Jeg bestemmer selv, hvor skabet skal stå!

Tegnet af grafiker Selina Mandal

Kender I det med at gå lidt rundt med en tanke, måske mere en frustration .. jeg hader generelt frustrationer og synes derfor det er vigtigt jeg handler på dem. Det gør jeg ved at “overveje” frustrationen og dets værd at bruge tid på. Det frustrere mig at Hr. Mand principielt ligger snavetøjet ovenpå vasketøjskurven, men jeg lærte for længe siden i parterapi, at omprioritere min energi og jeg dør ikke af, at jeg selv ligge det i vasketøjskurven. Det gør mit humør dog, vis jeg konsekvent skal sige “Skat vil du ikke godt ligge det tøj i vasketøjskurven”. Ved han vil svare “Jo” og jeg så vil tænke, måske endda sige “Jamen det siger du jo hver gang” og før jeg ved af det, så er tøjet ovenpå vasketøjskurven, et symbol på at min mand ikke hører hvad jeg siger. Det er jo ikke det der er sagen, han tænker ikke, når tøjet placeres på låget “Det gør jeg kun for at provokere Christina”, han gør det bare.

Den slags hverdagsfruststioner har jeg lagt bag mig. En anden frustration, som længe har optaget mig, har været der hvor mit morskab har stået. Selvom jeg jo selv bestemmer over dets farve, indhold og til dels præsentation, så har noget gået mig på. Jeg blev træt af klistermærkerne, reklamerne og “huslejen”. Altså hvis jeg havde haft en sød Vicevært, SÅ betalte jeg sgu gerne for den service, men hvis det hele handler om at betale for at nogle “dyre drenge” kan drikke gode cocktails, så siger jeg pænt nej tak. Jeg bestemmer selv hvor skabet skal stå og derfor har jeg rykket rundt eller jeg fandt en sød Vicevært, som hjalp mig med at løfte de tunge kasser, det må jeg jo ikke i min tilstand.

Derfor vil jeg gerne byde dig velkommen til MigOgMorskabet, nu hos / som Momster blogger. Jeg er stadig mig, men måske du i ny og næh bliver inspireret til at besøge nogle af mine seje, sjove og søde medmødre? Jeg trives bedst i et fællesskab og det er nok os årsagen til jeg er panisk for tanken om egen villa? Jeg har brug for en nabo at ringe på hos og ikke mindst, rene linjer så når jeg skriver indlæg “fyldte” med stavefejl, så er det kun mig og mine ord og ikke forstyrret af  klistermærker og andet reklame gøgl.

Velkommen til MigOgMorskabet
På øverste hylde ligger klogskaben, det logiske. Mine systemer og til tider min mand, er koordineret efter denne kommandocentral. Det er nu ikke fordi hylden er sirligt dekoreret med hyldepapir og andet klister, men alligevel kan et pift hist og her eller en æske med mønster gøre meget, så længe det ikke er lodrette sort hvid striber …

På midterste hylde ses slitagen dog tydeligt. De sortdækket blondekasser har måske set bedre tider, men hvad kan man sige til det? De er nu engang blevet trukket ud og ind af skabet, nogle gange været proppet til bristepunktet og nu er de lettere tomme for indhold. Kasselåget som ellers før har været rundt og buet, er nu efterladt tilbage, udvidet og med enkelte slidtagestriber i blondestoffet.

I den ene af de to blondekasser, er en fin lille rød velouræske. Til trods for at velour for længst har sin storhedstid, så forbliver denne æske stadig epokegørende for resten af skabet velstand. Æsken er fortsat stram at få op, til forskel for et helt andet skrin i skabet. Dets indehold fortæller historier, historier om kærlighed, den hengivende af slagsen, historier om svigt, kampe, nederlag og igen endnu mere kærlighed, mest af alt til livet.

Skabet er proppet med barndomsminder, hverdags spekulationer, ugeskemaer, ikke farvekoordineret perleplader, voksenlegetøj, kreasysler, løbesko, fotoalbums, puttekaniner, slikpapirsrester og en masse andet henlagt rod, i forsøget på at skjule det samme. Til skabet følger en nøgle og jeg håber I er klar, for nøglen er sat i og skabet står nu på vidt gab.

Velkommen til og tak fordi du kom og vil læse med.

Kærlig Hilsen Christina.

Har du lyst, kan jeg også følges på Facebook
Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar