Sundhedsplejerske på besøg

Det er noget finurligt noget, som foregår inden i mig lige her og nu… tiden, kort før sundhedsplejersken kommer på besøg. Jeg har endda selv valgt lige netop hende her, frem for den anden søde, som fulgte mig med Aksel og Carl. Hun var nu ellers sød og dygtig nok, men det var lidt som om hun var berøringsangst omkring nogle områder eller os var vi bare ikke på bølgelængde, når det kom til at tale om det der var svært.

Hende den nye, hun er anderledes, mere fast i kødet om man vil. Jeg mødte hende dengang jeg havde fået Carl og skulle i en mødre gruppe, som hun faciliteret. Kan huske jeg dengang spurgte om jeg måtte låne hendes vægt, hvortil hun svarede “ham der – han er da så fin og i dejlig trivsel, du bør ikke have et behov for at kontrolveje ham”. Nogen vil nok mene denne udmelding var “forkert” eller ikke imødekommende. Personligt ramte hun jo ned i noget, samtidigt med hun forsøgte at tale sig ind på mine moderevner. Nemlig dem som sagtens kan vurdere om mit barn nu er i trivsel – uden at gøre brug af en vægt.

Nu står jeg så her, tredje gangs mor og alligevel kan jeg mærke den der lille uro sprede sig, hvad nu hvis ?
Jeg har kun “gode” amme forløb bag mig, eller Aksels var ikke super godt men det var nu ikke fordi han ikke tog på i vægt. Jeg er bestemt ikke et enestående tilfælde, tværtimod. Tager man et kig på diverse debatsider, hvor nybagte forældre kan søge sparring, så fylder vægtøgning hos baby enormt. Der stilles spørgsmål fra dem hvor baby ikke tager nok på, der skal suppleres op med erstatning, til dem hvor der udregnes hvor meget erstatning end baby nu os må få osv. Det er er stort følelsesmæssigt cirkus og noget der kan give dybe ar i sjælen og hvad gør man så, når uroen først er etableret ? Sætter man sig grædende ned og kaster ammeindlæggene i skraldene eller hvordan? Indkøber man den nyeste app, hvor tackling af babys måltider er muligt – jeg ved det virkelig ikke. Jeg ved blot at for meget kontrol aldrig har været vejen frem for mig, tværtimod.

I stedet må jeg kigge på min baby, kaste et blik i spejlet og love mig selv, at lave en afstemning i min og sundhedsplejersken kommunikationsform, for at passe på den side i mig som kan blive urolig – en urolig mor har aldrig gavnet en babys trivsel. Samtidigt må jeg tage den uro under lup og vurdere hvad det er den bunder i og hvad jeg tænker der er “farligt” ved en manglende vægtøgning. På mange måder må jeg altså gribe i egen barm og arbejde med den usikkerhed, frem for at lade den styre showet.

Highfive til alle mødre og fædre derude som lige om snart lukker en sundhedsplejerske ind i sin bolig.
Husk de er til for at støtte og evt. hjælpe om nødvendigt OG man må gerne stille spørgsmål til deres praksis, lige såvel som at de kan gøre det til din. 

Kærlig hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar