Breve til mine sønner: Aksel

Introduktion
I 2011 fødte jeg min første søn Aksel, forud for hans fødsel førte jeg en mindre dagbog, for at for afløb for mine tanker og utålmodighed. Dette var et brugbar redskab og da jeg i 2014 ventede vores anden søn Carl, følte jeg derfor et behov for igen at skrive ham et brev. Igen i 2018, da vi ventede vores tredje søn Vilmer fandt jeg det derfor helt naturligt, endnu engang at skrive et personligt åbenhjertigt brev til ham.

I indlæggene ”Breve til mine sønner…” som du kan læse HER og HER kan du derfor læse mine ord til mine drenge, du vil samtidigt få et indblik i at ikke to graviditeter er ens og yderligere hvilket pysko sociale påvirkninger jeg har været under i de forskellige graviditeter. Sidst men ikke mindst, kan du se en udvikling, fra at være første gangs til kommende tredjegangsmor.

Tirsdag d. 22 marts 2011 
Tiden er pludselig gået så hurtigt. Når jeg tænker tilbage til d. 1 Juli, som var min sidste p-pilledag så følelse det til tider som i går – andre gange følelse det som om det var et helt andet liv. DU er og bliver et kærlighedsbarn men også et ønskebarn. Frygtet tit at jeg ikke ville have så nemt ved at blive gravid, men.. du tog røven på os.. Ni dage tog det og så var du i gang med at udvikle dig til hvad jeg tror, bliver en rigtig dejlig lille dreng.

Jeg har i dag båret dig under mit hjerte i 37+3 dage og jeg har elsket dig fra første dag af jeg erfaret at du var på vej. Jeg har grædt af frygt for den store kærlighed jeg pludselig havde for noget jeg endnu ikke kendte til og jeg har været så bange for at miste dig… for at tabe dig, for at være nød til at vælge dig fra og nu.. nu er jeg bange for om du kommer rigtigt til verden. I min verden, i mit hoved så har jeg bare brug for du kommer til denne verden, trækker vejret som du skal og kigger ind i mine øjne og fortæller mig.. at jeg ikke længere behøver at være bange.

Prøver nok at snyde mig selv lidt, tror jeg bliver endnu mere bange eller nervøs for at det vil ske dig noget. Det er nok bare en del af at være mor. At bære dig har faktisk være magisk. Har været glad for at passe på dig og har nydt at mærke dig sparke og drille dig lidt. Men nu, nu er det lige ved at være for meget af det gode. Vil bare have du kommer til verden, så din far og jeg kan lærer dig at kende. At vi kan vise dig hvilken familie du skal være en del af. Vi vil bare gerne elske dig for den du er.

Men Aksel, min kære lille skat. Kom ud til mig – mig og din far.
Lover at vi vil vise dig hvor dejlig verden kan være.. og lover at du for altid vil være elsket til det uendelige.

Din Mor, Christina.

Uge 30

Onsdag d. 23 marts 2011
Så panikker din mor igen. Typisk mig, enten sparker du ikke nok, ellers så .. er man nu bange for du kunne have været udsat for Toxoplasmose, den sygdom som katte blandt andet kan smitte mennesker med. Tanken om du skulle fejle noget ville for mig være.. forfærdeligt. Ved min tanke på en måde er egoistisk men den er altså også på dine vejne. Jeg ville ikke egne mig til et ikke ”normalt” barn.. Kender mig selv for godt. Dine fødder er for mig normale, men hvis du skulle fejle noget neurologisk, det ville være forfærdeligt. Men hvorfor skal jeg også være så nervøs.. Efter fostervandsprøven kom der ro på, men jo tætter vi kommer på fødslen jo mere nervøs bliver jeg for at der skal ske dig noget eller at der er sket dig noget..

.. Er bare nød til at få dig ud, ud i verden.. Har bestilt en tid til noget akupunktur som skulle kunne sætte noget i gang.  Har en tid d. 6 April. Du må dog stadig gerne komme før..

I aften har din far lovet mig at han tager med i Frederiksberg Have og går op og ned af bakken derover sammen med mig. Håber virkelig snart du kommer ud, føler mig så.. låst fast i noget jeg ikke kan finde ud af. I morgen har jeg en danskprøve kl. 8.30, har heldigvis fået lov til at lave den hjemmefra, så min krop ikke skal være bænket til en hård stol i 6 timer.

Jeg kigger tit ind på din seng, står tit i dit værelse.. er ikke flov men.. ingen vil kunne kende mig hvis de så mig, når jeg står og fantasere derinde. Tænker på hvordan du vil tage mig med storm. Tænker om jeg vil være lykkelig når du kommer op i mine arme, eller om der lige skal gå lidt tid. Er ligeglad, ved du vil kunne forstå mig. Ved du vil have tillid til mig. Ved du kender mig og ved at jeg på sin vis kender dig og så alligevel ikke. Tror vi to kan noget sammen, tror at vi tre, din far og jeg vil være en smule snublende men at vi vil kunne skabe en fantastisk hverdag sammen.

Jeg har aldrig ønsket et hus, bil eller .. mand.. Din far kom ind i mit liv og så fik jeg lysten til en mand. Men jeg behøver fortsat ikke et hus eller en fin bil. Behøver bare masser af kærlighed – det er for mig det vigtigste her i livet. Ved du med tiden vil komme til at opleve dette. Allerede nu bor vi en lejlighed som i mit hoved er perfekt, den er ikke stor og fin, men den er god nok til os tre.

Kom snart min skat.. glæder mig til at møde dig.

Fredag d. 25 marts 2011
Du vinder – jeg må væbne mig med tålmodighed, selvom jeg synes det er umuligt. DU kommer når du kommer, når du er klar – når du vil ud. Din far og jeg tog i Frederiksberg Have og jeg LØB i håb om at sætte gang i fødslen op og ned af den bakke der er derover.. Fik da også utrolig hårde plukveer men .. det forblev kun plukveer så nu giver jeg op. Må prøve at acceptere at jeg ikke kan blande mig i dette her.. desværre.

Du ved at du er velkommen og mere er der ikke at gøre.

Lørdag d.26 marts 2011
To uger til terminen og MAX 4 uger til jeg skal sættes i gang.. Hvis det vise sig du er så skide stædig som jeg desværre tror du kunne være. Ville faktisk være ked af, hvis jeg skulle sættes i gang. Det ødelægger ligesom lidt af den der ”hvornår sker det”.. Måske er det lidt mærkeligt at skrive, eftersom jeg jo har løbet på trapper og bakker for at få dig ud. Men .. jeg synes det er noget andet.

Har valgt at tvinge mig selv til tålmodighed. Eller jeg har virkelig tænkt mig at prøve, så nu glemmer vi terminen og så laver jeg aftaler uden at tage hensyn til den. Men selvfølgelig tager jeg hensyn til at jeg er gravid og derfor ikke kan alt i verden..

.. Din far og jeg kæmper med at holde humøret højt. Det er hårdt for os begge. Skammer mig lidt for tiden. En sagde forleden at vi, din far og jeg skulle nyde den tid vi nu havde uden dig – det har vi i min verden også gjort i fulde drag. Men .. nu .. nu kan man ikke rigtig forholde sig til kun at være to. Ikke at din far ikke er nok for mig, men .. man har ligesom indstillet sig selv på at man skal være tre, der skal ske noget nyt og.. man ved at alt bliver ændret.. Ønsker ikke at ændre det din far og jeg har fordi du kommer, ønsker at tilpasse det hele, så der er tid til kærestedage – familiedage – singeldage .. Tror på det kan lade sig gøre, hvis man husker på det og hvis man tør det. Tænker tit at dem der får ammehjerne selv vælger det – simpelthen fordi de ikke tør træde ud af de ”normale” eller ”opstillet” rammer for hvordan en mor skal være. Hvordan skal en mor være ? I mit hoved, den bedste hun kan være for sit barn. Det ene udelukker bare ikke det andet.

Hvilket mor vil jeg gerne være ?
Nok bare den bedste mor for dig. En mor som giver masser af kærlighed, omsorg, tillid.. Men vigtigst af alt en som altid vil være der, ligegyldigt hvad der sker, selv når det er grimt.. Vil gerne være lidt af det jeg har set hos min mor, min mormor og også hos min svigermor. Jeg vil gerne være en blanding af det hele men med et godt twist af den jeg nu en gang er. Vil gerne have du lærer at man er ansvarlig for sin egen lykke, at man ikke kan være et offer her i livet og alle har noget man skal kæmpe med og imod. At du lærer at kærlighed er det vigtigste her i livet, ikke penge, ikke status men kærligheden.. intet andet.. Tror jeg ville have det svært hvis du udviklet dig til en person som ikke kunne udtrykke sine følelser, ikke kunne stå ved dine holdninger. Nok mest fordi det er det jeg ser som vigtige værdier hos mig og også hos din far. Din far har altid båret hjertet uden på kroppe ligesom jeg – hvis man lige knækker koden så har man verden smukkeste menneske, din far og alle hans følelser…  Håber aldrig du vil føle at vi manglede at sige jeg elsker dig, eller at vi var stolte af dig, håber aldrig du vil stå med følelsen af vi skulle have været mere konsekvente eller vi skulle have set det komme.. Håber vi sammen kan skabe en stærk familie, en familie som er der for hinanden – støtter hinanden og hengiver sig til hinanden.

Så hvem du end er så velkommen til verden
jeg vil tag del i dit liv og din verden
hvilke vej dit liv så end vil gå, og hvilken skuffelser du end
vil få, så siger jeg hvem du end er så velkommen, til livet hvad der end sker så vil det være
livet, og første side skrives i et eventyr når din første morgen gryr.

Onsdag 30 marts 2011
Puha .. klokken er kvart i 5, fuglene er begyndt at synge og jeg har været vågen i en lille time. Har ret ondt i min mave og kan ikke sove pga. smerten. Overvejer lidt om det er nu ? Tror det ikke – er ikke nervøs, har det bare ikke så godt.

Jeg var i skole i går – det var rart at se de andre. De var meget overrasket over at se mig – tror ikke jeg forstod det, men okay, der er også kun 10 dage tilbage til den beregnet termin. Synes faktisk graviditeten er gået rigtig godt. Jeg har faktisk haft det nemt – eller .. . altså jeg føler selv jeg har haft det nemt. Udover fostervandsprøven og bonus nyheden om klumpfødder. Der er en fra mit studie der er gravid og 23 uger henne – hun har oplevet det at være gravid som en slags sygdom. Er virkelig taknemmelig for at du har været ”nem” at bære. Tanken om det er slut lige om lidt, er underlig, en smule skræmmende men rar. Føler mig klar til du kommer – din far er også klar. Det bliver bare … mærkeligt at du ikke længere er i min mave, ikke sparker, ikke er der.. I stedet er du ude hos os.

Synes godt nok at min mave gør ondt – dårlig mave følelse twistet med et eller andet. Har svært ved at trække vejret ned i maven og har lidt kvalme. Tror ikke du er påvej lige her og nu, men det er bare en mærkelig følelse, tør næsten ikke tro på du er påvej, ikke fordi jeg er bange men.. vil ikke blive skuffet, hvis du nu ikke er. Måske er dette bare endnu en af de der nætter hvor jeg har svært ved at sove….

Mandag d. 4. April 2011
Okay, der skete ingenting forleden .. der er stadig ikke sket en pind. Bær dig stadig under mit hjerte men med manglende kærlighed efterhånden, jeg elsker dig men kan næsten ikke klare mere. Vi var til jordmoder i Fredags, du er sund og rask vejede lidt over 3500g og var fra hoved til hale 42 cm + dine lange ben giver det en meget meget laaang Aksel. Dit hoved står fast og de sagde at fødselen kunne gå i gang når som helst.

Elsker dig virkelig lille skat, men jeg kan ikke holde det her ud mere. Er simpelthen så ødelagt i kroppen. Al den vand gør det svært for mig at gå, mine led gør ondt og gør at jeg lukker ned. Psykisk så er jeg så belastet pga. utoldmodighed og nervøsitet at mit humør det er faldende og opgivende. Den manglende eller dårlige søvn gør det heller ikke nemmer for mig. Brokker mig og det er på trods af jeg venter en dejlig lille dreng og din far og jeg er så heldige at kunne lave børn sammen. Undskyld ønsker ikke at lyde utaknemmelig eller overfladisk, det er bare så forbandet hårdt nu.

Din onkel har fødselsdag i dag, har tænkt at det ville være federe at føde dig en anden dag end lige netop på hans fødselsdag – du kommer alligevel ikke i dag, men synes stadig du og din onkel skal have fødselsdag to forskellige dage. I morgen tidlig skal din far til eksamen, veerne må som sådan gerne komme i løbet af natten, så længe han kan tage til eksamen.. Det lyder måske lidt som ønsketænkning, man kan jo ikke bestemme hvornår du skal komme til verden og lige meget hvad så vil din far og jeg være lykkelige, lige meget hvad.

Tirsdag d. 5. April 2011
Så er to dage til termin. Hvis du var kommet til verden i dag eller i går så var din far og jeg selvfølgelig blevet ovenud lykkelig – men din onkel ja, han havde jo fødselsdag i går og din far skulle til en eksamen i formiddags. Nu er der fri bane og du er nu det eneste vi har i vores hoveder. Har faktisk følt anderledes i dag end jeg plejer – mit humør er meget bedre end i går. Har kraftige plukveer, dårlig mave.. de der tegn på at noget kunne være lige rundt om hjørnet. Tænker om jeg kan gøre noget for at du føler dig klar til at komme ud til din far og mig. Vi er klar, jeg er klar. Jeg er ikke længere bange som sådan. Jeg føler ikke at din far og jeg kan gøre mere nu. Vi er klar til at tage imod dig og lærer dig at kende.

Det er mærkeligt. Dengang jeg opdagede at jeg var gravid så.. så var jeg meget bange for alt omkring fødsel. Smerterne og hvordan du nu ville komme til verden – vil dig kun det bedste og er ligeglad med mit helbred, bare du kommer ordentligt til verden, får den mængde ilt du skal have og fødselen ikke er for stressende for dig. Nu ved jeg at min krop vil håndtere fødselen, er næsten tryg. Ved det lyder mærkeligt men efter at have set hvad en kvindekrop gør under graviditeten så tvivler jeg ikke på at jeg sagtens kan få dig til verden på normal vis. Altså. Det har, er fascinerende at have oplevet hvordan kroppen bare har tilpasset sig at du har været inden i min mave – den er jo bygget til at lave børn og det falder den helt naturligt. ..

Kærligst din Mor.

Torsdag d. 7. April 2011
Kære Lille Skat .. din mor er ved at kaste håndklædet grædende i ringen. Er simpelthen så ødelagt efterhånden. Jeg vågnede kl. 3 og gik ind i stuen – Jeg har stadig plukveer og trykker også på de nåle som jeg har haft siddende siden akupunktur i går. MEN ? . .. du vil ikke samarbejde.

Jeg har termin om 2 dage – og lægerne siger du er stor og fin = klar til at komme ud. Lige nu ligger du og møver rundt mens du hikker indeni min mave. Hvis du bare forstod at du ikke skal være bange for at komme ud så.. ville det være nemmer. Jeg er presser og forsøger at bestemme, men det kan jeg jo ikke.

.. orker ikke at være gravid mere, vil lærer dig at kende og have dig ud i din fars og min verden.

Aksel Sylvest Noer, 2 timer gammel

Fredag d. 8. April 2011
SÅ er er du samarbejdsvillig. Dagen før dagen. Havde ikke sovet så fantastisk godt i nat, var vågnet hver time og stod så til sidst op klokken 6. Overvejede om jeg skulle tage i svømmehallen, men mine ben var så ødelagt efter i går at jeg simpelthen var for ”doven” og blev hjemme. Faldt i søvn på sofaen og fik sovet lidt både på sofaen og i sengen. Din far og jeg spise lidt morgenmad og da klokken var lidt i elleve skulle jeg tisse og så.. gik vandet… Jeg var ikke et sekundt i tvivl om at det var vandet der var gået.

Da jeg fortalte din far det, eller da jeg sagde han måtte over og købe bind, var han et stort smil. Det var ja, fantastisk at sige det til ham.. Ringede ud på Hvidovre og de bad os komme til et lille tjek. Nu er vi hjemme, klokken er halv seks. Har veer, de kommer med 10-5 minutters pause og … det gør ondt. Er ikke rigtig bange, det gør ondt.. men .. ved du er det hele værd. Tror ikke jeg har forstået at du snart er ude hos os. Ved ikke helt hvornår det går op for mig – måske først når jeg hører din gråd eller vi tager tilbage til hospitalet. Håber du har det godt indeni min mave. Håber du kommer godt til verden og håber sidst men ikke mindst du behandler mit underliv okay.

Kærligst din mor

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Skriv et svar