F – for fællesskab

Flashback
Vinden suser i trækronerne mens en solstråler i ny og næh kæmper sig igennem bladenes tæthed, for dernæst at dansemed regnbueslør for mine øjne. Fuglene kvidrer lystigt og de få gange de stemmer i sammen, får de den velkendte monotone baggrundsstøj fra bilernes til at fade ud. “Jeg vil have det blad mor” siger Aksel og i hans ivrer strækker han sig mod træet, hvis pragt han ønsker at plyndre. Hans bevægelse får mig et kort sekund til at svage og min skuldre drejer mekanisk mod træet. Idet vi nærmer os begynder Aksel at hoppe, som var han en dressurrytter, frem for et 3 årig barn på mine skuldre. Jeg strækker hånden op for at løsne et blad og rækker det dernæst til Aksel. Mens han sidder der på mine skuldre, kan jeg hører hvordan han lader bladet glide imellem fingrene mens han studere det. “Mor, det er et kastanjetræ og der er lidt bladlus i dets”. Sammen går vi der, i træernes skygger og Aksel fortæller lystigt om alt det ham tror, ved og ser om naturen omkring os.

Jeg har faktisk altid vidst at Aksel skulle være spejder eller lige siden han kunne stavre rundt i hans bedsteforældres have, pille i græsset og sætte ord sammen til sætninger, så vidste jeg han havde brug for mere end ”bare” det en solid sportsgren kunne give ham af egenskaber. Aksel har en stor eventyrlyst og et behov for at fordybe sig. Han er utrolig god til at reflektere, studere og søge grænser og gerne i naturen, hvilket nogle grupper af spejder er særligt kendt for. Spørgsmålet var bare hvornår og hvor han kunne starte og da jeg så en aften googlede “spejder Frederiksberg”, forstod jeg, at de der smukke unge mennesker i forbund skjorter med forskellige farver, ikke alle var spejder. Hvis jeg nu sagde, at jeg den aften fik en grundig forståelse af forskellen mellem en FDF’er og en Spejder, så ville det være en stor løgn. Jeg forstod dog ret hurtigt, da jeg var til Aksels første onsdagsmøde, hvor energiske, initiativrige og nærværende voksne, var sammen med en masse børn og det netop er dét, som er et af FDF’ernes kendetegn, nemlig at børn ledes af voksne hen imod et ståsted i livet.

                                      

 Traditionen tro, afholdes der aften før afrejse, med en stor fest.
I år sluttede vi af med et brasiliansk karneval, med alt hvad der hører sig til.

Siden Aksels første onsdagsmøde for to år siden, så er hans forbundsskjorte og ikke mindst selvtillid blevet prydet med en række mærker. Han har pakket efter en pakkeliste, omkring 8 gange, for at tage på lejr, nogen gange med hans egen klasse og andre gange med hele kredsen, som han er en del af i. En kreds som Hr. Mand, Carl og Jeg nu os er medlem af og har været det i et år. Jeg har tidligere skrevet om mine oplevelser af og med FDF både her på bloggen og Instagram, hvilket jeg formentlig vil fortsætte med at gøre fremadrettet, simpelthen fordi jeg ser og oplever noget i FDF kredsen, som jeg virkelig tror mangler ude i resten af vores samfund. Aksel har virkelig fået lavet en masse venskaber, på kryds og tværs af alder og køn og det samme har resten af familien og det, sammen med de oplevelser vi får med FDF gør, at jeg simpelthen føler en stor lyst til at dele vores begejstring, som alt for få, i virkeligheden kender til. I min egen folkeskoletid, var det der med at gå til spejder sådan kendetegnet ved at være nørdet, noget med en guitar og et lejrbål – i dag ved jeg at FDF rummer så meget mere og at jeg endnu ikke har mødt et eneste barn eller voksen, hvorpå jeg kan brug prædikatet nørdet.   

                                                

Vi er netop vendt hjem fra dette års sommerlejr og jeg vil gerne dele en lille skælsættende oplevelse med jer. Som familie har vi valgt at være en del af Aksels fritidsaktivitet, ligesom man kan være det ved troligt at troppe op til alle ens barns fodboldkampe, kører ud til den mest slidte gymnastiksal eller afholde sociale sammenkomster for skakklubben. Det er fjerde gang vi er med på lejr med hele kredsen. Da det nu engang er Aksels fritidsaktivitet og en del af FDF, os er at være afsted på lejr og ofte uden mor og far, har vi endnu ikke deltaget på en HEL sommerlejr. I stedet kommer vi undervejs i ugen. Dette gjorder sig gældende igen i år, så efter Aksel havde haft tre dage på lejren med resten af kredsen, sluttede vi os til ham og de andre, for at være med de sidste fire dage. Den dag vi ankom var gensynsglæden med Aksel selvfølgelig stor og der blev da os uddelt krammer til mange andre i kredsen. Om aften, hvor aftenunderholdningen, som stod på fællesdans, er i gang står jeg lidt på sidelinjen, da mit gravide korpus er ved at være done for den dag. Mens jeg står og ser på, bliver jeg ramt af en glæde, taknemlighed og stolthed over at måtte opleve netop det jeg gjorder og yderligere, at min søn, ja hele min familie os må dette. 

Hele kredsen er samlet, onkler og tanter fra køkkenet (køkkenholdet), numlinge, de børn som oftest er børn af ledere og eller søskende til børn fra de forskellige klasser (årgange) og som endnu ikke er gamle nok til selv at gå til FDF, danser med sammen med alle de andre. Små drenge som unge mænd, piger med håret flagrende og oplyst af aftensolen og mænd og kvinder, glade og alle sammen i dansens fællesskab, samværet fællesskab som skabes når mennesker er sammen, ubetinget af andet end almenmenneskelig kontakt. Selv ser jeg hvordan mine børn svinger sig rundt i en skiftende partner dans, de griner, klapper, tramper i det tørre græs, så støvet hvirvler omkring os alle, mens musik og latter finder sammen. Jeg når knap at registrere min reaktion så jeg kan tilbageholde den og med et løber tårerne ned over mine æblekinder og en af køkkentanter smiler til mig og stille fremstammer jeg “Er simpelthen så rørt over mine børn får lov til at være en del af dette” og køkkentanten smiler så bredt og siger “ja – dette fællesskab”.

Hvis du tænker hvad er FDF for en størrelse, hvor ligger min nærmeste kreds og hvem kan være en del af FDG, så tjek https://fdf.dk for meget mere info.

Du skal os være hjertelig velkommen til at spørger en “nybegynder” i FDF verden om hvad end du lyster.

 Kærlig Hilsen Mor til Tumling Aksel og Numling Carl
Christina 

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

 

 

 

 

Skriv et svar