at finde nogle midlertidige morgenmads favoritter til ungerne. Selvom der er finhvalset havregryn, så kan Aksel med det samme smage af mælken ikke er dansk minimælk – hvilket jeg bestemt ikke bebrejder ham (der ligner vi hinanden). Da vi endelig alle sidder samlet ved bordet, så er Carl færdig med sin agurk og har nuppet en skefuld af cocopopsen og mener at NU er han mæt. Der er det jo så herligt at han elsker at sidde længe ved bordet mens moren og faren nyder deres mad. Husk ironi kan forekomme. Det var måske ikke så underligt at jeg ofte have pletter på blusen.

img_2242

img_2245

Under morgenmaden tropper en kæmpe giraf ved navn Lolo op og Aksel hopper i sin glæde over maskotten optræden hurtigt ned fra hans stol og formår så at tackle en tjener, som er ved at ryde et bord af og BINGO en lille melodi af knuste tallerkener lyder übber alles i hele restauranten – så startede vi ellers ud i rigtig god stil. Jeg tror at vi i vores 7 dages ferie med 20 måltider, formåede at smadre omkring 2 tallerkener og 3 glas + alt det service der var på bakken som tjeneren mistet i tacklingen. Det var et af Aksels storheds øjeblikke, som virkelig gjorde Mor stolt.

Under vores ferie havde vi en del af de førnævnte skift.. Først hjem fra restauranten til hotelværelset, videre til stranden eller poolen. Når det så var frokost, gik turen først lige forbi værelset igen for at skifte  og derefter op til restauranten og bagefter retur. Da vi kom retur stod den enten på solpause med kreahygge på værelset eller eftermiddags hygge på i skyggen et sted. Jeg tror ikke det kan undgås at der sker en del skrift under sådan en ferieform også selvom det hele forgår i snegletempo.

img_2572

Hvad lavede vi så i vores snegletempo tænker du sikkert?
Udover at smadre service og have krise over solcreme, så var en af de store ynglings aktiviteter at bygge store sandslotte og lege med medbragte figurer. Aksel og Carl er normalvis god til at dele men på ferien havde vi en periode hvor ungerne havde brug for alenetid og god afstand imellem sig. Derfor vurderet vi, at to borge nok var på sin plads – man er vel en rigtig curling forældre? Hr. Mand og Jeg er begge relativ store konkurrencemenneske og i løbet af ingen tid begyndte et kapløb om “hvem bygger størst og bedst” og jeg havde nok vundet, hvis ikke jeg havde anlagt en underjordisk tunnel ved min borg og … hvis ikke jeg skulle undskylde for at have smidt sand over på naboens håndklæde…

Vi formåede faktisk at holde os skadefrie, men forvoldte dog en del materiel skade på vores omgivelser, service gik i stykker, en trampolin og en parasol røg men udover lidt brændvabler efter de varme fliser ved poolen og et styrt på en rutsjebane, formåede vi at holde os fysisk skadefrie og det er alligevel noget for vores klodset familie. Vi snuppede heller ikke en omgang dårlig mave syge, som vores kære danske nabofamilie inkasseret dagen før afrejse. I stedet scoreret vi lidt ekstra fyld på sidebenene.

img_2237

fullsizerender-6

fullsizerender-1

Så ja – vores ferie i syden den var som den jo nok ofte er for de fleste børnefamilier. Vi grinte, vi græd og vi levede på alle mulige måder og da vi så sad i flyveren på vej hjem, så indrømmer jeg gerne, at tanken “Jeg trænger til ferie, efter ferie” sgu ikke lød så dårlig, omvendt ville jeg selvfølgelig aldrig have været foruden .

Tusind tak fordi du ville læse med ovenpå denne lille sommerpause som har været på bloggen.

Jeg håber at du har holdt en velfortjent ferie og hoppet i vandpytter, kysset under et træ mens regnen stod ned og ellers fået spist en grillpølse eller to.

Kærlig hilsen Christina

fullsizerender-4

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

1 comment / Add your comment below

  1. Årh hvor det lyder bekendt😊 På vores miniferie (5 dage) brugte vi også de første to på at “akklimatisere” – altså ældstebarnet gjorde, og forældrene forbandede lidt, at alle barnets “udfordringer” også var taget med på ferie 🙄 Men da de nye omgivelser så var blevet hjemlige, så blev det jo pludselig næsten en ren fornøjelse 😉
    Men det kan godt være hårdt at være på ferie og ude af rammerne!

Skriv et svar