Guide: Et mindre stresset studieliv

 

For knap en måned siden sad utrolig mange håbefulde (unge) mennesker og holdte sig opdateret på e-boks. Det var nu sandhedens time var kommet og beskeden om den mulige optagelse, på hvad er for mange formentlig var drømmeuddannelsen, var tilgængelig.

Jeg har oplevet at modtage et positivt svar 3 gange og negativt 1 gang… eller, jeg valgte selv det negative, da jeg ikke ture rykke teltpælene op, for at flytte til Århus og læse Psykologi, til trods for det var drømmen. I stedet gik jeg en anden vej, en omvej vil nogen måske mene, men jeg tænker i muligheder frem for begrænsninger og i dag er jeg enorm stolt og taknemlig over at have læst den bachelor og kandidat som jeg har læst. Jeg har sammenlagt tilbragt 7 år på længere videregående uddannelser og vil blandt andet derfor mene, at jeg kender en del til studielivet, måske endda særligt studielivet som Mor på Su, hvilket du kan læse lidt om her hvis du lyster:  Indlæg: Mor på SU

Dengang jeg blev optaget på min kandidatuddannelse, der var jeg først ovenud lykkelig og så kom frygten. Frygten for ikke at være stærk nok fagligt og yderligere, at jeg måske måtte sælge mine to børn, for overhovedet at kunne få tid til at gennemføre kandidatstudiet. Jeg har aldrig fortrudt at være en studerende mor men jeg har fortrudt den måde jeg til tider håndterede studielivet på. Omvendt vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre anderledes, jeg gjorder jo bare det alle de andre gjorde. I dag viser statistikkerne fra landets universiteter, studiecenter og rådgivninger, at de studerende føler sig stresset. Nogen i let grad og andre så massivt og langvarigt, at det udvikler sig til en psykisk lidelse, selv var jeg en del af de mange unge, hvor stressen udviklede sig.. min stress udviklede sig til en svær depression, en stressbetinget depression som var en belastningsreaktion på det liv jeg førte engang, hvor jeg blandt andet var kandidatstuderende.

Den dag jeg fik diagnosen tog jeg er bevist valg. Det her skulle på en eller anden måde have en betydning, for andre end bare mig selv. Derfor har jeg siden depression lettede blandt andet kæmpet for at skabe en politisk og studieorganisatorisk opmærksomhed på, at der er noget fuldstændigt galt i vores uddannelsessystem. Yderligere har jeg valgt at tale frem for at tie, om det at have haft en psykisk lidelse. Jeg tror nemlig på at fortielsen kun gør ondt værre og jeg ved, for jeg har mærket, hvad manglende viden omkring psykiske lidelser kan have af betydning.

Årsagen til dette indlæg er derfor at der lige nu sidder hundredvis af kommende studerende, nogen har studiestart i denne uge. Alle skal til at give sig i kast med en videregående uddannelse, hvad enten den er lang eller kort, så mener jeg der er visse ting man bør have i baghovedet, fra første øjeblik man træder ind på sit campus. Nemlig det, at det campus KUN er én arena og at de oplevelser man vil tilegne sig i netop denne, ikke afspejler resten af ens agens udenfor denne arena. Altså, vi som mennesker er langt mere end hvad et system måske vurdere vores faglige evner at være.

Uddannelsessystemet – et stressfremkaldende system
Det danske uddannelsessystem har i dag udviklet sig til at have indlejret flere stressfremkaldende elementer, som psykologerne ved studenterrådgivningen så fint kalder det. Disse elementer er følgende:

  • Øget og periodisk konstant pres
  • Uspecificeret krav og mål
  • Manglende feedback
  • Socialt internt pres
  • Skiftende og ikke monoton rytme

Og hvad betyder alt dette så?
Alle ved jo, af et studieliv er spundet op omkring en række afleveringer og eksamener og for de fleste, så er netop disse utrolig vigtige, det er dem som gør man ligger i fosterstilling og pludselig betvivler sin egen kunnen. Lige så snart det ene fag afsluttes så påbegyndes det næste og hertil ligger der et stort paradoks, da uddannelsesinstitutionerne i dag er så økonomisk presset, at vejledningen, både før og efter eksamen er sparret væk. Det gør at eventuelle specifikke faglige mål og forventninger til hvorledes man som studerende afslutter et fag (og gerne over middel!) er uklare og at man som studerende derfor befinder sig i en situation hvor “chefen”, her ens underviser, ikke har udleveret en jobbeskrivelse eller agenda der gør at man kan føle sig sikke i det man laver. Der eksisterer selvfølgelig en studieordning og fagbeskrivelse men det er sjældent det gyldne svar findes heri. Så holdt op imod at det studerende ofte ikke får en udførlig jobbeskrivelse samtidigt med at der efter ikke længere er tid og råd til konstruktiv kritik og feedback på ens præstation, så er det utrolig svært for den studerende, at vide hvad det i virkeligheden var godt og mindre godt. Havde dette været i en almen virksomhed, kunne dette kaldes for svært dårligt arbejdsmiljø.

Der foreligger i dag en kæmpe massiv viden omkring stress, forebyggelse og håndtering heraf og særlig håndteringen er skelsættende for de studerende. Når er menneske rammes af stress, så er det et socialt problem, forstået således at den der har fået stress ikke skal løse situationen på egen hånd. I en virksomhed er det HR, Chefen og Afdelingslederens job, at være med til at se på de stressfremkaldende elementer og udbedre dem. Problemet som studerende er blot, at det aldrig er tilfældet på de store universiteter. Den enkelte studerende er blot en i mængden og det ender derfor oftest med at være den enkelte studerendes egen opgave, at få bugt med de stressfremkaldende elementer. Er man som studerende ramt af stress, så anbefaler jeg at man kontakter egen læge og ens studiecenter, for derigennem at søge hjælp og rådgivningen.

Hvornår har jeg stress?
At sige man som studerende er stresset er blevet lige så populær som en Mac computer og derfor mener rigtig mange at det er legitimt og en basal del af det og være studerende. Jeg har i min egen studietid ofte tænkt, at det her jo var helt normalt og at det hele ville blive bedre, når det enkelte semester blev afsluttet. Når vi som menneske oplever stress, så er det en naturlig reaktion på pres. Det er en reaktion som i tidernes morgen skulle sikre at stod umennesket ansigt til ansigt med sabeltigeren, så fik vi producerede adrenalin i kroppen som dertil skabte hurtigere reaktioner og derved en mulighed for at flygte. Stress bliver usund hvis den bliver længerevarende, altså hvis vi under længere tid står ansigt til ansigt med en “sabeltiger”. Hvis vi over en længere periode befinder os i stress-mode, så begynder kroppen at nedbryde sig selv og den positive stress udvikler sig til negativ stress. Spørgsmålet er hvornår er nok – nok?

Jeg har oplevet hvordan studerende i dag udviklet sig til boglige ironmans, der konstant øger presset, holder fokus og taler sig selv op til lige at give lidt ekstra alla ”Jeg kan jo godt klare det” eller “Jeg må tage mig sammen”. Mit råd er derfor at man som studerende lærer at mærke sig selv, uafhængigt af andres holdninger og antagelser om hvad der er normalt. Et gammelt ordsprog lyder: er du i tvivl; så er du ikke i tvivl. Hvis man som studerende en aften tænker, måske er jeg lidt stresset, så er den sandsynligvis god nok og her er det vigtigt ar drage den bedste form for omsorg for sig selv. Frem for at ignorer de signaler som viser sig.

Et mindre stresset studieliv
Hvordan er det så lige man som studerende skal skabe sig, et mindre stresset studieliv?
Viden er magt og ved at man som studerende er bevist omkring hvilket stressfremkaldende elementer som der er i et studieliv, så kan man lærer at navigere efter disse og derved hjælpe sig selv, så man oplever mindre stress. Sandheden er jo at vores uddannelsessystem styreres fra politisk top og selvom den nye uddannelses- og forskningsministeren har lovet at se på hvordan man kan komme de stresset studerende til livs, så tvivler jeg på at løsningen er lige rundt om hjørnet.

Derfor har jeg følgende råd som har hjulpet mig igennem studiet, uden stress..
Altså det var først nogle jeg havde lært at gøre ordentlig brug af efter jeg havde været ramt af stress. Det vigtigste er som tidligere nævnt at man husker at mærke efter !

Planlægning din studietid:
De fleste videregående uddannelser skal læses på fuldtid. Altså 37 timer om ugen og det kan man som studerende vælge at se stort eller småt på. Jeg tror det er rigtig vigtigt at gøre op med sig hvilken type studerende man ønsker at være, er man den studerende som har et deltidsarbejde oveni fuldtidsstudiet eller ønsker man at læse HELE pensum + sekundært litteratur? Jeg tror ingen af delene er muligt, for ikke at sige sundt for nogen.

Det der er muligt og rigtig godt at gøre, er at planlægge sin studietid. Da et studieliv ofte er uden egentlig rytme udover de faste forelæsninger, så er det op til en selv at skabe en struktur og genkendelig hverdag. Det er ofte noget forældre har meget travlt med at gøre for deres børn men os noget voksne ofte glemmer at gøre for dem selv… lidt tragisk komisk, da særligt en ikke overskuelig hverdag ofte har den bivirkning at skabe stress.

Jeg anbefaler derfor at man putter 37 timers studieliv ind i et ugeskema, det er selvfølgelig inklusiv forelæsninger og arbejde i studiegruppen. Når det så er gjort skal alt det andet ind i skemaet, alt det som er vigtigt for at kroppen – hjernen kan restituere, her søvn, motion, kost og socialt sammenværd. Når man laver det skema, er det vigtigt at være realistisk og lave det ud fra ens egen døgnrytme, nogen fungere bedst efter klokken 12 og andre, ja de kan ikke få bogstaverne sat sammen til ord efter klokken 18. Det kan tage lidt tid før man måske har lavet sig et fast skema, men personligt synes jeg det virkede rigtig godt for mig, at vide hvilket fag jeg skulle forberede mig til hvornår og ellers have et overblik over hvad mine uger skulle indholde af aktiviteter.

Acceptere at du ikke kan nå det hele
Men ”Hvad så hvis jeg kun har læst 2 af de 3 eller 5 tekster vi skulle forberede til faget?”, det var mit spørgsmål, dengang jeg fik anbefalet at lave dette studieskema. Vejlederen var ærlig og kontant – så er det bare sådan det er, for du kan ikke nå mere end det du kan nå. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvilket dele af pensum som er livsnødvendige og hvilke dele kan måske ”gemmes” eller se som sekundær litteratur der er relevant hvis man vælger at arbejde videre med det pågældende område. Her kan det anbefales at man spørger sine undervisere hvad de selv mener er primært og sekundær litteratur. De fleste undervisere er eksperter indenfor deres område og har derfor ofte en kæmpe kærlighed til netop deres felt, det er en kærlighed de meget gerne vil dele og det er jo det som på en og samme tid er fantastisk og utrolig uoverskueligt når man som studerende jo kun har en forelæsning på 4 timer men måske 12 timers forberedelse forud for denne? Et andet godt fif til at komme hele vejen rundt i pensum – uden stress, er at lave en studiegruppe, hvori man uddeler teksterne imellem sig. Derved kan man som studerende arbejde intensivt med 1-2 tekster, referer til de andre i gruppen og samtidigt få en indføring i de resterende tekster. Hos studievejlederen kan man ofte booke kursuser til ens studiegruppe, hvor man kan arbejde med en afstemning af forventninger, note arkiver osv.

Lær at skure op og ned for blusset
Hvis man forestiller sig sin studieaktivitet som en flamme man kan skrue op og ned for, så er det som studerende vigtigt at man gør brug af denne justering. I perioder af ens liv vil der være noget der fylder mere end andet og man skal derfor huske at justere sit aktivitetsniveau herefter.
Et godt eksempel på manglende justering er:

I foråret 2016 var jeg i gang med mit andet semester på studiet, det var udgjort af 2 fag af 15 ETCS point, begge med krav om skriftlige eksmaner. Jeg trænede op til at løbe mit andet marathon, planlagde den fedeste dinosaurer fødselsdag, sad som formand i forældrebestyrelsen i mine børns institution, var chef touter for kommende studerende, blogger, Mor med kæmpe M, kone og veninde.. min mands blindtarm sprang midt i eksamensperioden, så der var jeg alenemor og Carl led i svær grad af mellemørebetændelse og var derfor konstant syg. På intet tidspunkt i den periode skurede jeg ned for noget, for at gøre plads til andet… forklaringen på min stressbetinget belastningsreaktion er på mange måder både enkel og kompleks, den komplekse del hører sig til spørgsmålet ”Hvorfor tillod jeg mig selv at blive så stresset?” eller ”Hvorfor mærkende jeg ikke alt det min krop og psyke forsøgte at fortælle mig?”. Sandheden er, at der ikke er nogen der klapper når man først ligger ned og vi nu engang er nød til at passe på os selv, i mere end en forstand.

Jeg er enorm taknemlig for at vi i Danmark har det uddannelsessystem vi har, med SU osv.
Dog ville jeg virkelig ønske at man som uddannelsesinstitution og ikke mindst fra politisk hånd, arbejdet langt mere med de studerende arbejdsmiljø og at man i introdagene havde fokus på
stress og forebyggelsen heraf.

Rigtig god studielyst

Tusind tak fordi du ville læse med.

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

2 comments / Add your comment below

  1. Og… du lavede helt nyt børneværelse med selvbyggede møbler, var den der cyklede afsted og hentede kompendier til os, og startede på sommerkursus på uni, lige efter de to omtalte eksamensopgaver. Jeg undrede mig tit over hvordan du gjorde… om du mon var født med superkræfter?!? Det var sejt at du formåede at vende bøtten og gøre det hele lidt anderledes. Hatten af mange gange🎓🎓🎓 Klogehatten vel at mærke. Er så glad for du kom igen, så jeg ku skrive flere seje eksamensopgaver sammen med dig❤️❤️❤️

Skriv et svar