1-2-3?

blue-number-3-supershape-foil-balloon-34-inches-86cm-product-image
Carl kom til verden en lørdag, efter en hel uge med koblede veer, som i sidste ende var penge i banken, hårdt optjente penge.

Efter to dage på barselsgangen, tjekkede Carl og Jeg ud og kunne sammen med med Aksel og Hr. Mand begynde vores lille familieliv, som en familie på fire. Forud for Carls fødsel, havde Hr. mand og Jeg lavet et kæmpe forarbejde. Vi havde snakket med Aksel om lillebror Carl i maven, vi have læst op på diverse søskende pædagogiske teorier og købt en storebrorgave mm. Vi havde derudover indstillet os på minimal søvn, en reaktion fra Aksels side og ja fyldt fryseren med en masse gryderetter. Vi havde på alle måder forsøgt at skabe de bedste rammer for Carls ankomst til verden.

Hvad vi ikke kunne have forberedt os på, var det der skete kort efter Carls fødsel. Under min graviditet med Carl kom de snigende, tankerne om “dette er sidste gang”, de kunne simpelthen ikke bundfælle sig. Så en formiddag mens Carl lå og sov i hans lift og Hr. Mand fortsat var på hans 14 dages obligatoriske barsel, tog vi snakken. Var dette virkelig den sidste gang vi skulle blive forældre. Carl lå der, sovende, mæt og tryg og Aksel var glad som dagen var lang. I det øjeblik aftalte vi, igennem en følelsesladet snak om værdier, kærligheden til hinanden, livet og ønsker for fremtiden, at vi, hvis tiden, biologien, kærligheden, overskuddet ville det, så skulle vores familie være udgjort af endnu en lille en.

1888762_10152281674466684_785633683_n

For mig er det svært at bruge ord som endnu en, mere osv. For i min optik, er hvert et lille væsen unikt og elsket og derfor er hvert enkelt lille barn aldrig bare “endnu” en. Det er en ære at må være gravid. At vente sig og blive nogens mor, os selvom graviditeten kan være hård, lang og til tider uudholdelig. Jeg nyder som sådan ikke en graviditet, jeg elsker at føde, mærke de små spark og så er jeg taknemlig over at må være og kunne blive gravid. Resten – NOT so much. Jeg bliver aldrig hende den yndefulde kvinde med en lille vandmelon på maven og perfekt glæde. Jeg bliver den altid tissetrængende, prustende, stønnende, følelsesmæssige pendulerende kvinde, med en krop der tager vand ind som en grydesvamp og bryster der er alt for tidligt lækkende. Det er mig, mig som oplever hvordan min krops stofskifte ændre sig og gør skummemælk til fløde og sådan er det for mig. Jeg er skabt til at være gravid, føde store sunde drenge og det er bare sådan det nu engang er.

Tankerne om at blive Mor til 3, har vokset ganske stille og roligt de sidste mange år. Dog har flere vigtige parameter været indflydelsesrige på om hvornår tiden måske kunne være. Udover Hr. Mands og mit forhold, almen sundhed, økonomi, så har særligt Carls alder været vigtig at tage højde for. Det har vi ihverfalde fundet vigtigt. Af samme årsag til der er knap 3 år imellem Aksel og Carl, så ønskede vi at anderkende vores egen lille families overskud og ikke mindst sikre at Carl havde tid til at udvikle hans person og få lidt af alt det, som vi ønskede at give ham med. Nu lyder det jo lidt som om,  jeg tror man stopper med at være en del af ens barns udvikling, det tror jeg bestemt ikke. Det er bare forskelligt hvordan ens syn på børns udvikling og særligt eget overskud er. Jeg har aldrig drømt om pseudotvillinger men hvad andre gør og tænker er deres sag, det hele handler jo om ens egen grundværdi og tankegang og at andre så har respekt og udviser dennne. Vi har mødt folk som siger vi “nu slås hjem som ludobrikker” fordi vi starter “forfra”, da Aksel er 7,5 og Carl knap 5, når Vilmer kommer til verden og omvendt har vi mødt dem med 2-3 blebørn som siger det modsatte. Jeg tror det handler om langt mere end mine fattige ord kan beskrive, men vigtigst af alt gælder det om at gør det man i ens parforhold og selv føler er rigtigt og vigtigst af alt, er det jo ikke altid op til en selv, men moder natur. Overordnet ved jeg hvad jeg kan og ikke kan som menneske og hvornår jeg blomstre og hvad det kan tærre på min glød og det forsøger jeg at handle efter, det mener jeg, gavner mig selv og mine medmennesker bedst muligt.

Allerede for et lille års tid siden kunne jeg mærke mit biologiske ur røre på sig, den der skrukhed. Den kommer lidt i nye klæder når man allerede en gang har stået med nettrusser og isbind. Så er det hele lidt mere “realistisk” og på lange måder ved man hvad “pakken” indebære. Det tror jeg os er ret vigtigt, når nu man tænker at ens familie skal beriges med et lille barn – om det så er nr. 1-2 eller 3… måske 4, men vi stopper dog her.

Det har på mange måder været ret let at tage beslutningen om familieforøgelsens og så har der alligevel været en kæmpe faktor, som har betydet meget for mig, nemlig min tidligere stressbetinget depression, som jeg for nyligt har skrevet om og som du kan læse her. Overvejelserne har som tidligere skrevet os gået sig på de helt praktiske områder, som økonomi, plads, tid og så har jeg kigget mig selv i spejlet og spurgt: “Har jeg mere at give? – Kan jeg rumme, elske og forblive tro mod mig selv?” Svaret har været ja og min antagelse er, at det jo ikke er kærligheden, nærheden og overskuddet, det er al logistikken omkring det at have 3 børn. Tænker her min evige behov for struktur og systemer vil komme mig til gode og så den grundantagelse, at vi må tage det hele som det kommer. Livet er hvad man gør det til og det samme er en tivolitur med to eller tre drenge. Det rør mig ikke at lege “ladcyklen er ladet med 6 børn” eller sende Hr. Mand på dødsdruk i ny og næh for det handler om at vi alle skal være der.

f80a4167_web
Credit. Fotograf Mia Boserup

Med Vilmer der nu sparker løs i min mave og to drenge der den ene dag er de bedste venner og den næste kan vi under morgenmaden, allerede mærke at de skal adskilles, hvis ikke vi skal opleve et barnemord, så tænker jeg da nogengange “har jeg virkelig signet op for det der”, alligevel ved jeg hvilket gave der venter os alle og derfor elsker jeg alt ved tanken om at jeg til oktober bliver mor til tre.

Tre helt vidunderlige drenge, Aksel, Carl & Vilmer

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Skriv et svar