Er han nem?

Nu her hvor yngel nummer tre, Vilmer er kommet til verden, så kan jeg for alvor slå hele to ting fast, eller meget mere, men tænker det kommer i et “Du ved bare at…. når du har børn” – indlæg. 

Noget jeg nu med sikkerhed ved, grundet “min enorme” erfaring men 1-2-3 unger, det er følgende: Ældre damer, fulde folk og andre skæve typer, mener de skal have hele deres hoved ned i min barnevogn, når jeg triller rundt på gader og stræder. Altid med en åbningskommentar “Ligger det en lille baby dernede?” … overvejer nogengange at svare “Nej det er bare min hamster ! Eller min bamse?” Seriøst, hvorfor er det en barnevogn er “allemandseje?”. Nå men det er den ene ting .. 

Den anden er lidt mere kompleks og har affødt en del tanker.. nemlig spørgsmålet jeg bliver mødt med igen og igen – “Er han nem ?”

Jeg bryder mig ikke om udtrykket “nem”, da jeg tænker det er et forkert tillægsord at give et levende individ, alligevel kommer jeg selv til det i ny og næh. Selvom Vilmer er lille og til tider opføre sig lidt som en karpefisk på jagt efter mad, så er han nu engang et lille levende væsen, i fuld udvikling, hvor fine træk af hans person kommer til udtryk. At kalde et andet menneske for nem, ja det mener jeg ikke man som sådan “kan” tillade sig. Jeg ved jo godt folk hentyder til om jeg får min nattesøvn og om Vilmer skriger dagen lang. Alligevel synes jeg stadig det er et underligt spørgsmål, måske mere fordi hvis svaret er “Nej”, bliver det postive ladet ord nem afvist og istedet skal man se negativt på beskrivelsen af barnet. Børn er jo vidt forskellige – ligesom dets mødre. Nogen tager minus nattesøvn i stiv arm og andre drukner deres sorte render i kaffe. 

Jeg tænker os, at hele denne Mommy shamming og en tid hvor mor helst skal kunne ALT, samtidigt med hendes bækkenbunds og mavemuskler er heeelt som de var før, så skabes der et ekstra press. Sandheden er jo den at vi har en barsel grundet en række forskellige årsager – at den så ikke er lang nok, skyldes en kritisable samfundsudvikling (ja det mener jeg).  Hvis vi forventet at små babyer, der har ligget inde i mors mave i 9 måneder, trygt og godt – kan strømlignes og være små indvinder, der uden et kny er i fuld udvikling, sover 3×3 timers lur om dagen og MAX melder sig sultne 8 gange på 24 timer SÅ er der simpelthen noget galt. Der skal nok være en mor eller tre på linjen, som har fået presset sådan et barn ud af sin fødselskanal – men der findes os de mødre og fædre, som får børn der kun mener at have et behov for nattesøvn, eller søvn om dagen og ikke nat eller omvendt. Babyer som ikke kan “nøjes” med at ligge i en barnevogn og som helst søger tryghed ved konstant at være nær deres primære omsorgsperson OG så er spørgsmålet om det gør et barn besværligt eller blot til et enkelt individ med personlige behov ?

I min verden, så handler der om at se på barnet i dets helhed og ud fra forståelsen af, at det ikke altid er lige nemt at være et lille bitte menneske, i en stor – stor verden .

Kærlig Hilsen

Mor til Vilmer 

Skriv et svar