Farvel og Tak, kære Barselsliv

Idag er en milepæle, en milepæl for Vilmer og mig – såvidt hele familien. Idag er nemlig den sidste dag i barslen med Vilmer. Det har været en epoke, en storslået tid med masser af glæde, søvnunderskud, tårer og lortebleer. Jeg har ingen ideer om hvor mange timer jeg samlet har ammet og intet bud på hvor mange bleer der er blevet skiftet, men jeg ved, jeg har skattet hvert et øjeblik. Hver evig eneste dag har været særlig, nogen hårdere end andre, nogen har givet mig følelsen af ensomhed og andre igen har fået mig helt op at flyve. 

Vilmer få timer gammel

Det mest magiske i ved denne barsel har faktisk været eller noget af det magiske, for tiden med Vilmer er magisk, har været at jeg har været i dét hele med fuld ro. Jeg har holdt fast i udgangspunktet “vi har det godt” og jeg har på intet tidspunkt tilladt mig selv at blive ramt af “barselsstress”. Vilmer og Jeg har bare været og det føler jeg, har givet ham det bedste start på livet. Antallet at ture i svømmehallen, kan tælles på en hånd, det samme gælder rytmik, salmesang osv. Vi har været , nydt hinanden, naturen, de lange lure – gåture med barnevognen og vi har været tætte i vikle og favn. Jeg tvivler ikke på mit udgangspunkt eller mine valg, det er sjælendt tvivlen rammer mig, i mit moderskab. Vilmer er glad som dagen er lang, fuld af gåpåmod, glæde og lyst til livet. Motorisk og sprogligt, går det som jeg havde tænkt et 3’er barn ville udvikle sig. Nemlig i fuld fart. Vilmer har fra dag et været mild, rolig, gladere end ord beskriver og så har han været med. Hvis jeg har været rolig, har Vilmer været rolig. 

Jeg tænker ofte, om det mon hovedsaglig skyldes at Vilmer er vores tredje barn, vores dessert barn… men udgangspunktet med Vilmer, har fra start har været anderledes. Allerede inden Vilmer blev til, havde Hr. Mand og Jeg besluttet, at vores kommende barn skulle hjemmepasses til han var minimum to. Sandt skal være sandt – jeg var helt fast besluttet ! Vilmers vuggestue start skulle skydes og tanken er frem til han er to. Det føles helt rigtigt for os. Når jeg skriver sådan, er det ikke for at ophøje os som forældre eller udskældte andre som ikke “gør” sådan. Der kan være mange årsager til man som forældre følger den samfundsmæssige norm, at påbegynde institutionalisering af deres børn efter endt barsel . Jeg vil dog bare understrege – økonomisk tror jeg på, vi som mennesker kan rigtig rigtig meget – det mener jeg selv min lille familie er et bevis på. Det handler vitterligt om valg og særdeles om fravalg.

Imorgen starter jeg ud som hjemmepasser eller som jeg selv tænker det, Vilmers mor som går hjemme med Vilmer. Det er noget hele familien kan og vil nyde godt af. Lige nu forsøger jeg at aflure en rytme , en form om man vil, for hvordan det hele bedst skal og kan skures sammen for vores familie.

Vilmer og jeg startede for en måned siden en   legegruppe op på Frederiksberg, for børn der er jævnaldrende med Vilmer og det bliver primært derigennem Vilmer kommer til at møde børn på hans alder og udviklings niveau. Derudover oplever Vilmer en masse med sine brødre, Hr. Mand og Jeg 🙂

At vinke farvel til barselslivet er virkelig trist med udelukkende fordi det var så godt! Jeg glæder mig til det der venter samtidigt med jeg kommer til at savne alt det der var. Vilmer som helt lille nyfødt, Mødregruppen og de mange dage i ammecamp. Jeg elskede hvert et minut og synes ikke Vilmers begyndelse, kunne være startet meget bedre.

Nu fortsætter vi, fremad, uden en mønt på lommen (eller næsten ikke) men med masser af taknemlighed , glæde og lykke over det min familie og Jeg kan opnå sammen.

Tusind tak fordi du læste med 

Kærlig hilsen Christina og Vilmer

Skriv et svar