Byg selv sofa – i en karnap

I forbindelse med den makeover vi har lavet i vores lejlighed, som du kan læse om i indlægsrækken ”Bo bedre…” så byggede vi en sofa i vores karnap. Som så mange andre ældre lejligheder i byen, har vores os en fin lille karnap. Vi ønskede at udnytte alle kvadratmeterne i stuen, heraf os karnappen. Ved at lave en sofa i karnappen, havde vi muligheden for at skabe en god udsynspost. Vi har før prøvet bare at have en sofa stående i karnappen, men der er røget meget plads, grundet sofaens pasform og samtidigt var det svært at “nyde udsigten” fra en sofa som aldrig helt fik fyldt ”rummet” ordentligt ud.

Vores lejlighed ligge placeret ud til en mindre plads og har derfor ikke en blok overfor sig, hvilket gør lyset kommer godt ind i lejligheden og vi kan på mange måder kigge rigtigt ud på verden, hvilket ungerne virkelig nyder. I vores søgen efter en god og optimal løsning, begyndte vi at tegne rummet og det behov vi havde. Som børnefamilie, tror jeg aldrig man kan få for meget opbevaringsplads, da det at hver ting har sin plads – i min verden, mindsker rod. Samtidigt havde vi brug for at have en sofa hvor vores børn kunne ligge med en dyne, uden at det skabte problemer imellem dem og da ingen af os er til de store flyde sofaer, så måtte vi tænke ud af boksen. Vi prøvede derfor at fremtænke en løsning med plads til opbevaring, mange børn og en ekstra funktion, idet vi os synes det er rart at have en ekstra seng i huset, særligt når der kommer et spædbarn ind i familien. Det er rart at Hr. mand eller omvendt, kan trække sig for at få søvn, hvis vi står med meget natte uro.  Derudover skulle vores nye sofa fylde karnappen og give plads i rummet. Løsningen blev at vi ville bygge en sofa på bogkasser i karnappen.

Jeg har selv bygget sofaen og Hr. mand radiatorskjuleren. Madrasserne et arvet fra en venindes tidligere pallesofa og er 25 cm tykke madrasser, som i sin tid er solgt som almene madrasser til en seng. Det er muligt at købe hyndemadrasser på mål, via diverse shops, men det er dels rigtig dyrt og deres kvalitet er ikke beregnet til at fuldvoksne mennesker skal kunne ligge på dem. Vi har til sofaen fået nogle tilhørende loungepuder, så man selv kan modulere sig en god siddeplads i sofaen.

Sådan bygger du en sofa
Fremgangsmåde:

1. Sokkel
Det første jeg byggede var en sokkel. Soklen skulle flugte i højden, med det nederste af vores panel, som var i stuen. Ved at lave en sokkel, løftede vi dels sofaen men os bogkasserne, således at skidt og snavs ikke røg direkte ind i kasserne.

Soklen er bygget i MDF plader, som jeg har tilskåret mine beregninger, som har taget udgangspunkt i bogkassernes dybde og længde, således at bogkasserne får en god støtte og optimeret bæreevne.


2. Bogkasser og finish
Bogkasserne er malet og placeret således at der i hver ende er lidt ekstra luft, som til sidst lukkes til med en plade der er tilskåret efter udformningen på henholdsvis rør og panel. Kasserne har tidligere været brugt til legetøjskasser med hjul på. For at sikre kasserne blev så tæt samlet, uden sprækker, er de fastboret til henholdsvis sokkel og hinanden. De få sprækker der kom, grundet vores gamle skæve trægulv, er ud spartlet og dernæst har hele soklen og alle bogkasserne fået en klat hvid maling. Derudover har vi monteret en lille forliste langs sofaen, som der er i resten af lejligheden. 

3. Sofaens skellet
Hr. mand har bygget en radiator skjuler ,som dels forlængede vindueskarmen og sikrede at der kom en god ventilation fra luften under sofaen og radiatorens varme. Vi har derfor fastgjort sofaens skellet i denne skjuler og panelerne. Skellettet er bygget ud af lægder, som har fået støtteben. Her brugt jeg vinkelbeslag og patentbånd, til at fastgøre dette skellet. Skellettet flugter med højden på bogkasserne, således at der kunne lægges MDF plader ovenpå. MDF pladerne er lavet i 3 stykker, 2 hjørnestykker og et midterstykke, hvoraf midterstykket ikke er fastboret og derfor fungere som en lem til rummet under sofaen. Dette rum er et perfekt opbevaringsrum.


4. Madras og betræk
Madrassen er tilskåret med en brødkniv og derefter har jeg opmålt hvert stykke, for dernæst at sy et betræk til hver hynde. Jeg er bestemt ikke særlig skrap med en symaskine, men det er relativt simpelt at følge en opskrift til netop denne ombetrækningsmetode.

Jeg har gjort følgende:
1. Opmål det enkelte stykke madras og dets højde.
2. Dets højde ligger du til hele vejen rundt om det enkelte stykke stof
3. I hvert hjørne klipper du et indhak, som du syr ret mod ret, derved skaber du et hjørne.
4. Opmål et bagstykke, hvor du laver plads til en ombukslukning – man kunne os sy en lynlås i, men det kan jeg altså ikke lave, jeg har fulgt frkenfiils opskrift, som du kan se HER.

Med lidt sved, tåre og god tålmodighed, tog det stort set ingen tid at bygge sofaen og projektet har ca. kostet os 1200 kr. Hvilket er relativt billigt for en sofa på knap 4 meter, vi genbrugte flere ting, fra tidligere indretningsløsninger og vi fik madrasserne af min veninde. Stoffet i sig selv har været dyrt og ca. kostet 700 kr. i alt.



Både madras og puder er ombetrukket med stof købt i stof og stil og det var relativt simpelt at gøre, men stoffet var en af de dyre poster i projekt ”hjemmebygget sofa”. Under sofaen er der gode opbevaringsmuligheder og lige nu ligger der en støvsuger, pakkekalendergaver til ungerne OG alle vores rengøringsmidler. Derudover gør opbygningen på bogkasser, købt hos trævarefabrikkens udsalg, at vi har masser af opbevaring af bøger, nips osv.

Selvom vi ikke havde mange kvadratmeter at arbejde med, så synes jeg bestemt vi har udnyttet al pladsen på bedste vis og der fortsat er luft imellem de to zoner i spise- og dagligstuen. Hele rummet har vi forsøgt at binde sammen med farver, de materialer vi har brugt og planter, som vi generelt bare synes giver masser af liv.

Skulle du have lyst til at kaste dig ud i samme erobring af din karnap, så har vi brugt følgende typer materialer, alle købt i vores lokale byggemarked. 

Materialesamling:
Mdf plader 1,5 cm tyk.

Lægder 4,5 cm bred.
Bogkasser fra trævarefabrikkens udsalg
Fod liste
Vinkelbeslag
Patentbånd
Spartelmasse – som kan bruges til træ.
Hvid maling


Madras og puder
Stof til betræk

Tusind tak fordi du læste med.

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Skriv et svar