Du kære barselsliv

Jeg sidder der på et lookalike hay sengetæppe, med Vilmer placeret foran mig, der lidt skeptisk ser til mens jeg forsøger at ryste rasleægget synkront med musikpædagogen og de andre mødre. Samtidigt har jeg et “er-det-ikke-hyggeligt-lille-skat” smil på læben, det er samme grimasse som jeg om nogle måneder skal bruge mens jeg siger Mmmmm og servere øllebrød med æblekompot på toppen. Hvem har glemt at fortælle rytmetossen her. at det at få børn inkludere rytmiske bevægelser, synkrone trap i gulvet og koreografi! Jeg har før skrevet om mit livs først og sidste zumba time, men skulle det være forbigået nogens næse, så er rytmiske bevægelser med til at udløse koldsved, røde nervøsitets plamager på brystet og en enorm lyst til at krybe i et mussehul. Alligevel sidder jeg der i kirkerummet og synger den ene smukke samle efter den anden, mens jeg vugger Vilmer, jonglere med silketørklæder og forsøger at mestre mine enorme hormoner, så jeg ikke drukner Vilmer i mine stolthedståre. For min lille skat elsker det jo ! Han stornyder at hører min stemme forsøge sig med de lyse toner mens en dame fremtryller små hånddukkefigurer (som så sidder på én finger, hvad hedder disse så?!). Han fortrylles mens hun synger hans navn og slår let på et lille klokkespil -Vilmers navn har aldrig lyt så smukt, som da hun sang det i dét kirkerum. Om man er troede eller ej, så kan babysalmesang altså noget i min optik og derfor er denne aktivitet os en del af min og Vilmers barsel, en obligatorisk del så at sige, men med finesse.

Det er netop det at holde barsel, dette indlæg handler om. Nogle kvinder (jf. Ligestilling – forældre), anser barslen som et ophold i helvedes forgård, med lidt for meget kaffe og alt for lidt gin og tonic. Hvor mange timer spenderes på at stirre på babyalarmen, mens der bedes til babyguden for søvn, om at tilsmile ens yngel idag – igen idag. 

Barselslivet er for mig, ikke et luksus ophold, med Go’morgen Danmark kørerende som underholdning mens jeg indtager en lækre omelet – barselslivet for mig er benhårdt arbejde med enormt stort ansvar. Et ansvar der virkelig kan pynte på mit CV, når jeg engang vender tilbage eller … rettelse, skal ud på det der arbejdsmarked (sandheden kender vi jo alle til – hilsen hende der var evighedsstuderende). Når jeg engang skal igang med at opstøve drømmejobbet for en mor til tre, så skal der stå CEO et eller andet sted på det CV, for det er altså sandheden. Jeg er CEO, Boss-mamma ! Det er mig der bestyrer en hel husdan pt. (Hr. Mand hjælper os til), men det er MIG. At være på barsel handler jo om at tage sig af ens afkom og sikre at det langsomt men sikkert vokser sig stor og stærk. Særligt det der med at det skal gå langsomt , det har Vilmer glemt ! Forstå mig ret, jeg oplever ikke barslen som datidens tugthusarbejde , tværtimod. Jeg knuselsker barselslivet eller livet med min baby og de friheder det giver i forhold til Aksel og Carl. Det er for mig et privilegium at gå hjemme med Vilmer og opleve hvordan mit lille menneske udvikler sig. 

Nok skulle kvinderne kæmpe for at komme på arbejdsmarked, men der røg noget for forældrene i den forbindelse – nemlig samværet med ens baby. Min mand kom i dagpleje som 3 måneders baby – sådan var tiderne altså dengang. Idag er barselsreglerne anderledes og så vidt jeg forstår under ændring i forhold til ørermærket barsel til fædrene – hurra for ligestilling men hvad så med den der amning ?! (Den får utrolig ringe kår efterhånden – og Gud hvor synes jeg bare det er trist!). Så jeg nyder min barsel og jeg nyder yderligere at vi har besluttet jeg skal gå hjemme med Vilmer som hjemmepasser efter endt barsel . 

Stifter Esme Emma Sutcu, Vilmer Og Jeg gæstede i slut februar Go’ Morgen Danmark til en snak om morlivet og det at snakke ærligt om hvordan det osse er at være mor #Momsterliv

Den perfekte barsel!

For nogle år siden, var det ret oppe i tiden at snakke om de her stressede barselsmødre og deres dertil stressede børn, som nu troede de skulle afholde den perfekte barsel. Når vi siger henholdsvis perfekt vs. Uperfekt, så sker der en distinktion imellem noget og jeg mener ikke den skal laves, istedet skal det for mig bare hede Barsel og den kan så afholdes på løn / barselsdagpenge. Jeg tror dog på der findes barselsstress – den dee naturligt opstår og den vi selv bringer os i, når vi skal nå ALT – en baby kan ligesom os voksne mennesker blive overstimuleret og lige så fantastisk det er at opleve noget med ens aller kæreste – så kan en formiddag med hud mod hud, pruttelyde, sæbebobler og Poul Kjøller på anlægget os noget. Den naturlige stress tror jeg alle der har gået hjemme formentlig Lan genkende, her særligt tankerne omkring søvnregnskab og ligningen med alt for mange ubekendte faktorer. 

Eksempelvis : Vi skal være til fødselsdag klokken 14. Baby stod op klokken 6:30 og var derefter vågen til 7:30, her faldt den korte lur på 45 minutter og så skal der regnes ud hvornår det er perfekt at tage hjemmefra i forhold til mødetidspunktet OG luren, amning, vågentid OG den der blee som ender op ad hele ryggen !!! 

Da jeg var på “barsel” med Aksel, tilbage i 2011, hvor jeg ikke holdte en decideret barsel, så indholde den behandling af hans medfødte klumpfødder. Behandlingen gjorder han ikke kunne komme i svømmehallen før han var 5 måneder. Jeg var overbevist om at mit barn aldrig ville lærer at svømme, for alle talte jo om hvor sindsygt vigtigt det var at gå til babysvømning med sin baby. Det var så vigtigt og svært at få plads på diverse hold, at mødregrupper sad klokken 02 om natten – klar til at tilmelde sig de nyeste hold til babysvømning ! Aksel fik aldrig plads på et hold, jeg opgav – tilgengæld har han så i en alder af 7 år lært 3 forskellige svømmeteknikker, da han nu går til svømning – uden jeg er med i vandet. Jeg lærte ganske stille og roligt at finde mit eget leje i barselslivet og hvilken hverdag der passede os bedst (hvert barn er forskellige og det bør man, efter min mening, tilpasse sin barsel efter). Personligt elsker jeg fleksibiliteten i forhold til aktiviteter med baby. Jeg har en gang stået over i Frederiksberg svømmehal – ud fra det facit jeg havde regnet mig frem til og oplevet at jeg havde regnet forkert, på trods af brug af en lommeregner (som snyd). Jeg har været hende der havde planlagt ALT og alligevel endte med kun at være 3 minutter i vandet for derefter at måtte kaste mit gennempisset håndklæde i ringen, hoppe i tøjet ildelugtende af klor, da det enten var hyper ulykkelig baby vs. Velduftende mor (baby vinder altid), fordi min ellers altid glade baby nu var blevet total overstimuleret af alt det vand. 

Denne barsels hovedperson, Vilmer

Så stilen her i 2019, er en heeelt anden. Tempoet er langt mere roligt og afslappet, altså så afslappet de nu er når man er mor til tre. Vilmer og jeg tager dagene meget som de kommer og mit fokus er mest af alt på, at vi bare skal have det godt og det har vi når bare vi er sammen og det er i min verden indbegrebet af en rigtig god barsel. En barsel der får ekstra glimmer på i form af hyggestunder med mødregruppe, veninder, laaaange gåtur, prodcast i ørerne, spontane fridage med de ældste børn og mest af alt, det der lille bitte fantastiske menneske.

Tak fordi du læste med .

Kærlig Hilsen Christina


Skriv et svar