Bornholm, den dejligste ferie Ø

Det lyder måske lidt som i en af Carls røverhistorier, når jeg siger, at kun 2,5 time fra Frederiksberg ligger syden. Rent geografisk har jeg overhoved ingen ide om Bornholm er placeret syd for Frederiksberg, ikke dets mindre føles en tur til Bornholm, som at ankomme til syden. På Bornholm holdes der dog ikke siestas, men tempoet på den smukke klippeø, er på en finurlig måde lidt langsommere og mere ad hoc, krydret med en fantastisk dialekt, der gør at Carl på denne ø, med hans mange T’er, ikke har nogen udtalefejl. I princippet taler vores 4,5 årige dreng bare Bornholmsk.

Borrijnholm plakat fra danske Dialægt

Sidste sommer tog vi med et nært vennepar til solskinsøen og det er vitterligt en ø, fyldt med solskin. Igen i år har solen skinnet hele ugen og jaja – det har den måske os på fastlandet, men sidste år regnede det “derhjemme”, mens der på Bornholm var solskin dagen lang. Igen i år, vendte vi alle hjem med sommerbrun hud, som snildt kunne være blevet tilegnet i det rigtige syden, frem for på den smukke danske ø.

Når jeg er på ferie, trives jeg bedst med at tematisere ferien. Altså, er vi ude i en vandretur, all inklusive eller sommerhushygge, på den måde kan jeg langt bedre indstille mit mindset og mine generelle forventninger. Ferietiden er en følsom tid, hvor der ofte er en forventning om at det der ikke lykkes i dagligdagen NU kan gå op i en højere enhed, sådan er det dog sjældent, i stedet kommer de trivielle konflikterne langt oftere under lup, det er min erfaring.

Hvor kan man bo?
På Bornholm boede vi, igen i år, i Hasle, 15 min fra Rønne. I Hasle ligger Halsehytteby / Hasle ferieby, som drives af nogle hjertevarme og nærværende ildsjæle. Servicen er i top og venligheden er enorm. Vi boede i nogle små A huse, med klapborde og et lille te køkken, dette brugte vi kun om morgen, ellers blev resten lavet i fælleskøkkenet og alle andre måltider blev spist ude i det gode vejr, hvilket os gør man kommer hinanden ved på en helt anden måde – det elsker jeg !

                                        

Halsehytteby har flere små legepladser, en hoppepude, børne og almen pool, som er lettere opvarmet. Særligt pool området er genialt når man kommer med 4 unger, som skiftevis vil hoppe og bade. Ungerne kan nemlig selv løbe over på hoppepuden, mens de voksne holder øje med de børn der er i poolen. Derudover er der en lille børneklub 2 gange om ugen og flere gratis aktiviteter. Ved vores hytte var der lidt vippedyr og en sandkasse samt masser af plads at lege alverdens gode lege på. Hytterne findes i to udgave, hvor vi valgte den mindste og mest primitive – altså uden eget bad og toilet men igen, det kan os noget og på en badepolet, altså 7 minutters varmt vand. Til info kan jeg nå at bade mig selv og drengene på 7 minutter.


En ting er det gode sted at bo på Bornholm, noget andet er så, hvad skal man lave. Jeg foretrækker generelt tøffeferie når jeg holder ferie med ungerne, men derfor er det da altid rart at få en ekstra oplevelse sammen. Derfor følger lidt  tips til gode børnevenlige oplevelser på Bornholm, tips som blandet andet er givet af søde følgere på IG.

Hvad kan man se?
Rundkirker 
Bornholm er blandt andet kendt for deres rundkirker og hvis man lige googler lidt inden, kan man altid lire en lille historisk fortælling af for ungerne om middelalderen og danske tempelriddere og derfor mener jeg en rundkirke altid er spændende at se. Vores lille “kollektiv” kørte den ene dag til en af Bornholms fire fine rundkirker, nemlig rundkirken i Nyker. Den er enorm smuk og har en flot kirkegård. Derudover ligger der en lille dam med bænke, hvor man i idylliske omgivelser kan spise sin madpakke eller foder ænder.

Svaneke – slikturen
Svaneke er en af Bornholms hyggeligste byer. I Svaneke har flere af de danske gourmet “slik” producenter værksted og udstillingsproduktion. Derfor er turen til Svaneke for os betegnet som slikturen. Jeg vil bestemt anbefale at man sætte en lille dag af til dette, dog skal man huske at henholdsvis bolche og karamelleriet holder skiftevis lukket søndag og mandag. Vi synes det er enormt hyggeligt at gå rundt og se produktionen af Bülows lakrids, karmeller, bolcher og ikke mindst se hvordan der pustes glas, i glaspusteriet. Svaneke er en hyggelig lille by, med daglige boder på torvet, en fin lille lystbådehavn og gode klipper til at klatre på. 

En tur rundt om rubinsøen
Lige ved Halsehytteby, ligger Rubinsøen inde i en skov. Det er en fin lille sø, som har et udfordrende terræn, så for de hvis børn elsker et klatre og bruge kræfter, kan en tur rundt om søens breder bestemt anbefales. Er man frisk og er vejret til det, er søen til at bade i og den leder tankerne hen imod smukke svenske skovsøer, dog er Rubin søen en mini udgave af disse, men enorm idyllisk og hyggelig.

Hammerhus og Søren Sillehoved
Hvis man siger Bornholm – siger man os Hanmershus. Hammerhus er en gammel ruin af en middelalderborg, som står på Bornholms højeste punkt. Alle børn og voksne, kan ikke undgå at blive fortryllet af denne fantastiske gamle ruin og dets historier. Der ligger et fint gratis museum tilknyttet indgangen til området omkring hammerhus, her kan både børn og voksne lærer noget om den enorme borg.

Vi bookede en tur med naturvejledere Søren Sillehoved – dette er gratis igennem Halsehyttebys information, men tilbudet udbydes flere steder på Bornholms campingpladser mm – på Naturvandring.dk kan man læse hele Søren Sillehoveds program. Jeg kan bestemt anbefaling en naturvandring / rundvisning med denne fantastiske mand. Han fortæller fortryllende og i børnehøjde med alverdens anekdoter. Vi valgte Troldeturen, som er en gåtur i skoven tilknyttet Hammerhus, hvilket er en 2 timers lang gåtur i ikke klapvogn eller gangbesværet terræn, de to gravide klarede den dog. Turen byder på natur med store klippesprækker, mini vandfald og enorm smuk og frodig natur. Turen er en troldetur, da Søren fortæller om alt det underjordiske som eksisterer på og ved Hammerhus / Bornholm. Turen er bygget op omkring en prøve, alle deltager skal bestå for at komme tilbage til den menneskelige verden igen. Alle 4 unger var solgt og det samme galt de voksne. Jeg ved Søren Sildehoved har mange forskellige ture på Bornholm og for forskellige aldersgrupper og det kan helt klart anbefales til ALLE. Vi følte virkelig, at vi fik en masse lokalt, kulturelt og børnevenligt på en lærerig måde under vores naturvandring.

Fyrtårnet Hammeren Fyr
Oppe for enden af en kringlet stejl vej, som sagtens kunne være en mindre bjergetape i turen, ligger Hammer Fyr. Hammer fyr er et gammelt kulfyrtårn som er åbent fra solopgang til solnedgang. Det er gratis at komme op i fyret og udsigten er utrolig smuk. Ved siden af fyret, ligger en dyrefold med kører, den er ligeledes åben og går man ind og følger man se små stiger, kommer man ned til en flot klippekyst.

                                     

Da vi ikke oplevede en eneste regnvejrsdag, gjorder vi ikke brug af de aktiviteter som var indenfor, men står du og skal til Bornholm kan man fordrive tiden indendøre følgende steder: 

  • Rønne bibliotek – de har en super hyggelig børneafdeling, der opholdte vi os sidste år mens vi ventede på vi skulle ombord på færgen.
  • Værftet i Nexø, er en indendørs skaterhal med legeland – entre pris kræves.
  • Hasle legeland – entre pris kræves.

I Rønne by, ligger der en hyggelig lille legetøjsbutik og ellers er Bornholm fyldt med fine gårdsalg, loppemarkeder mm. Jeg synes tit det er rart at vide, hvor der er en legetøjsbutik mm.

 Jeg håber du kunne bruge denne lille guide, måske endda blive fristet til en tur mod den danske sydhavsø Bornholm. Vi havde i hvert fald en skøn og dejlig tur.

Tak fordi du læste med.
Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar