Der bliver stille i verden, når vi er væk – et testamente.

Dette indlæg indeholder reklame

Flashback
“Kom nu Christina, vi skal afsted”, kalder min mor ude fra indkørslen. Selv er jeg en snerydder der tøffer afsted igennem den dybe sne. “Kom nu, ellers kommer vi for sent!” kalder min mor igen. Jeg tøffer, lidt hurtigere ud imod indkørslen og går over til bilen. Min mor har allerede fundet ly for kulden og trommer utålmodigt med pegefingrene på rettet. Jeg kravler ind bag hende og klikker selen på og giver signal om at jeg er klar til afgang. Hun bakker ud og kører så afsted ad de sneglatte veje, mod svømmehallen. Anne Linnets rå forførende stemme varmer den vinterkolde bil op. Jeg kan hører min mor nynne med fra forsædet mens jeg selv kigger ud ad vinduet og så sker det, jeg når knap nok af registrere det, før jeg hører lyden af grene langs ruderne, en underlig mekanisk lyd og så et brag. Jeg sidder helt stille, Anne Linnet synger stadig. Min mor river sig løs af selen og vender sig i en hurtig vending om mod mig. Ved at holde fast i Hun holde fast i nakkestøtten til passagersædet, skubber hun sig om mod mig. Hun er helt hvid i hovedet, øjnene store og fulde af et eller andet jeg ikke kan identificere. “Er du okay?!” ryger det ud af hende. Hendes stemme er pibende. Jeg kigger på hende, men kan ikke rigtig finde ord, så jeg nikke bare og så høre jeg stemmer, stemmer ud fra vejen, som ligger er stykke bag bilens bagende. Vi er kørt galt.

. . .

Det eneste jeg husker fra den dag, udover selve ulykken, det var at min mor og jeg fik huslys hos dem, hvis hegn-hæk-hus vi var kørt ind i. Husker jeg sad og så Pinocchio og drak varm kakao med flødeskum på, mens min mor snakkede med dem der boede i huset og lidt efter blev vi hentet og kørt hjem… jeg kom aldrig til svømning den dag og kort efter stoppede jeg helt.

Ulykken var som sådan ikke ”alvorlig”, den ødelagde godt nok bilen og har gjort at min mor og jeg fortsat, den dag i dag, hader at kører i glat føre, men vi slap uden fysiske skrammer. Den ændrede dog noget i mig, for jeg husker, at jeg kort efter ulykken tog mig selv i at tænke en tanke under en køretur.. for hvad nu hvis… det var gået galt.. og hvad nu hvis… min mor… var død i ulykken?o

Forældreløs?
Min far dør da jeg er 2,5 år gammel. Mit forhold til døden, er afledt heraf. Lidt i ala Meredith Grey, så fryser jeg ikke i kaos, nej jeg fortsætter, holder fokus og kommer videre.. fordi jeg har set værre. Min sjæl er fyldt med ar, ar jeg alle har plejet således at de er som et strækmærke der har været påført Bioolie tilpas længe. Jeg husker stadig mit eget spejlbillede i bilruden, den forårsdag vi kørte afsted og angsten for at blive forældreløs rullet ind over mig. For hvad nu hvis min mor var kommet til skade i ulykken?

De fleste børn modtages her i verden af to forældre, nogen er så heldige at have en hel regnbue og andre en stærk kvinde – eller mand, som danser solo. Jeg tror alle håber, tror og tænker, at vi vil dø gamle og grå når tid engang er .. om mange .. mange år. Sagen er bare en anden for nogen desværre, “verden” er et farligt sted, vi kan efterhånden udvikle livstruende sygdomme af næsten ALT og folk kører mere og mere retarderet. Derfor var mine tanker som barn jo ikke uden årsag og slet ikke, da jeg jo kun har én levende forældre tilbage.

Derfor har det, at tale om døden, ikke været noget der lå eller forsat ligger fjernt for mig. Siden jeg var lille, har jeg vidst det ikke kun var tissemyrerne som kunne dø, nej alle kan dø, unge som gamle, mor som oldefar. Døden er ukontrollerbar og det skræmmer de fleste – os mig, for ingen ved jo hvornår den kommer. Derfor må vi leve i nuet, livet er nu og det mindste vi kan gøre, er at forholde os til det vi kan “kontrollere”, det vi har indflydelse på. Det gælder sund kost og motion, psykisk sundhed og at sikre vi efterlader os ord, “sidste vilje” og guidelines, hertil et testamente.

Henriette fra Testamente Rådgivning, kom hjem til os og afholdte rådgivningsmødet

Vi har lavet er testamente
Ordet testamente er i mine ører fyldt med volumen, kræft og alvor. At testamentere er jo en måde at værne om sine efterladte, videregive mink vasen (sådan en ejer jeg ikke) og yderligere, det som jeg anser som værende vigtigst, stille sine kære bedst muligt, når vi er væk. Det er vores ord, når der bliver stille i verden. Men hvilket ord skal vi efterlade os, hvordan skal vi testamentere og hvad? Forleden havde vi besøg af Henriette Schmidt indehaver af Testamente Rådgivning, i forbindelse med en test for Momstertest.dk. Henriette skulle vejlede og rådgive os, forud for udarbejdelsen af testamente og et børnetestamente.

Den længstlevende
Da min far dør, så efterlod han sig en arv, en psykisk såvel som en værdimæssig arv. Han efterlod sig et hus – et hus, som min Mor kunne forblive i, sammen med min bror og jeg. Det lyder absurd og alligevel er de danske arveregler således, at har man som par – ægtefolk, ikke aktivt sikrede at eventuel arv, først skal udbetales efter den længstlevende er afgået ved døden, så kan man ende med af skulle gå fra hus – hjem, grundet regler om krav på udbetaling af arv, til sine børn.

Henriette lavede tegn og fortæl, hvilket gjorde juraen en del lettere at forstå

Forstil jer, af Hr. Mand – 7-9-13 (hele dette indlæg, al snak om døden, siges altid med 7-9-13, bank under bordet osv, for gud forbyde der skulle ske), men bare fordi vi taler om det, så sker det ikke nødvendigvis! Desværre tror jeg mange tænker sådan og det i sidste ende betyder at vigtige og ja – nødvendige samtaler ikke tages. Hvis Hr. Mand skulle gå bort her og nu, så står jeg med vores tre fælles børn. De har ifølge de automatiske arveregler ret til halvdelen af den efterladte formue (hvilken formue?!), den anden halvdel er min alene. Denne formue og udbetalingen, kaldes for skiftet bo. Hvis jeg stod og skulle udbetale Aksel, Carl og Vilmer deres arv nu og her, ja så ville vores levevilkår ændre sig markant og det kunne i værste fald betyde at vi var nød til at fraflytte vores hjem og sælge ud. Derfor har Hr. Mand og Jeg lavet et testamente, hvoraf det fremgår, at vi ønsker at sidde i det der hedder u-udskiftet bo, altså, at vi frem for at skulle udbetalte arv nu og her, vælger at arv først skal udbetales efter den længstlevende er gået bort. Altså vil en eventuel efterladt partner i vores ægteskab, være bedst muligt sikret. Indrømmer gerne der pt. ikke er noget at arve efter mig, andet end et SU lån jeg betaler af på. Sådan er det for rigtig mange unge mennesker, men det betyder fortsat ikke, at et testamente er ligegyldigt, tværtimod. Et testamente er gældende til evig tid og kan kun ændres ved aktiv handling. En ting er penge, en anden ting er de non-værdimæssige ting vi efterlader os. Det er her, jeg mener den største værdi kan og skal findes, nemlig vores elskede børn.

Hvad nu hvis?
For hvad nu hvis det skulle ske at både Hr. Mand og Jeg skred i svinget. Bare tanken gør mig syg, særligt nu hvor jeg sidder ned en lille baby i armene. Selvfølgelig skal jeg være her på jorden, for at være mine børns mor. Det er min rolle, min livsopgave, at være Mor til mine drenge og opdrage dem, som jeg finder bedst. Særligt derfor bliver det enormt smertefuldt at tænke på “Hvad nu hvis?” For hvem skal man sende sine børn i armene på, hvis nu man ikke selv er her længere?
Nu tror jeg det er de færreste børn, der har en moster ala. den Harry Potter havde, men jeg tror de fleste forældre tænker – ingen andre end mig, skal tage vare på mine børn. Sådan har jeg det virkelig og jeg håber aldrig nogensinde andre bliver nødvendigt, ikke fordi Hr. mand og Jeg ikke har dejlige mennesker omkring os, men det er mine, vores børn.

MEN – Hvis det skulle ske, så har Hr. Mand og jeg, med hjælp fra Henriette, lavet et børnetestamente. Det er det som statsforvaltningen vil kigge på og i stor grad følge, medmindre omstændigheder for de ønsker vi har gjort os, har ændret sig, hvis det skulle blive aktuelt. Hr. Mand og Jeg finder vores valg enormt personlige og derfor deler vi dem ikke her offentligt. I vores børnetestamente har vi dog fået indskrevet en anvisning der leder hen til vores børns sekundær omsorgspersoner og yderligere med fokus på at vores børn, ikke må blive skilt ad, da vi ønsker det er børnes tarv der efterleves. I testamentet har vi yderligere klargjort nogle regler i forhold til hvorledes og hvornår vores børn kan blive ”begunstiget” med deres efterladte arv.

Tanken om, at vi nu har dette juridiske dokument liggende, det skaber en form for ro. Døden er og bliver uhåndgribelig og ukontrollerbar men det betyder ikke nødvendigvis at vi ikke kan have indflydelse på efterspillet, tværtimod.

Har du og din partner lavet et testamente – både for jer selv og jeres børn?

Vidste du at det ikke er nok blot at bo sammen i 2 år, for at overgå til arveregler for ægtefæller eller at de stolte gudforældre ved døbefonten, faktisk slet ikke har nogen juridisk funktion?  

Indrømmer gerne, at jeg forud for udarbejdelsen af vores testamente og børnetestamente har tænkt, næste gang der kommer børnepenge – så laver vi testamentet, men så har det ene yngel manglet det ene og andet… omvendt kunne de jo en dag mangle mig eller Hr. mand så jeg er enormt glad for vores beslutning om at få lavet vores testamente.

Henriette, som har udformet vores testamente, har givet mig lov til at dele en rabatkode, som giver 20 procent på udformning af et børnetestamente. Koden er MigOgMorskabet20 og skal oplyses ved henvendelse og gælder frem til 1. maj 2019 – altså kan du jo bruge lidt af de kommende børnepenge. Henriette kører blandt andet ud til ens eget hjem og det gør det let og overskueligt, lige at ordne i frokostpausen eller den mulige flextid i morgentimerne.

Hvis du har lyst, kan du læse om en anden Momster Morbloggers oplevelse med Testamente Rådgivning ovre hos Betina bag bloggen MedGlimmerTak.dk

Tusind tak fordi du læste med.

Kærlig Hilsen Christina

Skriv et svar