Tanker fra en højgravid +40 uger

Klokken er 4 om morgen. Carl har netop rullet sig helt op ad mig og I ligger nu i ske Vilmer, det er lidt sødt at tænke på. Er spændt på hvordan det bliver, når du skal ligge på min venstre side og Carl formentligt fortsat kommer ind og ligger sig mellem Far og Jeg. Så længe vi alle får sovet, så går det nok alt sammen. 

Det er fredag d. 26’ende oktober og din morfar har fødselsdag i dag. Tror ikke ligefrem i kommer til at dele, du og ham, det føles ikke sådan. Ifølge nakkefoldsscanningens beregning af termin, er jeg nu 40+4, ifølge min læges 40+1 og ifølge min egen, ud fra min ægløsning 39+6. Har nok hele tiden tænkt det var d. 26 eller 27’ende oktober og joker da os med, at hvis du kommer imorgen lørdag, så er i alle tre, født på en lørdag og yderligere har i fødselsdage 9-18-27’ende. Det er lidt skægt og nok lige en tand for… talfixeret. Jeg vil faktisk bare gerne have du kommer..

Jeg prøver hele tiden at komme ud af hovedet og ned i kroppen, væk for tankerne og den konstante afvejning af hvert et lille signal min krop sender. Jeg kan jo godt mærke og se at den arbejder. Skal virkelig holde tungen lige i munden for ikke at ringe til Herlev og høre om de kunne tjekke for evt yderligere åbning – kan ikke skrive yderligere, for der var intet at komme efter i tirsdags. Jeg prøver at holde mig selv i troen på at min krop selv ved hvad den laver og at den arbejder sammen med dig og mine fødselshormoner.

Alligevel bliver jeg bange. Kan godt mærke at min angst for at det skal ske dig noget eller der går noget galt, så tæt på termin, den er mere dominerende. Føler vi er så tæt på nu Vilmer og alligevel, alligevel så langt fra at være i mål. Målet er nået når du ligger på mit bryst og jeg kan de ind i dine smukke mørke øjne. Det er målet. Det er os det mål jeg ser for mig, når jeg taber kampen om optimismen. Det er sgu en psykisk rutsjetur at være over tid eller højgravid. Hele tiden bygges man op til kamp for dernæst at føle et frit fald.

Frygter virkelig du bygger lejre og lægerne til sidst siger “nu skal du ud”’ og det så skal gå stærkt eller sættes igang med medicin. Vil så gerne respektere min krop og dens proces og ikke placeres i alle mulige kasser som sygehuset har. Samtidigt er der en frygt for at lade vær med at følge anbefalingerne om igangsættelse ved overskredet termin. Jeg ved godt du nok skal komme, du skal bare have lov til selv at ville det og hvis jeg skal sige noget, så vælg venligst udgangen markeret med røde exit skilte og ikke den der “nødudgang” som lægerne kan give dig. Det er vitterligt min største frygt, at ende med et kejsersnit… det er bare.. ja .. det vil jeg IKKE. Det er frygten som går hånd i hånd med manglende ilt og ja det helt katastrofale…. så dyb vejrtrækning og stop dette tankespind – det er her hjertet begynder at banke hurtigere og angstsympomerne pibler frem. Omstrukturering af tanker om tilbage til kosmos tak.

Vi skal i Tivoli i dag, hvis vejret er med os. Det er mit eget forslag og ved det kræver en lur inden jeg henter drengene. Glæder mig til familiehygge og at holde din far i hånden. Du er så velkommen Vilmer men indtil du selv føler dig klar, så tager jeg al det jeg kan få med Aksel og Carl. De glæder sig og er begyndt at blive utålmodige. Nogengange kan de se hvordan gravidteten for alvor påvirker mig fysisk og Aksel nævnte forleden at han godt nok synes det var sejt at kroppen sådan kunne lave et menneske men at det os måtte være hårdt. Carl sagde at min mave var så rund som solen og den følelse han fik indeni, når han så på den, var varme. Det er næsten uvirkeligt at tænke på, at drengene for knap 14 dage siden rejste til Grækenland og jeg for næsten en uge siden hentet dem i lufthavnen. Mange siger “tænk at det gik”, men jeg har på mange måder ikke været et sekund i tvivl – men altså, der er jo ingen garantier. 

At vente dig har været et rent eventyr. Der har været fare undervejs, min vi har besejret dem sammen. Det meste af tiden har det hele dog været let og lige til, ud ad landevejen og fantasien omkring hvem du er har fået frit løb. Ligemeget hvad, så elsker jeg dig og jeg glæder mig til at du for alvor bliver en del af vores familie.

Håber snart vi ses, på din fødselsdag.

Kys og knus, Mor

Skriv et svar