Veninde til en kommende solomor del II.

Velkommen til anden del, i føljetonen om min oplevede med at være veninde med en kommende solomor. . Du kan læse første del HER.

“Der kyssede Morten og jeg første gang” mit – “jeg taler som et vandfald” syndrom kører for fuld styrke. Ikke fordi jeg vil fylde og tage tid, nej for at aflede og mindske min venindes nervøsitet. Vi går arm i arm henover Israels plads, drejer om hjørnet og står så foran lægen. Vi buzzes ind i en smuk, næsten majestætisk opgang og går op ad en marmor trappe. Min veninde er nervøs, det kan enhver se. Hendes ellers altid varme øjne er fulde af angst, det er nu det gælder.

Siden løbeturen i december er flere sejl sat i søen. Min veninde har været hos egen læge og derigennem fået en henvisning til fertilitetsbehandling, i forbindelse med ønsket om at blive solomor. Grundet de fordele hun mener en behandling på privatklinik giver for både mor og fremtidigt barn, har hun valgt denne mulighed. Det kan blive en halvdyr affære og omvendt tænker jeg – kan et drømmebarn så gøres op i penge ? Hun har læst alt fra anmeldelser af klinikker, nogle af de få danske bøger om det at blive solomor, personlige beretninger og ellers mærket rigtig godt efter i krop og sind.

Inden den egenligt fertilitetsbehandling kan starte, skal hun igennem nogle forundersøgelser som laves i det offentlige, hos en gynækolog. Denne gynækolog kommunikere dernæst med den fertilitetsklinik min veninde ønsker at gøre brug af og deler svaret på de undersøgelser de har lavet. Idag gælder det – idag skal en læge se om der er fri passage i æggelederne og yderligere scanne min venindes livmoder. Denne scanning er altafgørende og har så stor betydning for det fremadrettet forløb og hvor omfattende det kan blive. 

En kvindes fertilitet er ifølge lægevidenskaben faldende fra kvindens 25’ende leveår. Min veninde er dette forår kun et par måneder fra at fylde 29 og fortsat yngre end den danske gennemsnitsalder for førstegangsfødende. Alligevel ved jeg at min veninde, som jeg selv os ønskede det, gerne vil blive mor mens tid er. Argumentation for hvorfor hun nu vælger at kaste sig ud i livet som solomor “så tidlig” har allerede været nødvendig at komme med, mere end en gang. Selv er jeg begyndt at tænke på, hvor meget en kvinde, som min veninde, skal lægge ører til og “forsvare”, fordi hun nu dels vælger at forfølge sin drøm om at blive MOR men os at hun gør det nu og ikke først når hun er +35. Selv er min mave endnu engang begyndt at bule – jeg bær et lille liv under mit bankende hjerte, jeg bær en lille dreng det skal hede Vilmer. I den forbindelse har jeg heller ikke denne gang skulle hører på folks kommentarer eller “spørgsmål”,  om Hr. Mand og Jeg nu os er klar til at blive forældre .. igen ? Den slags spørgsmål får min veninde i flæng og i virkeligheden er det ikke spørgsmål de stiller når de siger “Ej det bliver godt nok hårdt” eller “hold da op, synes du ikke det er alt for tidligt at tage ‘denne’ løsning”. Hvis min veninde syntes det, så lå hun nok ikke med benene i bøjlerne hos hveranden læge…

Min veninde er en yderst attraktiv smuk kvinde, klog, sjov, følsom, fuld af power, drive og vilje. Vi har sammen løbet marathon og trænet op til flere. Hun har en vilje der siger spar to og en stor selvindsigt. Jeg beundre virkelig min veninde for hendes beslutning og afklaring omkring at blive solomor. Hun har pænt konkluderer at det der dating, det ikke holder når ønsket om projekt baby konstant puster en i nakken. Jeg tror det er de færreste første dates der går godt, hvis man bringer “Jeg vil gerne have en baby NU” på bordet og jeg tror heller ikke det er fair for kærligheden mellem to parter, hvis den forceredes. Min veninde ønsker ikke at finde en partner sådan 1-2-3. Nej hun vil forelske sig, fortrylles, elske, opleve, udvikle og leve med et menneske for livet, men det menneske, han er ikke fundet endnu. Han skal nok komme – det tvivler jeg ikke på og indtil da, så gør min veninde det hun mener og tror på er rigtig for hende.

Kanden med vand står på et af de helt populære Hay borde i hvidt. På vægen over det hænger der fysiologiske tegninger af det kvindelige underlivs anatomi. Ved stumptjeneren er der opsat en lille holder, til alle de foldere som der kan være patienter til. Der er en folder, jeg en gang før har fået med hjem, det er en folder om celleforandringer i livmoderen og keglesnit, min veninde har osse engang fået selv samme folder med hjem. Det er alt det i forbindelse med denne folder, det nu skaber ekstra nervøsitet og sårbarhed. Jeg tror alle kvinder, som bare en gang har oplevet at føle deres fertilitet har været truet, hvilket den bliver når man har svære celleforandringer i livmoderen, på så mange måder får deres biologiske ur til at trille en lille smule mere hurtigt eller måske mere realistisk – måske med en enorm respekt for at vi nu engang ikke er skabt til af kunne vente i evigheder med at forplante os.  

“Drik lidt vand søde”, ber jeg kærligt. Min veninde er helt hvid i hovedet, vores hænder finder hinanden, tids nok til at gynækologen kalder min veninde ind. Jeg følger efter, vi hilser på og snakker så frem og tilbage om hvilken type undersøgelse der laves og der videre forløb. Min veninde fortæller om hendes valg af klinik, Trianglen, og gynækologen fortæller at hun os altid anbefalede netop denne klinik i Hellerup. Efter den korte samtale går vi ind i et scanningslokale, min veninde skal have foretaget en indvendig ultralydsscanning og en vandskyldning af æggelederne. Det er særligt denne skyldning min veninde frygter og fuld forståeligt. I forbindelse med opsættelse af et ballonkateter i livmoderen har jeg prøvet noget der minder om denne skyldning og det er… yderst smertefuldt. Skyldning foregår ved at der føres et lille rør op igennem livmoderen, som der dernæst føres en sprøjte igennem, hvor der skyldes med saltvand. Først scannes der og min venindes æggebeholdning tjekkes, da vi går derfra kalder jeg hende kærligt for påskeharre. Min veninde har en stor flot beholdning af æg.

Min veninde ligger på briksen, mens gynækologen og en assistent gør klar til vandskyldningen. Jeg sidder ved hendes hoved. Holder hende i hånden mens jeg samtidigt stryger hende over håret. “Træk vejret” hvisker jeg. Hun er bleg og øjnene fugtige. Lægen fortæller hvad der nu vil ske og går så igang. Min veninde gisper, giver så et ryk og jamre af smerte. Tårne triller ad hendes kinder og min hånd stryger den bort mens jeg ligger panden mod hendes tinding og forsøger at hviske beroligende ord “shyyy, du klare det flot søde”, et kærligt kys plantes på hendes kind og min hånd kører igen over hendes hår. Min veninde har sammenknebet øjne og forsøger at få luften godt ned i lungerne. Hun ser ikke det “vidunderlige” der skal til at ske på skærmen. Gynækologen sprøjter væsken ud i æggelederne og der kommer et hvidt glemt i hver leder – der er tydelig fri passage!

Vi går derfra arm i arm, som da vi kom. Min veninde er påvirket af dels undersøgelsen, men os resultatet. Der er nu fri bane og intet andet for, end at vente på gynækologen og Trianglen har været i kontakt og hun indkaldes til en forsamtale. Mens vi går der, arm i arm, solen skinner griner jeg og siger “Hvad så påskeharre?” Og min veninde smiler, som kun hun kan det.

Tak fordi du læste med.

Kærlig Hilsen Christina

Skriv et svar