At støtte en krop i forandring Del II

Reklame 

Flashback
Friends kører som den hule underholdning, mens dagens aftensmad forberedes. Effektivt glider skrællen henover kartoflernes skal, hvortil de færdigskallet smides i gryden med vand. Mens mine øjne ser hvorledes Rachel og Ross diskutere hvorvidt de er på pause eller ej, søger min hånd mod en ny kartoffel. Mine fingre strejfer den ene side af knolden og sætter den i bevægelse. Den triller, lige ud over bordkanten og rammer gulvet med et let dunk. Blikket forstyrres og søger nu efter kartoflen på gulvet og ide jeg ser den ligge der, bryder jeg fuldstændig sammen. Gråden overmander mig og jeg synker i knæ. Hovedet hvilet tilbagelænet mod køkkenlågen, mens mit bryst hopper af en ukontrolleret hulken. Jeg hører hoveddørens lås slås fra og Hr. Mand og Aksel kommer ind i lejligheden. Min hulken er åbenbart høj, for Hr. Mand går direkte imod mig. “Hvad sker der?!” Spørger han bekymret, mens han knæler foran mig, som var jeg et lille barn der var faldet. Jeg kigger bedrøvet på ham og svare så “Jeg tabte en kartofler”, genfortællingen igangsætter en ny hulken. Hr. Mand kigger på mig med et tomt uforstående blik og siger så “Nu vil gravidtetshormoerne da ingen ende tage?!”

Det er 5 år siden jeg sad på køkkengulvet og græd over den tabte kartoffel, den klarede det og det samme gjorde jeg. Den lille hormonelle fortælling, er en ud af mange og flere kommer fortsat til, sådan er det, når jeg er gravid. Jeg føler det hele, lidt ekstra, eksempelvis som da jeg forleden var i bio og så Jurassic Park. Jeg græd ikke grundet et dødsfald eller en smuk kærligheds scene, jeg græd fordi en langhals stod på kajen og sagde den genkendelige lyd, som en sand dinosaurer elsker kender og som betyder “jeg er i fare – hjælp mig!”. Jeg triller en tåre til morgensangen på Aksels skole hver mandag og jeg får våde øjne når irritationen kommer over mig. Det flyder en del med kropsvæsker for tiden og et kæmpe tilbageholdt nys, kan kræve et undertøjsskift. Halleluja!!

Det er de flydende væsker jeg gerne vil skrive lidt om her og hvordan jeg forsøger at støtte min krop i dets magiske forandring. Jeg ser den ikke super magisk, når jeg morgen efter morgen kan pudse næse og konstatere at den øgede blodmængde i kroppen, os har sat sig i min næses slimhinder. Det forklarer den tætte fornemmelse jeg har i næsen og den lille forandring der er sket med min stemme. Alligevel er det jo fantastisk at min krop gør noget, som gør det muligt at et lille nyt liv vokser under mit bankende hjerte eller svulmende bryst – helt uden jeg gør andet end at spise, leve og elske.

Ret skal være ret. Min krop er under en stor forandring, det er ikke kun indeni der rykkes rundt på organerne, nej udenpå omformes der os.  Mine hofter er blevet runder, huden på maven stram, da det lille liv indenunder spænder den ud og brystet, ja det vokser fordi mælkegangene og vævet udvider sig. Det bemærkes særligt at Hr. Mand, som desværre har oplevet mig synge “don’t touch this” et par gange, for et svulmende bryst er ikke noget man skal kimse af. Det kan gøre relativt nas, sagde den barslende marathon løber. En klog veninde sagde den anden dag, at hun altid havde set graviditeten som en todelt proces, en forbeholdt det lille liv som voksede i maven og som var til for at det kunne vokse. Den anden del var tiltænkt forældrene, særligt moderen. Igennem de 9 måneders ventetid, ville den kommende mor opleve lidt af hvert, som på mange måder ville hærde hende psykisk. Dette kunne være ting som: konstant afbrudt søvn, hormonelle forandringer, nedtrapning af ens sociale overskud mm. Min veninde har efter min mening ret. Spørgsmålet er så, hvordan støtter man sig selv i disse forandringer?

Min generelle store taknemmelighed over at være gravid, mærke liv og vente et sundt og raskt barn, gør jeg bevæger mig i den høje ende af glædes barometeret. Når det så kommer til ting som “hvad skal jeg have på i dag?” Så er det lidt andre ting der er på spil og til dem som tænker ”har det virkelig nogen betydning” så er svaret fra den gravide kvinde i uge 22 + et antal dage, JA ! Mit bedste råd til førstegangs gravide : Køb en god basis graviditets garderobe, særligt hvis man tænker den skal bruges til mere end en graviditet. Jeg har altid tænkt “Jeg vil ikke bruge penge på den slags” og ofte kan tøj med god stræk effekt gøre meget. En ting jeg dog ret hurtigt fandt uundværligt, var en god BH. Det var først anden gang jeg tillod mig selv at købe nogle gode ammebh’er. Problemet med Bh’erne har bare været, at de har gnavet og det har derfor altid været en lettelse at få dem af, det betød bare der var mælk übber alles. Denne gang fandt jeg Bh’erne frem lidt tidligere, faktisk før der var behov for at “knappe ned”, simpelthen fordi mit bryst har vokset som en i pokker. De der har prøvet at være gravide og opleve maven vokser “opad”, således at alt hvad der sidder til og har en “kant”, kan irriterer underkanten af brystet eller toppen af det spændte maveskind voldsomst. Da det ikke altid er en mulighed for mig at smide bh’en og jeg faktisk ikke er helt så rødstrømpe agtig, har jeg sagt ja til at teste Carriwell GelWire Nursing Bra.

Carriwell ammebh, er ikke udelukkende tiltænkt til efter fødsel, men os før. Den klassiske metalbøjle er erstattet af en i gel, hvilket gør den følger brystet på en anden måde og skaber plads, særligt hvis brystet er ved at sprænges af mælk eller lige blevet tømte. Derudover er den klassiske “åbning”, når man skal amme, en hel åbning, så der sidder ikke en strop og strammer fra de mælkegange som løber ud fra armhulen af – det er særligt de mælkegange jeg har haft kæmpet med. Det er dem der har gjort brystet varmt og til tider rødt og som jeg stortudende har massageret under en varm bruser. Amning, ja det er ikke for “tøssedrenge” og det er måske os derfor det er kvinden der kan amme? Ammebh’en fra Carriwell kommer samtidigt med en BH forlænger og særligt Carriwells forståelse for kroppens anatomiske udvikling og ikke mindst deres kunders pengepung, gør jeg klapper lidt i hænderne. En graviditet kan hurtigt blive dyr i sig selv, så helt små ting, som gør man ikke behøver skifte sin BH ud, fordi de sidste graviditets kilo kommer til i 11. Time eller at man for en stund kan stille op til battle mod Linse Kessler tidligere barm, det er et kæmpe plus i min bog.

Ammebh’en er enkel, former og støtter og helt uden af genere min voksende mave. Stoffet er behagligt, så det aktivitere ikke den hudkløen, som jeg ofte har oplevet og så er jeg ekstra glad for at det nederste af bh’en er lavet i et seamless materiale – ligesom resten af bh’en, således at det kan give sig og følge lige præcis min krop og dets magiske forandring. Der er mange måder at støtte en gravid krop og dets magiske forandring, både inde og udefra.

Bh’en fra Carriwell støtter nu en ret vigtig del af min krop, derudover bruger jeg musik, nærkontakt og det at se på min krop som en støtte. Jeg forsøger at lærer dens midlertidige form at kende, ved blandt andet at massager maveskindet i kokusolie derved får jeg en kontakt til hvem jeg os er mens jeg får en øget kontakt til Vilmer, for selvom jeg ofte møder ham i mine drømme, synger hans sang og puffer igen når han sparker, så er der fortsat en god del tid til jeg kan sige “Velkommen til verden” og knappe ned.

Tusind tak fordi du læste med

Har du lyst, kan jeg også følges på Bloglovin, Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Skriv et svar