Hvornår er nok, nok?

fab7a807-6702-4a9f-aab5-970ea6567cd5

Det er noget underlig det der med forbrug, særligt storforbrug. Jeg er storforbruger af mad, men går samtidigt ind for modspil og smider nødigt noget ud.

De fleste er jer ved st jeg elsker genbrug og hele hytten er proppet med gode genbrugs og klunserfund, jeg kan ærlig talt ikke indrette med nye møbler.. jeg synes tit helt nye møbler mangler sjæl. Hvis jeg alligevel indretter med noget nyt, bliver det næsten altid hack’et. På nuværende tidspunkt går Hr. Mand og Jeg og overvejer en make-over af flere af vores rum i lejligheden og alle møblerne dertil, skal enten bygges eller findes på dba / loppemarkeder eller til storskrald. Det handler dels i økonomi og grundtanken om ikke at være storforbruger men istedet genanvende.

Forleden læste jeg så en artikel om en kvinde, der kun havde 25 stykker tøj i sit klædeskab. Undertøj og strømper samt overtøj talte ikke med. Hun ville faktisk gerne ned på 20 i år 2018. Jeg sad først og tænkte: Hun må have max tøjkrise hver dag, men hendes argument om at hun næsten altid gik i det samme tøj, passer os på mig. Hvilket det nok gør for de fleste?
Okay en sjælendt gang imellem mixet jeg et eller andet med blusen bagerst i skabet.

Mit klædeskab er lidt af en udfordring. Jeg er en kjolepige, som de sidste par år er gået fra XXL til S/XS. Min økonomi er langt fra prangende og det der shoppinggen mangler jeg (heldigvis). Jeg bryder mig generelt ikke om at købe ind og gå rundt i kæmpe shopping centre. Jeg gør det – selvfølgelig i ny og næh og giver man mig 100 euro i primark, så går jeg amok (selvfølgelig) MEN ellers shopper jeg ikke. Sidst jeg købte tøj var til Black Friday,. Der købte jeg to tube-Bh-toppe, som jeg kunne have på når jeg bar en kjole med bar ryg og før det shoppede jeg i oktober på et lagersalg. Før det shoppede jeg i juni lidt sommerbluser og shorts, da alle mine andre shorts nu var for store og før det, ja så shoppede jeg i april, da jeg var i Berlin.. Jeg er ikke hellig eller uden tendenser til lige at mangle en kjole, men jeg er bedre til bare at låne en.

Derfor tænkte jeg, det må da være muligt at tynde godt ud i skabet. Jeg ved ikke hvor meget tøj du har derhjemme, men jeg har ca. To ikeaposer med top på tilsammen. Dette er IKKE indkludret løbe og træningstøj og det tæller ikke med som almen tøj, selvom jeg for det meste har thights på i hverdagen. Vi er i den situration at vores tørreloft er lukket og vi tørrer helst ikke tøj i lejligheden pga frugt. Det gør derfor tøjet skal hænge ude i det kolde vejr og har rigtig svært ved at tørre. Jeg begyndte derfor at tynde ud men samtidigt tillade mig selv lidt mere tøj end 25 stykker. Jeg endte derfor på 45.

De 45 stykker tøj er :

4 par bukser
2 buksedragter
5 nederdele
7 kjoler
1 skjorte
1 blazer
4 cardigans
3 lange cardigans
5 tykke trøjer
6 toppe
7 langærmet bluser

Når jeg står foran skabet tænker jeg der er INTET tilbage men når jeg så ser listen, så tænker jeg alligevel 7 langærmet bluser er relativt meget, når nu jeg os at toppe og cardigans og kjoler. Tanken er, at jeg indenfor den næste måned gerne skulle reducere yderligere og ned på 40 stykker tøj.

Resten af tøjet, overskudstøjet er nu pakket væk for en stund og tages så op om ca 3 måneder. Hvor jeg kan “shoppe” i mit gamle tøj og ligge tøj i klædeskabet efter den klassiske metode – 1 ind / 1 ud.

Personligt synes jeg ikke om at smide tøj ud og i min verden lever en T-shirt altid sit efterliv som nattøj / søndagstøj / træningstøj. Derfor er mit ældste stykke tøj et par bukser, fra da jeg var 18. De bukser har i perioder været på ferie, grundet en større vægtøgning men de lever og dur stadig.

fa0d29c3-4c8c-40a3-8fc3-8e217402e57d

NU er jeg bare spændt på hvad der venter mig de næste par morgner. Idag tøffer jeg rundt i træningsbukser og min “farmor” strik, som min kære svigermor har lavet til mig.

Ved du egentlig hvor meget tøj du har i dit klædeskab. Bruger du det hele eller ligger det der bare til en dag?
Hvordan med shopping, er det noget du gør dig i ?

Tak fordi du læste med.

Kærlig hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Drengen med det lange lyse hår

764066f8-1371-4d42-bfa1-5999ca13c4a1

Vi sidder en søndag eftermiddag og ser Disneys fortolkning af Rapunzel – To på flugt. Som de fleste nok har bemærket, har husets yngste yngel ret lyst hår og i det øjeblik han ser hvordan Rapunzels hår er magisk, siger han “Jeg vil OS have langt hår”.

Selvfølgelig tog vi en lille snak om filmiske fortællerteknikker, for lige at sikre han ikke “kun” ville have langt hår for at det kunne være magisk og lysende.

7b42e50c-ff4d-48a5-bd3a-f231a0865af1

Vores drenge har aldrig været karseklippet, eller Aksel var det én gang ved en fejl og han lignede et meget sygt barn. Idag er Aksel ligesom sin mor mørkeblondt og om sommeren lyseblondt. Carl derimod er hvidhåret. Jeg synes ikke det klæder drengene, altså mine drenge, at være helt korthåret – og derfor har de altid haft lidt længde på og derfor kom det ikke som et chok for mig, at Carl ville være langhåret. Carl fik klippet spidser og pandehår i en længere periode. Da det var ved at være tid igen, fortalte han, at pandehåret os skulle være langt. Aftalen var dog at så skulle det op i en lille “kriger hestehale” så han ikke fik håret i øjenene, det er et af kravene til langt hår – et andet er at det skal børstes ordenligt. Jeg havde tilfældigvis nogle små gennemsigtige elastikker liggende og da Carl så italesatte hvordan han var bange for de store børn ville grine af ham, blev min indre løvemor arrig og lettelsen over at jeg havde lige præcis de elastikker større.

a503a3e7-67f4-4db1-a0ec-b74b886d8a5f

Der er ingen tvivl om jeg/vi opdrager drengene “kønsneutralt” og jeg tror ikke piger foretrækker lyserødt frem for blåt, eller at de elsker kjoler frem for bukser. Jeg tror køn er en socialt konstruktion og at vi som forældre – markedsføring, tv-udsendelser mm, har en kæmpe rolle i hvordan vores børn forstår og oplever sig selv, betinget af deres eget biologiske køn. For mig er det vigtige at der ikke er bestemte præferencer, handlinger eller følelser som er mere rigtige at have, hvis man er af det ene eller andet biologiske køn. Alligevel holder jeg tungen lige i munden og forsøger at guide indenfor “normerne” for jeg ved jo godt hvor snæversynet verden er. Dengang i Legoland for 1 år siden, da Carl valgte skønheden og udyret slottet og en dreng højt fortalte sin far, at min dreng tog en pige æske og faren sagde “ja det var lidt fjollet”, der havde jeg mest lyst til at klaske ham en med æsken, men inderst inde græd jeg.. for hvor må det være trist af mene nogle lege og noget legetøj er forbeholdt det ene eller andet biologiske køn. Føler lidt vi er ude i en det er kun drenge der må spille fodbold situtation?! Når det er sagt, så ønsker jeg ikke at mine drenge skal udsættes for drillerier eller at de skal pålægges andres meninger og holdninger – heller ikke mine egne. Hvis mit barn vil være langhåret er det okay, men han har os lyst til slik hver dag og det dur ikke. Det hedder balance.

5d323a25-c349-4789-9c3b-2a1cfa13c69d

Jeg forsøger hele tiden at gå ad en vej, nogengange foran drengene og andre gange bagved og igen og igen tager jeg temperaturen på hvad der er “okay”. Engang spurgte en medstuderende mig, hvad jeg ville gøre hvis min søn ville have en kjole i H&M? Aksel fik en kjole da han var 4, en Elsa udklædningskjole. Kjolen lå i hans udklædningskasse, hvor der er alt fra polittøj til en krokodille dragt. Elsakjolen har han haft på mange gange, som udklædning. Som alt andet udklædningstøj er grundreglen herhjemme, at det er udklædning. Drengene kan klæde sig ud men har kun tøjet på som “påklædning”, til fastelavn. Hvis de ytret en lyst til at have det på i børnehave, har det altid været med i en pose, som de så kunne åbne når de var ankommet og ville hive udklædningen frem. Tanken heromkring er at de møder verden som dem de er og derfra kan de klæde sig ud, lige som de lyster, men når de møder verden – møder ind i børnehaven – sfo’en er det som Aksel eller Carl, ikke som Supermand, Elsa, eller Krokodillen Futcarl.

fde50ce0-13d0-4eda-8fdf-1e2f0b44764e
Min pointe omkring hele kjole situtationen er at udkældning er udklædning, men i min verden, er en påklædningsgenstand som en kjole fra H&M ikke “udklædning”, medmindre den købes til udklædningskassen. Det er et bevist valg, at mine drenge ikke iføres en ‘rigtig’ kjole. Mest af alt grundet omsorg og fordi “normerne” ikke tillader det. Dog vil jeg hjertens gerne finde andre utroligt bløde, bevægelige beklædningsgenstande som de kan få på – istedet. Når det er sagt / skrevet, så har både Hr. Mand og Jeg taget snakken om hvad nu hvis vi en dag havde en dreng, som gerne ville kaldes et pigenavn og klædes som en “pige”. Personligt havde jeg selv en fase på 2-4 år, hvor jeg var yderst korthåret og helst ville kaldes for Christian – det hedder min bror, så det navn var taget. Det var en fase – men sandheden er, at nogen mennesker fødes i den “forkerte” krop, eller med en seksualitet som gør de er en del af en minoritet – det er ikke noget man bliver, bare fordi man har en prinsessekjole i sin udkældningskasse eller langt hår OG hvis man er , bliver så er det mere end okay – vi kan og skal være her alle sammen. Jeg tror ikke vi kan socialisere vores børn til transseksualitet eller homoseksualitet, men jeg tror vi kan socialisere vores børn til et samfunds betinget køn og jeg synes det er SÅ trist og helt igennem forfærdeligt, at det mænd og kvinder engang kæmpede for, nemlig lighed til mandelige sygeplejesker, kvinder i bukser osv. På en eller anden måde i det tyvende århundrede oplever at komme under press af tylskørter, superhelte og mest af alt sterotype forståelser af “manden” og “damen”.

5a327bc0-5944-4b06-8cac-ac248b9e9d6e

Mit svar til Carl, da han fortalt han var bange for at han ville blive drillet med hans “pandehårs tot”, som med tiden bliver en ‘man bun’, hvis han til den tid fortsat vil have langt hår, var at så var det dem der drillede der var “dumme”. Normalvis bruger jeg ikke den slags tillægsord, normalvis praktisere jeg kvæl det med kærlighed, men lige denne her, handler om så meget mere end alle andre. Det handler nemlig om at stå ved sine egne lyster og præferencer, ubetinget af andres holdninger – selvfølgelig uden at krænke, støde eller såre andre. Carl og Aksel må få min skyld blive lige hvad de ønsker, så længe de er glade og forfølger deres drømme, ikke fordi samfundet eller vennerne, forældre mfl. Siger de skal blive det ene eller andet. De skal gøre det der giver mening for dem og det kræver at de for starten lærer at lytte rigtig godt til deres egen mavefornemmelse ligemeget hvad andre så måtte mene, tænke og synes. Udover at fortælle at hvis nogen driller og de er de dumme, fortalte jeg om en løsningsstrategi og yderligere at alle og enhver kunne jo “se” han var en dreng og ikke mindst høre det, for han hedder nu engang Carl.

Hvad er dine tanker omkring børn og køn – opdragelse – kjoler og fodboldstøvler?

 – Tusind tak fordi du læste med

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet