Breve til mine sønner: Kære Vilmer

Introduktion
I 2011 fødte jeg min første søn Aksel, forud for hans fødsel førte jeg en mindre dagbog, for at for afløb for mine tanker og utålmodighed. Dette var et brugbar redskab og da jeg i 2014 ventede vores anden søn Carl, følte jeg derfor et behov for igen at skrive ham et brev. Igen i 2018, da vi ventede vores tredje søn Vilmer fandt jeg det derfor helt naturligt, endnu engang at skrive et personligt åbenhjertigt brev til ham.

I indlæggene ”Breve til mine sønner…” som du kan læse HER og HER kan du derfor læse mine ord til mine drenge, du vil samtidigt få et indblik i at ikke to graviditeter er ens og yderligere hvilket pysko sociale påvirkninger jeg har været under i de forskellige graviditeter. Sidst men ikke mindst, kan du se en udvikling, fra at være første gangs til kommende tredjegangsmor.

Du har netop lagt hvad der formentlig er din bagdel, godt til rette under mit højre ribben og stemt fødderne imod det venstre. Jeg drømmer sådan om dig, leder efter dig og på mange måder kaster dine brødre skygger af sig, så store at jeg har svært ved at se klart, se hvem der mon gemmer sig derinde. Jeg kender dig dog og du kender mig, vi hører sammen og vil gøre det til evig tid.

Jeg ved godt jeg til tider har bakset rundt og du måske har tænkt “så forhold dig dog i ro mor”, alligevel tænker jeg, at du måske har fundet dig ret godt til rette med al den aktivitet, du har i hvertfald passet på mig og det vil jeg gerne sige dig tak for lille skat. Min krop har nydt at bærer dig og jeg er så taknemlig for at have fået lov til at mærke dig vokse i mit indre. Selv når det hele har givet sig, har glæden over at du var hos mig fjernet det sure.

D 20 februar 2018, kun 4 uger henne.
20 Marts 2018, 8 uger henne.
1 april 2018, 10 uger henne.

Vilmer, jeg har på så mange måder haft en drømme graviditet og særligt det at mit bækken har holdt til dine kolbøtter, har forsikret mig om at vi to kan nå rigtig langt sammen. Du er min lille speciale-baby, ham som jeg i den grad blev testet af og med, dengang skrivecampsene var nødvendige og det sene nattearbejde blev lagt om til tidlige morgenvagter. Du var grunden til den enorme lyst til bagel, milkeshake og agurk 24/7. Du er grunden til jeg måtte droppe al sodavand og i stedet slæbe min sodastream med mig alle steder, så vand med brus kunne slukke min tørst. Du var ham, som jeg allerede fra uge 5 vidste var der og fra uge 13 kunne mærke boble rundt i mit indre og du er årsagen til jeg for en kort stund af denne graviditet tænkte, nu er det slut og jeg må bæger dig i sorgen, hjertet og drømmene til evig tid.

At jeg nu står her på tærsklen til den sidste tid med dig i maven, inden du finder vejen ud, det er stadig lidt uforståeligt. Du har virkelig været min lille drøm. Du har været mit håb, dengang det hele virkede så usikkert og hvor jeg følte at hvis det var nødvendigt måtte du sidde på en sky. Jeg glemmer aldrig biopsien, nålen og smerterne. Jeg husker hvordan jeg i tankerne søgte dig og fastholdte mig selv, så jeg kunne lade lægerne gøre det de skulle, mens vi to var sammen. Du er på så mange måder det smukkeste rødbrune efterårsblad, som glimter i solen og sidder prægtigt tilbage i trætoppen mens andre blade daler ned forbi. Jeg tror på dig Vilmer, jeg tror på OS to.

Jeg ved godt dit navn for nogen vil virke anderledes og måske endda mærkeligt, men lille skat, du er, præcis som du skal være. Du har fået dit navn, fordi du for din far og jeg, ikke kan være nogen anden. Vi ønskede at skænke dig et navn med en naturlig blødhed og med karakter, et strejf af nordisk lyst hår og blå øjne og med et minde om hvor det er du, dine brødre, mor og far, kommer fra.

Kære lille skat, jeg glæder mig til vi ses og jeg er nødt til at tro på du kommer til verden præcis som du skal, uden for meget drama, krumspring og drillende livmoderhals. Jeg tror og håber på, at jeg må tage imod dig, ligge dig ved mit bryst, mærke dig og fortælle dig at jeg er hos dig. Jeg tror på jeg i din aftenuro kan hente dig ned og hjælpe dig ind i søvnens trygge hule. At min sang for og til dig, vil lulle dig hen til mig og at min bryst må bæger en livgivende drik, som du kan vokse dig stor og stærk på.

Uge 18, Fotograf Mia Boserup.
Uge 22.
Uge 25

Vilmer du er dig og ingen anden og selvom jeg ikke kan lade vær med at sende en bøn til at du kommer når jeg tænker det værende bedst, så tror og ved jeg, at det er dig min skat der bestemmer. Så lille skat, nu giver jeg slip og med respekt og anerkendelse for, at det er dig der trykker på knappen. Jeg holder ud og ved, indtil du giver signal “med horn og lygter”. Jeg håber blot at du ved, at du aldrig nogensinde ikke har været vigtig for os, tværtimod, er du vigtigere end noget. En dag vil jeg fortælle dig om Ja’et i Nej’et og der er ikke nogen der bevist siger nej til dig og din ankomst tværtimod lille skat.

Jeg lover dig, at hvis det ender med at være blot du og jeg, så bær jeg dig hele vejen. Jeg kan godt og jeg vil det. Du er min søn – min dreng, og det kan og skal ingen tage fra os, selvom jeg ville elske at dele din ankomst til verden. Så ved jeg at skulle du komme mens du og jeg kun er os to, så gør vi det sammen og jeg vil med enorm stolthed klippe det bånd som har været mellem du og jeg i 9 måneder og samtidigt etablere det som skal holdes os sammen, til evig tid lille skat.

Jeg elsker dig min skat, min lille dreng og du er mere end jeg ture drømme om. Tak sødeste Vilmer

Vi ses snart, kærlig hilsen
Din mor

Uge 31
Uge 37

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet