Some Superheroes

img_3887

Jeg ligger farveblyanten fra mig og smiler selvtilfreds til tegningen på bordet. Det er pakkelisten til Aksels forestående FDF superhelte sommerlejre. Sol og måne indikere antallet af døgn han skal tilbringe på Jomsborg ved Kulhuse i Jærgerspris og de små tændstikmænd med et minus som fortegn, fortæller hvor mange af dagene som er uden resten af familien. Jeg har gjort mit forarbejde godt og Aksel ligeså, men nervøsiteten, spændingen og glæden over en tur på lejre er nu for alvor blevet tydelig at mærke.

Mens jeg skriver navn og tal på 7 fryseposerne slår det mig, at dette nu er Aksels fjedre lejre og tredje gang hvor han er afsted uden Mor og Far. I foråret var vi alle afsted på kredsweekend, hvilket du kan læse om HER, og selvom Aksel officelt kun har været FDF’er i knap et år, er det tydligt at mærke at han er faldet til i kredsen og der er blevet lavet gode givende relationer på kryds og tværs af køn og alder.

img_3653

Som en rigtig curling mor eller som jeg nok selv vil mene det, er jeg en mor med stort kendskab til mit egets barn styrker og svagheder. Derfor arbejder jeg særligt med “zonen for nærmeste udvikling” op til lejren. Når vi har talt om det forestående eventyr Aksel nu skulle ud på, har det været med fokus på et skridt frem og to tilbage. Yderligere har jeg valgt at gå helt i pædagogikken og ja tegnet henholdsvis pakkeliste og rebusbreve, som Aksel kan støtte sig til under hans lejre.

Her post lejre vil jeg sige, at henholdsvis pakkelisten og “dagsposerne” med tøj var en rigtig god måde at imødekomme rod i tasken og glemte sager. En af Aksels ledere sagde sågar at han aldrig havde oplevet en dreng på 6 år havde så godt styr på sine ting, som Aksel havde. Aksel havde selv fundet det utrolig overskueligt at skulle forholde sig til en pose pr. dag. Derudover var der en “Hvad nu hvis” pose, som indholde lidt ekstra skiftetøj til “hvad nu hvis” siturationer.

img_3656

I Aksels kreds er det kutyme at forældre, bedsteforældre og venner kan sende post til den FDF’er som er på lejr. Vi brugte særligt denne postomdeling til at møde Aksel i det afsavn han måtte have eller få til hjemmet og samtidig så kunne indholdet understøtte muligheden for selv at lave små rolige oaser i et spændende program. Man kan sige meget om FDF’er – leder og de forskellige kredse, men efter et år som mor til en FDF’er, så har jeg erfareret at en FDF leder sjælendt ligger på den lade side og at den fantasi og det drive som de enkelte leder rummer, er med til at alle unger får de fedeste oplevelser i et fantastisk og unikt fællesskab. Når man er 6 år og gerne vil være der hvor det sker, så kan det være svært at udnytte siestaens fulde potientiale – personligt lærte jeg hurtigt at en middagstur var et must når jeg skal indgå socalt med 104 andre skønne mennesker, voksne som børn og unge.

img_3651

img_4173

Aksels post pakker indeholdte derfor alt fra slik til spillekort og en insektspand, så han kunne lukke sig om sig selv eller have en hyggestund med et par gode venner fra kredsen.

Temaet for dette års sommerlejre var Superhelte Lejr. Drejebogen for lejren var bygget op om heltetræning, skurkejagt og med et fokus på det gode og mindre gode i mennesket og vor medmennesker. Alle unger, såvel som voksne, havde muligheden for at skabe sig sin helt egen superheltedragt som deres indre helt skulle iføre sig under sine superhelte gerninger. Den røde tråd igennem hele lejren og den imponerende måde at differentiere aktiviterne på, således at de passede alle fra “numlige” til “senior væbner” oversat til ikke FDF kyndige 1+ til 18++. Alle kunne være med – ung som gammel, lille som stor og det er det der gør jeg for alvor har forelsket mig i FDF. Det handler ikke om at være størst og stærkeste, selvfølgelig er der indbyrdes konkurrencer og små helte dueller men alt i alt er alle lige og det er helt sikkert noget vores til tider albuespidse samfund har brug for.

img_3743

Da vi endelig kunne give Aksel et gensynskram og kys, så var det en dreng med et kæmpe smil på læberne og trætte men glimtende øjene. Hans ivrige fortælling og måde at trække afsted med os på, for lige at vise os det ene og det andet, indikreret for alvor at han havde taget de 4 dage uden mor og far i stiv arm. Vi havde forud for lejren snakkede om hjemve og det at savne. Aksel er, som mange andre børn, ret sort / hvid i hans opfattelse og oplevelser. Det betyder for Aksel, at 10 minutters hjemve hurtig kan fjerne alle de mange timers leg og latter som en weekendtur har budt på. Derfor har jeg haft tegnet en turlagkage. En lagkage som illustreret alle de følelser og oplevelser en weekendtur eller dag kan indholde, det sure med det søde. Lagkagen har hjulpet Aksel i hans oplevelse og forståelse omkring det at savne. Det vigtigeste i min bog er at Aksel aldrig føler at det er forbudt at savne og have hjemve med tårer. Denne tur har også budt på hjemve og på en aftensmad indtaget med salte tåre og en sød leder ved siden, men når jeg spørger Aksel hvordan han synes hans lagkage for denne tur har set ud, så er den med alverdens lækkert krymmel, glimmer og glasur og kun med et lille bitte stykke udgjort af savn over dem derhjemme.

img_3908

Under vores lejre oplevede vi igen den magi som opstår når mennesker er sammen på lige fod med hinanden og bare er som vi nu er, med et lille twist af superkræfter. Selv havde jeg fornøjelsen at være på superheltetur til en lokal bondegård, for at undersøge mysteriet om den røde mælk. Derudover oplevede jeg en stor skurke kamp, hvor hele lejrens skønne unger og voksne lavede det bedste bagholdsangreb og fik jagtet de slemme skurke på flugt.

img_3838

FDF er fortsat nyt for os og selvom Aksel snart kan sætte et årsmærke på hans forbundsskjorte SÅ tvivler jeg ikke på at vi får rigtig mange gode år med på vej hos FDF. Selvom det primær er Aksel som “går” så nyder vi alle at få lov at være en del af alt det som kredsen kan tilbyde.

SÅ hvis du går rundt og tænker, savner og ønsker at være en del af et fællesskab som på mange måder kan favne, udfordre og skabe en masse mindeværdige oplevelser så kan FDF helt bestemt anbefales – både for store og små.

Kærlig Hilsen Christina, Mor til pusling i FDF

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

1 comment / Add your comment below

  1. Kæft hvor er du go’ Christina ❤️❤️❤️. Det genialt den måde du møder ham på ❤️❤️❤️. Husker selv de mange dejlige spejderstunder, lejre og savn fra da jeg var barn. Det gir så god ballast til livet ❤️

Skriv et svar