Breve til mine sønner – Carl

Introduktion
I 2011 fødte jeg min første søn Aksel, forud for hans fødsel førte jeg en mindre dagbog, for at for afløb for mine tanker og utålmodighed. Dette var et brugbar redskab og da jeg i 2014 ventede vores anden søn Carl, følte jeg derfor et behov for igen at skrive ham et brev. Igen i 2018, da vi ventede vores tredje søn Vilmer fandt jeg det derfor helt naturligt, endnu engang at skrive et personligt åbenhjertigt brev til ham.

I indlæggene ”Breve til mine sønner…” som du kan læse HER og HER kan du derfor læse mine ord til mine drenge, du vil samtidigt få et indblik i at ikke to graviditeter er ens og yderligere hvilket pysko sociale påvirkninger jeg har været under i de forskellige graviditeter. Sidst men ikke mindst, kan du se en udvikling, fra at være første gangs til kommende tredjegangsmor.

Kære lille Skat, mus, Carl..

Måske er det helt tåbeligt at skrive, måske giver det ikke mening, men jeg har brug for at sætte det her og måske ikke mindst dig fri.

Carl du er ønsker, du er villet, du er drømt om, du er alt det og så meget mere til. Du er frygtet men velkommen – vigtigst af alt så er du allerede elsket. Carl du skulle være, om nogle så skulle du. Du har med sikkerhed ikke oplevet den mest harmoniske tid i maven. Alt fra lange løbeture, eksamens pres og stress. Skænderier mellem din far og mig og ja opdragelse og udviklingen af din bror Aksel. Du har skulle hører på meget og med sikkerhed mere end du lige har syntes var fantastisk.

Uge 12

Jeg er ked af hvis du har følt dig glemt, uelsket og måske ikke villet. Carl jeg har altid ville dig – fra du var en drøm – en realitet og nu næsten en virkelighed. Jeg ved godt du har oplevet at skulle kæmpe med en mor og hendes sorg. Ja jeg har været i sorg – jeg har skammet mig og jeg har følt nogen måske ville straffe mig for den synd jeg et eller andet sted har haft begået. Du er min lille dreng – min Carl. Jeg kan se dig i mine drømme – mærke din livskraft, vilje og måske også den stædighed du har haft de sidst par dage. Jeg acceptere det gerne men synes det er en prøvelse lille skat. I smerterne – i den lange ventetid .. så ved jeg du vil være dette værd. Men gud jeg synes det er hårdt.

Min graviditet har ikke været nem og jeg kan selvfølgelig ikke bebrejde dig dette. Måske var det mine valg eller måske var det bare min krop – min krop der ikke har ville det – kunne. Måske var det vores løbetur sammen i Maj ? Du er min lille løberbaby, du er min lille skat. Jeg var så taknemlig den dag, så glad for vi gjorder det sammen. Jeg tænker at når vi kan det –så kan vi alt. Du blev hængende under biopsien. Det var et af mit livs hårdeste og ikke mindst sværeste valg. Det var ulideligt at vide, at jeg udsatte dig for fare – men det var simpelthen hvad jeg måtte gøre. Carl lærte under min graviditet med Aksel at man kan passe på sine børn på to måder i realiteten. Bringe dem til verden og man kan lade dem være et ”bedre” sted. Selvfølgelig skulle og skal du dog ud til mig, ud til din far og din bror. Guderne må vide hvornår eller os gør du ?

Uge 20

Verden herude er stor, den kan være voldsom men også fortryllende. Jeg lover at passe på dig – elske dig og ville dig. Jeg lover dig, at jeg vil være den bedste mor det er mig muligt. Jeg lover at se dig, at hører dig og møde dig. Jeg er til tider bange. Bange for om jeg nu kan, om du er en lille tyfon som vender alt på hovedet eller om du vil være mild og se at den familie vi har herude, den er der masser plads og kærlighed i. Vi ønsker dig, vi vil se dig. Det kan måske lyde underligt men jeg ved godt du ikke er din bror og han ikke er dig. Det bliver med sikkerhed super svært til tider at se jer begge, men det er det valg jeg har taget – det valg din far og jeg har gjort os. Vi ønskede det her – vi ønskede dig. Et barn som vi ville skabe rum til i vores familie. Endnu et barn også alligevel ikke. Du er ikke nr. 2 du er nr 1. Nr.1 på din måde. Ingen tvivl om at titlen lillebror vil klæde dig, men den vil måske også til tider være en belastning. Og jeg lover dig – at jeg skal gøre mit ypperste for at du vil blive mødt i det du kan – det du vil og den du er. DU skal ikke være din bror, du skal være dig og ingen anden. Hvis det til tider er en hidsigprop okay – kom med det, så må vi arbejde med det. Hvis du er til det ene eller andet, så vil jeg huske at se alt det gode. Jeg vil værne om dine ønsker og drømme. Du skal være dig og ingen anden. Hvis du lover mig dette – vil jeg gøre alt for at møde dig i den du er.

Carl, du bestemmer – men jeg vil også gerne være med. Hold op en dobbelthed. Men det er sandheden. Carl du skal have lov til selv at ville til verden, jeg forstår bare ikke helt det her vi er ude i efterhånden.

Mandag d. 13 januar klokken 05 vågner jeg med en mærkelig følelse i maven, jeg er helt sikker på der er noget galt og haster på Riget. På riget er du livlig og dit hjerteslag er så fint som noget – til gengæld er der noget andet som er i gang. Jeg har regalmæssige plukveer som i løbet af morgen udvikler sig til rigtige veer og fra rigtige veer til bidende veer og din mormor og far skal pludselig begynde at hører for meget. Jeg kæmper og mærker stille hvordan minderne om veer og smerte vender tilbage til en. Pludselig står vi på en fødestue – Din bror er sendt til pasning hos din fantastiske farmor og farfar og ja ? Vi er klar. Men det er kroppen ikke og heller ikke du. Der er ikke sket en pind og alle de smerte jeg synes jeg havde de er intet værd.

Uge 37

Siden i går har jeg flere gange tænkt, ej det kommer men nej. For 4 timer siden havde jeg veer som kunne have givet din far ikke bare et men flere blå øjne og mærker. Men intet. Carl du bestemmer, men på et tidspunkt stopper legen, så kan jeg simpelthen ikke mere og mine kræfter de løber ud. Elsker dig min lille skat – min lille stædige rad. Selvom det først er om en uge, altså lige ved og næsten så… Jeg synes det er en kamp, måske mest af alt fordi jeg jo ikke kun er din mor men også din brors.. Også.. gør det ondt mens det samtidigt er psykisk hårdt.

Kære Carl, kære lille skat. Vi ses jo snart. Det er jo lige om lidt.. I den forstand at det før har været i drømme, i 9,8,7,6,5,4,3,2,1 måned også uger.. nu er det i princippet 8 dage. Ja.. hvem ved.. Nu må vi se. Husk blot. Jeg elsker dig lille skat og du vil altid være mit drømme og ønskebarn.

Kærlig Hilsen Din Mor

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

4 comments / Add your comment below

Skriv et svar