En fødselsmetode?

Dette indlæg indeholder reklame


Flashback
Idet jeg stiller min cykel, kan jeg for alvor mærke mit lille sociale handicappet jeg søge efter et musehul at kravle i. Det er underligt, 29 år gammel og selvom jeg faktisk kun har gode erfaringer med mig, når det kommer til at møde nye mennesker, så bliver jeg ofte ret så nervøs. Jeg skal mødes med nogle piger, fra en terminsgruppe fra facebook. Flere af de bekendtskaber jeg fik fra min sidste terminsgruppe, er i dag hjerteveninder og selvom der kan være relativt mange hormoner, spørgsmål om alt og intet og til tider “drama” i sådan en gruppe, så synes jeg stadig en terminsgruppe har potentiale til at skabe gode relationer på kryds og tværs. Med en lidt nervøs hånd, skubber jeg døren til cafeen op og går så ind. Mit blik søger efter nogle andre kvinder med mave på.

Et søsterfælleskab er unikt og i min verden, er netop dette fællesskab ikke et “portfællesskab”, hvor vi skal visiteres som var det Dansk Folkeparti der havde opstillet grænsekontrol. Nej et søsterfællesskab er ganske enkelt, et fællesskab af og for kvinder og alle de fantastiske variationer kvinder kommer i. Et samtaleemne, som altid kan knytte kvinder sammen, som har børn, er samtaler om ens fødsel / fødsler, derfra kan man så vurdere hvorledes kemien er og udbygge ens relationer derfra.

Det er os det der sker denne formiddag på Nørrebro alt imens kaffemaskinen larmer, vi skiftevis besøger toilettet igen og igen og de runde maver i ny og næh får et kærligt strøg. En kvinde fortæller om hendes fødsel, den har karakter af en “skræk” fødselsberetning, en af dem hvor lægen og jordemoder gang på gang må lave indgreb i fødslen, nogen store andre små. Denne oplevelse sidder naturligvis i hende, den dag i dag, men det står ret tydelig for mig, hvor stærk og refleksiv hun er omkring hendes egen sårbarhed og dets indflydelse på den komme fødsel, til trods hun kommer med et voldsomt akut kejsersnit efter 36 timers aktiv fødsel. Alt dette er hun nu i gang med at bearbejde, for at arbejde sig hen imod en forhåbentligt naturlig vaginal fødsel.

En anden kvinde fortæller om fødslen på 3 timer og en baby der kom til verden i første presseve. Så er der hende, den mørkhåret kvinde, med den fineste lille næse og smukke runde bule på maven. Hun fortæller om de første 3 centimeter som på så mange måder var ved at tage livet af hende og om Jordemoderen som var trådt ind på stuen og som havde haft en helt unik og bestemt teknik med sig, som hun havde anvendt på hende og overlevet til hendes mand. Hun fortæller om de tryk og kvinden, jordemoderen med det lyse hår og de varme øjne, som med den største nænsomhed og omsorg havde hjulpet hende til at finde ind til alt det som en fødende kvinde rummer, kræfterne.

Vi taler længe om denne fantastiske jordemoder, vigtigheden i at have kemi og hvor stor forskel der er på hvor en faglighed har rod. Kvinden med den fine lille næse, fortælle til slut, at denne jordemoder netop nu har en bog sendt til tryk, som omhandler den teknik hun anvendte og overleverede. Det er ikke bare en teknik, det er en metode. I ordet metode ligger en forforståelse af, at efterprøves denne, kan sammen resultat opnås, men to fødsler er selvfølgelig ikke ens og Meyermetoden er en metode udarbejdet på baggrund af praktisk erfaring. Hvad jeg ikke vidste dengang var at kvinden, jordemoderen, hed Heidi og hendes Metode i dag kaldes Meyermetoden. Ej heller vidste jeg, at jeg kort før min termin dels skulle møde denne fantastiske kvinde med de varme øjne og det bløde smil, og ikke mindst læse og anmelde hendes bog “Meyermetoden – den naturlige epidural”.

Heidi Meyer Vallentin, jordemoder, udvikler af Meyermetoden og blogger

Ved Momster Market i starten af Oktober, mødte jeg Heidi, hvor vi havde en snak om bogen, drøftet vores syn på fødselsforberedelse og yderligere fik lidt fif til hvorledes Heidisk metodiske tryg kunne og skulle placeres på kroppen. Yderligere fik vi vendt min og Hr. mands situation i forhold til at han er bortrejst til 2 dage før termin og da jeg gik derfra, så var det med en opløftet følelse i kroppen, en styrket tro på at lige meget hvilket omstændigheder jeg er under, så er jeg bygget til at føde os hvis det skal betyde at min mand ikke står ved min side.

I dette indlæg kan i læse min forudindtaget vurdering af  Heidis bog og yes – der kommer en part to, for kan allerede sige så meget, at jeg efter at have læst mig ind i Meyermetoden, rigtig gerne vil efterprøve netop denne. På Momstertest.dk kan I om kort tid læse min anmeldelse af selv samme bog. Skulle I personligt selv have lyst til at stifte bekendtskab til Meyermetoden kan I på Meyermetoden.dk læse meget mere om Heidis arbejde, hendes metode og ikke mindst bogen. I frygt for at blive misforstået og du som læser sidder og tænker : Hun skal jo tale positivt om den bog – det er spons, så er svaret hertil NEJ og jeg står 120% inde for hvert et ord i dette indlæg – ligesom jeg gør i mine andre indlæg der indeholder reklame – annoncer.

En kvinde, hendes bog og metode
Da ”Meyermetoden – den naturlige epidural” først lå i mit skød, eller på det øverste af lårene, det sted som det nu er muligt at ligge noget på når det er lige op over terminen, så kunne jeg ikke ligge bogen fra mig. Jeg har aldrig modtaget egentlig fødselsforberedelse, udover den ”forelæsning”, der blev udbudt for 8 år siden i et auditorium på Hvidovre, omkring veer og smertelindring. Til gengæld har jeg har jeg lavet et stort personligt stykke arbejde med mig selv, min psyke og dertil en tidligere fødselsangst. At læse Heidis ord var enormt rørende, opløftende og befriende. Sproget der anvendes i bogen er let at forstå, os selv når der anvendes en god del fagtermer. Derudover er der de fineste inddragelser af en række stærke og rørende personlige fødselsberetninger og skildringer – som jeg altid har elsket at læse, og derigennem fortælles der om forskellige fødselsforløb.

I bogen fortæller Heidi om hvorledes en fødsel er bygget op, dets stadier, forskel på veer og alt det der anatomisk sker før, under og efter en fødsel. Yderligere oplevede jeg hvordan jeg i kapitel 2: Forstå det, du frygter kom ud på en terapeutisk rejse. Særligt Heidis indfaldsvinkel her, tror jeg så mange kvinder, hvad enten de er førstegang eller flergangsfødende kunne have så meget gavn af at læse. I min terminsgruppe på Facebook og i mine venindeforhold har frygten, angsten for at føde altid fyldt en del. For nogen fylder den så meget, at nogen kvinder føler den eneste måde for dem at få et barn til verden på, er ved et planlagt kejsersnit. Jeg mener, at Heidi i hendes bog, formår at tale til kvinden, både hende som alle kvinder rummer, der engang har siddet i en bjørnegrotte i istiden og født, men os hende, omgivet af alverdens teknologiske muligheder. Med Heidnis enorme faglighed, erfaring, forståelse og varme, kommer hun helt der ind i mig som kvinde, hvor der findes en stor sårbarhed men os styrke. Det er netop den styrke, som Heidi med hendes ord appellere til, kan hjælpe den fødende i sammenspil med ens partner, under og i en fødsel.

I bogen gives der en god og pædagogisk indføring i alt fra hvad en fødsel er, hvorledes veer og deres forskellige former fungere for kroppen og hvordan man kan arbejde med sin psyke og smerte, altså formår Heidi at anvende forskellige videns former til at kommunikere og det gør, at bogen laver en fuldtræffer. Som læser, tidligere fødende kvinde, træder det tydeligt frem at Heidi er Jordemoder og selv har presset et barn ud igennem hendes fødekanal og det giver mig som læser, en tillid og samtidigt en form for samhørringhed. Da Heidis indfaldsvinkel er rettet mod kvinden og hendes partner eller fødselshjælper – hvis man er solo-mor eller far? Så er flere kapitler direkte rettet mod eller delvist skrevet specifikt til partneren og det elsker jeg virkelig. Heidi har om nogen stået på en fødestue og hun har set tusindvis af kvinder føde, men hun har os set tusindvis af partner stå ved den fødendes side og dem må man for gud skyld ikke glemme – os selvom alle indkaldelser osv. Kun kommer til hende der bær baby i maven. Heidis bog er som en stor værktøjskasse, som man alene og som par, kan dykke ned i og det gør man selv kan vælge til og fra, alt efter behov. Vigtigst af alt rummer bogen, som dets titel beskriver så fint – Meyermetoden. Det er særligt flere greb fra metoden, jeg sammen med nogen af Heidis skildret værktøjer, vil tage med mig ind på min fødestue, når Vilmer beslutter sig for at komme til verden.

Meyermetoden er en smertelindrende teknik, som ens partner kan udøve på den fødende kvinde og som har til formål at ”øge kvindens fornemmelse, slappe af og være i deres krop under fødslen”. Som kommende tredjegangsmor, må jeg indrømme, at jeg oftest har haft lyst til at råbe ”Cut IT Out!” under fødslen, eller pakke hele lorte sammen og sige – vi dropper det, han bliver derinde. Det er oftest der, i flugten, mine fødsler har været mest smertefulde. Derfor har min egen erfaring vidst mig, at hvis jeg gav mig hen til fødslen, var i den og fik hjælp til at holde ud og ved, så blev det hele langt mindre smertefuldt. Derfor har jeg nu siddet, med små post its og markeret hvor der er Hr. mand skal læse, forud for fødslen. Yderligere har jeg memoreret de akupressur-tryk som Heidi anviser i hendes Meyermetode samt vigtigheden i at sukke efter en ve, således at jeg forud og under fødslen, i sammenspil med enten min partner Hr. mand eller fødselshjælper, kan skabe et naturligt smertelindrende samarbejde.

Årsagen til jeg gerne vil lave et før og efter indlæg på netop Heidis bog, ”Meyermetoden – den naturlige epidural”, er at jeg efter at have læst bogen, sidder med en følelse af, at jeg ville have ønsket bogen fandtes dengang jeg sad som førstegangsmor og græd i frygt for at føde. Jeg ville ønske jeg under min første fødsel, sammen med min mand kunne have samarbejdet om fødslen, frem for at have været hende der hidsigt have søgt i blinde. Jeg sidder nu med en viden, lidt ala. den man tilegner sig fra sin første graviditet og barn, som gør man anden, tredje osv. gang er langt mere tryg og det giver mening – så ufattelig meget mening, for mig, at dele min oplevelse omkring denne bog. Så som så mange gange før, når et indlæg er markeret med reklame her på bloggen, så er dette mine ord, det er min vurdering. Jeg kan med modningsveer, hævet fødder og hænder, skrive under på, at jeg virkelig mener at denne fantastiske bog, bør læses af alle med en gravid mave og ligeledes dem som har hjulpet til med at skabe det der ligger i den – om det så er første, anden, tredje eller sidste gang man står overfor en fødsel.

Står du nu, og skulle have lyst til at købe bogen, så kan du købe “Meyermetoden – den naturlige epidural” i din lokale Arnold Busk eller online.  

Jeg vil gerne sige dig tusind tak for at have læst med.

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar