Breve til mine sønner: Aksel

Breve til mine sønner: Aksel

Introduktion
I 2011 fødte jeg min første søn Aksel, forud for hans fødsel førte jeg en mindre dagbog, for at for afløb for mine tanker og utålmodighed. Dette var et brugbar redskab og da jeg i 2014 ventede vores anden søn Carl, følte jeg derfor et behov for igen at skrive ham et brev. Igen i 2018, da vi ventede vores tredje søn Vilmer fandt jeg det derfor helt naturligt, endnu engang at skrive et personligt åbenhjertigt brev til ham.

I indlæggene ”Breve til mine sønner…” som du kan læse HER og HER kan du derfor læse mine ord til mine drenge, du vil samtidigt få et indblik i at ikke to graviditeter er ens og yderligere hvilket pysko sociale påvirkninger jeg har været under i de forskellige graviditeter. Sidst men ikke mindst, kan du se en udvikling, fra at være første gangs til kommende tredjegangsmor.

Tirsdag d. 22 marts 2011 
Tiden er pludselig gået så hurtigt. Når jeg tænker tilbage til d. 1 Juli, som var min sidste p-pilledag så følelse det til tider som i går – andre gange følelse det som om det var et helt andet liv. DU er og bliver et kærlighedsbarn men også et ønskebarn. Frygtet tit at jeg ikke ville have så nemt ved at blive gravid, men.. du tog røven på os.. Ni dage tog det og så var du i gang med at udvikle dig til hvad jeg tror, bliver en rigtig dejlig lille dreng.

Jeg har i dag båret dig under mit hjerte i 37+3 dage og jeg har elsket dig fra første dag af jeg erfaret at du var på vej. Jeg har grædt af frygt for den store kærlighed jeg pludselig havde for noget jeg endnu ikke kendte til og jeg har været så bange for at miste dig… for at tabe dig, for at være nød til at vælge dig fra og nu.. nu er jeg bange for om du kommer rigtigt til verden. I min verden, i mit hoved så har jeg bare brug for du kommer til denne verden, trækker vejret som du skal og kigger ind i mine øjne og fortæller mig.. at jeg ikke længere behøver at være bange.

Prøver nok at snyde mig selv lidt, tror jeg bliver endnu mere bange eller nervøs for at det vil ske dig noget. Det er nok bare en del af at være mor. At bære dig har faktisk være magisk. Har været glad for at passe på dig og har nydt at mærke dig sparke og drille dig lidt. Men nu, nu er det lige ved at være for meget af det gode. Vil bare have du kommer til verden, så din far og jeg kan lærer dig at kende. At vi kan vise dig hvilken familie du skal være en del af. Vi vil bare gerne elske dig for den du er.

Men Aksel, min kære lille skat. Kom ud til mig – mig og din far.
Lover at vi vil vise dig hvor dejlig verden kan være.. og lover at du for altid vil være elsket til det uendelige.

Din Mor, Christina.

Uge 30

Onsdag d. 23 marts 2011
Så panikker din mor igen. Typisk mig, enten sparker du ikke nok, ellers så .. er man nu bange for du kunne have været udsat for Toxoplasmose, den sygdom som katte blandt andet kan smitte mennesker med. Tanken om du skulle fejle noget ville for mig være.. forfærdeligt. Ved min tanke på en måde er egoistisk men den er altså også på dine vejne. Jeg ville ikke egne mig til et ikke ”normalt” barn.. Kender mig selv for godt. Dine fødder er for mig normale, men hvis du skulle fejle noget neurologisk, det ville være forfærdeligt. Men hvorfor skal jeg også være så nervøs.. Efter fostervandsprøven kom der ro på, men jo tætter vi kommer på fødslen jo mere nervøs bliver jeg for at der skal ske dig noget eller at der er sket dig noget..

.. Er bare nød til at få dig ud, ud i verden.. Har bestilt en tid til noget akupunktur som skulle kunne sætte noget i gang.  Har en tid d. 6 April. Du må dog stadig gerne komme før..

I aften har din far lovet mig at han tager med i Frederiksberg Have og går op og ned af bakken derover sammen med mig. Håber virkelig snart du kommer ud, føler mig så.. låst fast i noget jeg ikke kan finde ud af. I morgen har jeg en danskprøve kl. 8.30, har heldigvis fået lov til at lave den hjemmefra, så min krop ikke skal være bænket til en hård stol i 6 timer.

Jeg kigger tit ind på din seng, står tit i dit værelse.. er ikke flov men.. ingen vil kunne kende mig hvis de så mig, når jeg står og fantasere derinde. Tænker på hvordan du vil tage mig med storm. Tænker om jeg vil være lykkelig når du kommer op i mine arme, eller om der lige skal gå lidt tid. Er ligeglad, ved du vil kunne forstå mig. Ved du vil have tillid til mig. Ved du kender mig og ved at jeg på sin vis kender dig og så alligevel ikke. Tror vi to kan noget sammen, tror at vi tre, din far og jeg vil være en smule snublende men at vi vil kunne skabe en fantastisk hverdag sammen.

Jeg har aldrig ønsket et hus, bil eller .. mand.. Din far kom ind i mit liv og så fik jeg lysten til en mand. Men jeg behøver fortsat ikke et hus eller en fin bil. Behøver bare masser af kærlighed – det er for mig det vigtigste her i livet. Ved du med tiden vil komme til at opleve dette. Allerede nu bor vi en lejlighed som i mit hoved er perfekt, den er ikke stor og fin, men den er god nok til os tre.

Kom snart min skat.. glæder mig til at møde dig.

Fredag d. 25 marts 2011
Du vinder – jeg må væbne mig med tålmodighed, selvom jeg synes det er umuligt. DU kommer når du kommer, når du er klar – når du vil ud. Din far og jeg tog i Frederiksberg Have og jeg LØB i håb om at sætte gang i fødslen op og ned af den bakke der er derover.. Fik da også utrolig hårde plukveer men .. det forblev kun plukveer så nu giver jeg op. Må prøve at acceptere at jeg ikke kan blande mig i dette her.. desværre.

Du ved at du er velkommen og mere er der ikke at gøre.

Lørdag d.26 marts 2011
To uger til terminen og MAX 4 uger til jeg skal sættes i gang.. Hvis det vise sig du er så skide stædig som jeg desværre tror du kunne være. Ville faktisk være ked af, hvis jeg skulle sættes i gang. Det ødelægger ligesom lidt af den der ”hvornår sker det”.. Måske er det lidt mærkeligt at skrive, eftersom jeg jo har løbet på trapper og bakker for at få dig ud. Men .. jeg synes det er noget andet.

Har valgt at tvinge mig selv til tålmodighed. Eller jeg har virkelig tænkt mig at prøve, så nu glemmer vi terminen og så laver jeg aftaler uden at tage hensyn til den. Men selvfølgelig tager jeg hensyn til at jeg er gravid og derfor ikke kan alt i verden..

.. Din far og jeg kæmper med at holde humøret højt. Det er hårdt for os begge. Skammer mig lidt for tiden. En sagde forleden at vi, din far og jeg skulle nyde den tid vi nu havde uden dig – det har vi i min verden også gjort i fulde drag. Men .. nu .. nu kan man ikke rigtig forholde sig til kun at være to. Ikke at din far ikke er nok for mig, men .. man har ligesom indstillet sig selv på at man skal være tre, der skal ske noget nyt og.. man ved at alt bliver ændret.. Ønsker ikke at ændre det din far og jeg har fordi du kommer, ønsker at tilpasse det hele, så der er tid til kærestedage – familiedage – singeldage .. Tror på det kan lade sig gøre, hvis man husker på det og hvis man tør det. Tænker tit at dem der får ammehjerne selv vælger det – simpelthen fordi de ikke tør træde ud af de ”normale” eller ”opstillet” rammer for hvordan en mor skal være. Hvordan skal en mor være ? I mit hoved, den bedste hun kan være for sit barn. Det ene udelukker bare ikke det andet.

Hvilket mor vil jeg gerne være ?
Nok bare den bedste mor for dig. En mor som giver masser af kærlighed, omsorg, tillid.. Men vigtigst af alt en som altid vil være der, ligegyldigt hvad der sker, selv når det er grimt.. Vil gerne være lidt af det jeg har set hos min mor, min mormor og også hos min svigermor. Jeg vil gerne være en blanding af det hele men med et godt twist af den jeg nu en gang er. Vil gerne have du lærer at man er ansvarlig for sin egen lykke, at man ikke kan være et offer her i livet og alle har noget man skal kæmpe med og imod. At du lærer at kærlighed er det vigtigste her i livet, ikke penge, ikke status men kærligheden.. intet andet.. Tror jeg ville have det svært hvis du udviklet dig til en person som ikke kunne udtrykke sine følelser, ikke kunne stå ved dine holdninger. Nok mest fordi det er det jeg ser som vigtige værdier hos mig og også hos din far. Din far har altid båret hjertet uden på kroppe ligesom jeg – hvis man lige knækker koden så har man verden smukkeste menneske, din far og alle hans følelser…  Håber aldrig du vil føle at vi manglede at sige jeg elsker dig, eller at vi var stolte af dig, håber aldrig du vil stå med følelsen af vi skulle have været mere konsekvente eller vi skulle have set det komme.. Håber vi sammen kan skabe en stærk familie, en familie som er der for hinanden – støtter hinanden og hengiver sig til hinanden.

Så hvem du end er så velkommen til verden
jeg vil tag del i dit liv og din verden
hvilke vej dit liv så end vil gå, og hvilken skuffelser du end
vil få, så siger jeg hvem du end er så velkommen, til livet hvad der end sker så vil det være
livet, og første side skrives i et eventyr når din første morgen gryr.

Onsdag 30 marts 2011
Puha .. klokken er kvart i 5, fuglene er begyndt at synge og jeg har været vågen i en lille time. Har ret ondt i min mave og kan ikke sove pga. smerten. Overvejer lidt om det er nu ? Tror det ikke – er ikke nervøs, har det bare ikke så godt.

Jeg var i skole i går – det var rart at se de andre. De var meget overrasket over at se mig – tror ikke jeg forstod det, men okay, der er også kun 10 dage tilbage til den beregnet termin. Synes faktisk graviditeten er gået rigtig godt. Jeg har faktisk haft det nemt – eller .. . altså jeg føler selv jeg har haft det nemt. Udover fostervandsprøven og bonus nyheden om klumpfødder. Der er en fra mit studie der er gravid og 23 uger henne – hun har oplevet det at være gravid som en slags sygdom. Er virkelig taknemmelig for at du har været ”nem” at bære. Tanken om det er slut lige om lidt, er underlig, en smule skræmmende men rar. Føler mig klar til du kommer – din far er også klar. Det bliver bare … mærkeligt at du ikke længere er i min mave, ikke sparker, ikke er der.. I stedet er du ude hos os.

Synes godt nok at min mave gør ondt – dårlig mave følelse twistet med et eller andet. Har svært ved at trække vejret ned i maven og har lidt kvalme. Tror ikke du er påvej lige her og nu, men det er bare en mærkelig følelse, tør næsten ikke tro på du er påvej, ikke fordi jeg er bange men.. vil ikke blive skuffet, hvis du nu ikke er. Måske er dette bare endnu en af de der nætter hvor jeg har svært ved at sove….

Mandag d. 4. April 2011
Okay, der skete ingenting forleden .. der er stadig ikke sket en pind. Bær dig stadig under mit hjerte men med manglende kærlighed efterhånden, jeg elsker dig men kan næsten ikke klare mere. Vi var til jordmoder i Fredags, du er sund og rask vejede lidt over 3500g og var fra hoved til hale 42 cm + dine lange ben giver det en meget meget laaang Aksel. Dit hoved står fast og de sagde at fødselen kunne gå i gang når som helst.

Elsker dig virkelig lille skat, men jeg kan ikke holde det her ud mere. Er simpelthen så ødelagt i kroppen. Al den vand gør det svært for mig at gå, mine led gør ondt og gør at jeg lukker ned. Psykisk så er jeg så belastet pga. utoldmodighed og nervøsitet at mit humør det er faldende og opgivende. Den manglende eller dårlige søvn gør det heller ikke nemmer for mig. Brokker mig og det er på trods af jeg venter en dejlig lille dreng og din far og jeg er så heldige at kunne lave børn sammen. Undskyld ønsker ikke at lyde utaknemmelig eller overfladisk, det er bare så forbandet hårdt nu.

Din onkel har fødselsdag i dag, har tænkt at det ville være federe at føde dig en anden dag end lige netop på hans fødselsdag – du kommer alligevel ikke i dag, men synes stadig du og din onkel skal have fødselsdag to forskellige dage. I morgen tidlig skal din far til eksamen, veerne må som sådan gerne komme i løbet af natten, så længe han kan tage til eksamen.. Det lyder måske lidt som ønsketænkning, man kan jo ikke bestemme hvornår du skal komme til verden og lige meget hvad så vil din far og jeg være lykkelige, lige meget hvad.

Tirsdag d. 5. April 2011
Så er to dage til termin. Hvis du var kommet til verden i dag eller i går så var din far og jeg selvfølgelig blevet ovenud lykkelig – men din onkel ja, han havde jo fødselsdag i går og din far skulle til en eksamen i formiddags. Nu er der fri bane og du er nu det eneste vi har i vores hoveder. Har faktisk følt anderledes i dag end jeg plejer – mit humør er meget bedre end i går. Har kraftige plukveer, dårlig mave.. de der tegn på at noget kunne være lige rundt om hjørnet. Tænker om jeg kan gøre noget for at du føler dig klar til at komme ud til din far og mig. Vi er klar, jeg er klar. Jeg er ikke længere bange som sådan. Jeg føler ikke at din far og jeg kan gøre mere nu. Vi er klar til at tage imod dig og lærer dig at kende.

Det er mærkeligt. Dengang jeg opdagede at jeg var gravid så.. så var jeg meget bange for alt omkring fødsel. Smerterne og hvordan du nu ville komme til verden – vil dig kun det bedste og er ligeglad med mit helbred, bare du kommer ordentligt til verden, får den mængde ilt du skal have og fødselen ikke er for stressende for dig. Nu ved jeg at min krop vil håndtere fødselen, er næsten tryg. Ved det lyder mærkeligt men efter at have set hvad en kvindekrop gør under graviditeten så tvivler jeg ikke på at jeg sagtens kan få dig til verden på normal vis. Altså. Det har, er fascinerende at have oplevet hvordan kroppen bare har tilpasset sig at du har været inden i min mave – den er jo bygget til at lave børn og det falder den helt naturligt. ..

Kærligst din Mor.

Torsdag d. 7. April 2011
Kære Lille Skat .. din mor er ved at kaste håndklædet grædende i ringen. Er simpelthen så ødelagt efterhånden. Jeg vågnede kl. 3 og gik ind i stuen – Jeg har stadig plukveer og trykker også på de nåle som jeg har haft siddende siden akupunktur i går. MEN ? . .. du vil ikke samarbejde.

Jeg har termin om 2 dage – og lægerne siger du er stor og fin = klar til at komme ud. Lige nu ligger du og møver rundt mens du hikker indeni min mave. Hvis du bare forstod at du ikke skal være bange for at komme ud så.. ville det være nemmer. Jeg er presser og forsøger at bestemme, men det kan jeg jo ikke.

.. orker ikke at være gravid mere, vil lærer dig at kende og have dig ud i din fars og min verden.

Aksel Sylvest Noer, 2 timer gammel

Fredag d. 8. April 2011
SÅ er er du samarbejdsvillig. Dagen før dagen. Havde ikke sovet så fantastisk godt i nat, var vågnet hver time og stod så til sidst op klokken 6. Overvejede om jeg skulle tage i svømmehallen, men mine ben var så ødelagt efter i går at jeg simpelthen var for ”doven” og blev hjemme. Faldt i søvn på sofaen og fik sovet lidt både på sofaen og i sengen. Din far og jeg spise lidt morgenmad og da klokken var lidt i elleve skulle jeg tisse og så.. gik vandet… Jeg var ikke et sekundt i tvivl om at det var vandet der var gået.

Da jeg fortalte din far det, eller da jeg sagde han måtte over og købe bind, var han et stort smil. Det var ja, fantastisk at sige det til ham.. Ringede ud på Hvidovre og de bad os komme til et lille tjek. Nu er vi hjemme, klokken er halv seks. Har veer, de kommer med 10-5 minutters pause og … det gør ondt. Er ikke rigtig bange, det gør ondt.. men .. ved du er det hele værd. Tror ikke jeg har forstået at du snart er ude hos os. Ved ikke helt hvornår det går op for mig – måske først når jeg hører din gråd eller vi tager tilbage til hospitalet. Håber du har det godt indeni min mave. Håber du kommer godt til verden og håber sidst men ikke mindst du behandler mit underliv okay.

Kærligst din mor

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

En fødselsmetode?

En fødselsmetode?

Dette indlæg indeholder reklame


Flashback
Idet jeg stiller min cykel, kan jeg for alvor mærke mit lille sociale handicappet jeg søge efter et musehul at kravle i. Det er underligt, 29 år gammel og selvom jeg faktisk kun har gode erfaringer med mig, når det kommer til at møde nye mennesker, så bliver jeg ofte ret så nervøs. Jeg skal mødes med nogle piger, fra en terminsgruppe fra facebook. Flere af de bekendtskaber jeg fik fra min sidste terminsgruppe, er i dag hjerteveninder og selvom der kan være relativt mange hormoner, spørgsmål om alt og intet og til tider “drama” i sådan en gruppe, så synes jeg stadig en terminsgruppe har potentiale til at skabe gode relationer på kryds og tværs. Med en lidt nervøs hånd, skubber jeg døren til cafeen op og går så ind. Mit blik søger efter nogle andre kvinder med mave på.

Et søsterfælleskab er unikt og i min verden, er netop dette fællesskab ikke et “portfællesskab”, hvor vi skal visiteres som var det Dansk Folkeparti der havde opstillet grænsekontrol. Nej et søsterfællesskab er ganske enkelt, et fællesskab af og for kvinder og alle de fantastiske variationer kvinder kommer i. Et samtaleemne, som altid kan knytte kvinder sammen, som har børn, er samtaler om ens fødsel / fødsler, derfra kan man så vurdere hvorledes kemien er og udbygge ens relationer derfra.

Det er os det der sker denne formiddag på Nørrebro alt imens kaffemaskinen larmer, vi skiftevis besøger toilettet igen og igen og de runde maver i ny og næh får et kærligt strøg. En kvinde fortæller om hendes fødsel, den har karakter af en “skræk” fødselsberetning, en af dem hvor lægen og jordemoder gang på gang må lave indgreb i fødslen, nogen store andre små. Denne oplevelse sidder naturligvis i hende, den dag i dag, men det står ret tydelig for mig, hvor stærk og refleksiv hun er omkring hendes egen sårbarhed og dets indflydelse på den komme fødsel, til trods hun kommer med et voldsomt akut kejsersnit efter 36 timers aktiv fødsel. Alt dette er hun nu i gang med at bearbejde, for at arbejde sig hen imod en forhåbentligt naturlig vaginal fødsel.

En anden kvinde fortæller om fødslen på 3 timer og en baby der kom til verden i første presseve. Så er der hende, den mørkhåret kvinde, med den fineste lille næse og smukke runde bule på maven. Hun fortæller om de første 3 centimeter som på så mange måder var ved at tage livet af hende og om Jordemoderen som var trådt ind på stuen og som havde haft en helt unik og bestemt teknik med sig, som hun havde anvendt på hende og overlevet til hendes mand. Hun fortæller om de tryk og kvinden, jordemoderen med det lyse hår og de varme øjne, som med den største nænsomhed og omsorg havde hjulpet hende til at finde ind til alt det som en fødende kvinde rummer, kræfterne.

Vi taler længe om denne fantastiske jordemoder, vigtigheden i at have kemi og hvor stor forskel der er på hvor en faglighed har rod. Kvinden med den fine lille næse, fortælle til slut, at denne jordemoder netop nu har en bog sendt til tryk, som omhandler den teknik hun anvendte og overleverede. Det er ikke bare en teknik, det er en metode. I ordet metode ligger en forforståelse af, at efterprøves denne, kan sammen resultat opnås, men to fødsler er selvfølgelig ikke ens og Meyermetoden er en metode udarbejdet på baggrund af praktisk erfaring. Hvad jeg ikke vidste dengang var at kvinden, jordemoderen, hed Heidi og hendes Metode i dag kaldes Meyermetoden. Ej heller vidste jeg, at jeg kort før min termin dels skulle møde denne fantastiske kvinde med de varme øjne og det bløde smil, og ikke mindst læse og anmelde hendes bog “Meyermetoden – den naturlige epidural”.

Heidi Meyer Vallentin, jordemoder, udvikler af Meyermetoden og blogger

Ved Momster Market i starten af Oktober, mødte jeg Heidi, hvor vi havde en snak om bogen, drøftet vores syn på fødselsforberedelse og yderligere fik lidt fif til hvorledes Heidisk metodiske tryg kunne og skulle placeres på kroppen. Yderligere fik vi vendt min og Hr. mands situation i forhold til at han er bortrejst til 2 dage før termin og da jeg gik derfra, så var det med en opløftet følelse i kroppen, en styrket tro på at lige meget hvilket omstændigheder jeg er under, så er jeg bygget til at føde os hvis det skal betyde at min mand ikke står ved min side.

I dette indlæg kan i læse min forudindtaget vurdering af  Heidis bog og yes – der kommer en part to, for kan allerede sige så meget, at jeg efter at have læst mig ind i Meyermetoden, rigtig gerne vil efterprøve netop denne. På Momstertest.dk kan I om kort tid læse min anmeldelse af selv samme bog. Skulle I personligt selv have lyst til at stifte bekendtskab til Meyermetoden kan I på Meyermetoden.dk læse meget mere om Heidis arbejde, hendes metode og ikke mindst bogen. I frygt for at blive misforstået og du som læser sidder og tænker : Hun skal jo tale positivt om den bog – det er spons, så er svaret hertil NEJ og jeg står 120% inde for hvert et ord i dette indlæg – ligesom jeg gør i mine andre indlæg der indeholder reklame – annoncer.

En kvinde, hendes bog og metode
Da ”Meyermetoden – den naturlige epidural” først lå i mit skød, eller på det øverste af lårene, det sted som det nu er muligt at ligge noget på når det er lige op over terminen, så kunne jeg ikke ligge bogen fra mig. Jeg har aldrig modtaget egentlig fødselsforberedelse, udover den ”forelæsning”, der blev udbudt for 8 år siden i et auditorium på Hvidovre, omkring veer og smertelindring. Til gengæld har jeg har jeg lavet et stort personligt stykke arbejde med mig selv, min psyke og dertil en tidligere fødselsangst. At læse Heidis ord var enormt rørende, opløftende og befriende. Sproget der anvendes i bogen er let at forstå, os selv når der anvendes en god del fagtermer. Derudover er der de fineste inddragelser af en række stærke og rørende personlige fødselsberetninger og skildringer – som jeg altid har elsket at læse, og derigennem fortælles der om forskellige fødselsforløb.

I bogen fortæller Heidi om hvorledes en fødsel er bygget op, dets stadier, forskel på veer og alt det der anatomisk sker før, under og efter en fødsel. Yderligere oplevede jeg hvordan jeg i kapitel 2: Forstå det, du frygter kom ud på en terapeutisk rejse. Særligt Heidis indfaldsvinkel her, tror jeg så mange kvinder, hvad enten de er førstegang eller flergangsfødende kunne have så meget gavn af at læse. I min terminsgruppe på Facebook og i mine venindeforhold har frygten, angsten for at føde altid fyldt en del. For nogen fylder den så meget, at nogen kvinder føler den eneste måde for dem at få et barn til verden på, er ved et planlagt kejsersnit. Jeg mener, at Heidi i hendes bog, formår at tale til kvinden, både hende som alle kvinder rummer, der engang har siddet i en bjørnegrotte i istiden og født, men os hende, omgivet af alverdens teknologiske muligheder. Med Heidnis enorme faglighed, erfaring, forståelse og varme, kommer hun helt der ind i mig som kvinde, hvor der findes en stor sårbarhed men os styrke. Det er netop den styrke, som Heidi med hendes ord appellere til, kan hjælpe den fødende i sammenspil med ens partner, under og i en fødsel.

I bogen gives der en god og pædagogisk indføring i alt fra hvad en fødsel er, hvorledes veer og deres forskellige former fungere for kroppen og hvordan man kan arbejde med sin psyke og smerte, altså formår Heidi at anvende forskellige videns former til at kommunikere og det gør, at bogen laver en fuldtræffer. Som læser, tidligere fødende kvinde, træder det tydeligt frem at Heidi er Jordemoder og selv har presset et barn ud igennem hendes fødekanal og det giver mig som læser, en tillid og samtidigt en form for samhørringhed. Da Heidis indfaldsvinkel er rettet mod kvinden og hendes partner eller fødselshjælper – hvis man er solo-mor eller far? Så er flere kapitler direkte rettet mod eller delvist skrevet specifikt til partneren og det elsker jeg virkelig. Heidi har om nogen stået på en fødestue og hun har set tusindvis af kvinder føde, men hun har os set tusindvis af partner stå ved den fødendes side og dem må man for gud skyld ikke glemme – os selvom alle indkaldelser osv. Kun kommer til hende der bær baby i maven. Heidis bog er som en stor værktøjskasse, som man alene og som par, kan dykke ned i og det gør man selv kan vælge til og fra, alt efter behov. Vigtigst af alt rummer bogen, som dets titel beskriver så fint – Meyermetoden. Det er særligt flere greb fra metoden, jeg sammen med nogen af Heidis skildret værktøjer, vil tage med mig ind på min fødestue, når Vilmer beslutter sig for at komme til verden.

Meyermetoden er en smertelindrende teknik, som ens partner kan udøve på den fødende kvinde og som har til formål at ”øge kvindens fornemmelse, slappe af og være i deres krop under fødslen”. Som kommende tredjegangsmor, må jeg indrømme, at jeg oftest har haft lyst til at råbe ”Cut IT Out!” under fødslen, eller pakke hele lorte sammen og sige – vi dropper det, han bliver derinde. Det er oftest der, i flugten, mine fødsler har været mest smertefulde. Derfor har min egen erfaring vidst mig, at hvis jeg gav mig hen til fødslen, var i den og fik hjælp til at holde ud og ved, så blev det hele langt mindre smertefuldt. Derfor har jeg nu siddet, med små post its og markeret hvor der er Hr. mand skal læse, forud for fødslen. Yderligere har jeg memoreret de akupressur-tryk som Heidi anviser i hendes Meyermetode samt vigtigheden i at sukke efter en ve, således at jeg forud og under fødslen, i sammenspil med enten min partner Hr. mand eller fødselshjælper, kan skabe et naturligt smertelindrende samarbejde.

Årsagen til jeg gerne vil lave et før og efter indlæg på netop Heidis bog, ”Meyermetoden – den naturlige epidural”, er at jeg efter at have læst bogen, sidder med en følelse af, at jeg ville have ønsket bogen fandtes dengang jeg sad som førstegangsmor og græd i frygt for at føde. Jeg ville ønske jeg under min første fødsel, sammen med min mand kunne have samarbejdet om fødslen, frem for at have været hende der hidsigt have søgt i blinde. Jeg sidder nu med en viden, lidt ala. den man tilegner sig fra sin første graviditet og barn, som gør man anden, tredje osv. gang er langt mere tryg og det giver mening – så ufattelig meget mening, for mig, at dele min oplevelse omkring denne bog. Så som så mange gange før, når et indlæg er markeret med reklame her på bloggen, så er dette mine ord, det er min vurdering. Jeg kan med modningsveer, hævet fødder og hænder, skrive under på, at jeg virkelig mener at denne fantastiske bog, bør læses af alle med en gravid mave og ligeledes dem som har hjulpet til med at skabe det der ligger i den – om det så er første, anden, tredje eller sidste gang man står overfor en fødsel.

Står du nu, og skulle have lyst til at købe bogen, så kan du købe “Meyermetoden – den naturlige epidural” i din lokale Arnold Busk eller online.  

Jeg vil gerne sige dig tusind tak for at have læst med.

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Glade jul, genbrugs jul

Glade jul, genbrugs jul

Nu får du måske allerede nervøse trækninger idet du ved at læse overskriften på dette indlæg og kan se det handler om jul når vi skriver “kun” oktober og løvfaldssommeren er over os. Derfor undskylder jeg på forhånd hvis du grundet dette indlæg oplever julestressen blive aktiveret, det er faktisk det modsatte jeg ønsker af slå et slag for, nemlig “mindre” pres i den søde juletid. Mit bud hvordan man kan forebygge mindre stres er nemlig at vi starter i god tid – ikke med at pynte op, men lidt juleskum kan vi jo altid få ned ikke?

Den trofaste læser har de forgangene år kunne læse med på indlæggene om mine genbrugs pakkekalender og igen i år har jeg kastet mig ud i genbruget, for at lave en pakkekalender til hver af drengene. Det betyder at der i år skulle findes 72 gaver.
Hvis du har lyst til kan læse om mine børns pakkekalender fra 2017, 2016 og 2015 i indlæggene:

I mine ældre indlæg, kan du se flere bud på mulige pakkekalender: Genbrugs jul og nye traditioner , Genbrugs pakkekalender Del I og Del II og sidst men ikke mindst indlægget Generation Nissedør.

Nu får du måske allerede nervøse trækninger idet du ved at læse overskriften på dette indlæg og kan se det handler om jul når vi skriver “kun” oktober og løvfaldssommeren er over os. Derfor undskylder jeg på forhånd hvis du grundet dette indlæg oplever julestressen blive aktiveret, det er faktisk det modsatte jeg ønsker af slå et slag for, nemlig “mindre” pres i den søde juletid. Mit bud hvordan man kan forebygge mindre stres er nemlig at vi starter i god tid – ikke med at pynte op, men lidt juleskum kan vi jo altid få ned ikke?

Den trofaste læser har de forgangene år kunne læse med på indlæggene om mine genbrugs pakkekalender og igen i år har jeg kastet mig ud i genbruget, for at lave en pakkekalender til hver af drengene. Det betyder at der i år skulle findes 72 gaver.

Hvorfor pakkekalendergaver?
Og brugt?
Det er jo en individuel sag, at finde frem til om ens barn overhovedet skal have en pakke eller adventskalender. Personligt synes jeg det er enormt hyggeligt og stemningsgivende at lave en pakkekalender til drengene, da de fortsat tror på Julemanden. Aksel er dog på vippen til at “miste” troen og så alligevel ikke. Jul er en magisk tid, hvis vi lader den være det og derudover mener jeg det er børnenes og hjerternes fest.

Vi går ind for en pakkekalender da vi gerne vil drysse lidt glimmer ud over dagene frem mod den 24’ende. Derudover så synes jeg stadig det er muligt at finde pakkekalendergaver som ikke bare ender i en rodeskuffe, hvilket er vigtigt for mig. Hvis det “hele” bare er en gang bras som i sidste ende bare bliver gemt væk eller smidt ud, så ville jeg ikke mene det havde nogen mening at lave pakkekalender til drengene. Det er os derfor størstedelen af drenges gaver er købt brugt, da jeg derved får mere for pengene og samtidigt kan holde mig selv op på at gaverne skal være brugbare.

En adventskalender kan med sikkerhed os noget og en skøn medmoder, blogger og veninde Copenhagen Mama kørte sidste år en adventskalender ind med formålet om at optimere samvær og øve det at være en god taber og vinder, ved at hendes børn fik gode traditionelle brætspil. Det synes jeg var en rigtig god og kærlig tanke med pædagogisk indhold.

Hvis jeg skulle kaste mig ud i en advents til ungerne, så tror jeg faktisk den skulle bindes op på oplevelser eller kreative indslag, men i en måned som december, synes jeg der skal være luft i kalender og plads til evt julekuller og tøffetid. Derfor er pakkekalendergaverne til drengene hovedsagelige supplement til legetøj de allerede har lidt af og som derved kan skabe nyt liv til en god leg.

Gaverne er primært fundet på det lokale lørdagsloppemarked på Frederiksberg, i mødrehjælpen, på Reshopper hvor jeg i forbindelse med indkøb af babyudstyr til Vilmer lige har tjekket om sælger kunne ligge inde med noget som var interessant og sidst men ikke mindst Børneloppen i Valby. Derudover er de nye ting købt, når jeg har skulle købe babyudstyr fra nyt af og den enkelte webshop har haft et mindre outlet. Jeg har købt gaverne helt tilbage fra Marts måned af og haft dem liggende i en pakkekalendergave kasse i kælderen.

Nedenfor kan i læse om tre pakkekalender, lavet til et barn på 2 måneder, knap 5 år og 7,5 år.

Med sandsynlighed for at være den første, så rigtig glædelig jul !
Og god læselyst

Pakkekalender til Vilmer på 2 måneder
Der er flere som har spurgt om jeg virkelig laver en pakkekalender til Vilmer og havde jeg ikke haft Aksel og Carl, var svaret nej…. men da jeg har to drenge, som tror på julemanden og som i foråret en dag nævnte at vi jo manglende en julestrømpe til Vilmer, da han jo os ville få gaver, så kunne jeg godt se der ikke var en vej udenom. Hr. Mand og Jeg havde ellers prøvet at sige julemanden kun kom med gaver til lidt større børn, men Aksel og Carl kunne ikke få deres tro på at julemanden som kun kommer med gaver til søde børn, til at passe med at deres lille uskyldige lillebror ikke skulle modtage gaver.

Derfor får Vilmer os en pakkekalender. Hans gaver er hovedsagelig købt brugt eller fundet i nogle af de få babyting jeg har gemt fra Aksel og Carl, som de alligevel ikke kan huske og derved har hans pakkekalender været relativ nem og billig at lave. Den består primært at udviklingslegetøj og lidt papbøger, noget har fra ca. 3 måneders alderen så småt vil få brug for til at stimulere hans udvikling.

Den samlet pris på Vilmers pakkekalender er knap 100 kr.

Pakkekalender til Carl på knap 5 År
Pakkekalenderen til Carl afslører vidst hurtigt, at han er rigtig glad for at lege med figurer, både Disney, Pokemon og dyr. Derudover er der lidt udklædning, film klassiker med figurer han er glad for og andet legetøj som polly pocket og vendespil mm.

Carls pakkekalender har kostet 215 kr.

Pakkekalender til Aksel 7,5 år
Pakkekalendergaverne til Aksel består af figurer som kan været et supplement til typer af legetøj han fortsat leger rigtig godt med. Derudover er der lidt forskellige puslespil, en bog som jeg allerede nu ved han vil elske, lidt til FDF forbundsskjorten og film til en fredag aften.

Aksels Pakkekalender har kostet 300 kr. og er derfor den dyreste og det skyldes hovedsageligt Peter Kanin filmen, som Aksel forresten får d. 23 december, så vi som familie kan skabe en god og rolig aften, inden juleaftensdag som godt kan skabe en stor spænding i begge drenge, som kan være svær at rumme.

Alle gaverne til drengene, har fået et lille mærke med hvilken dato de skal gives, da de er tilpasset således at drengene får en film, som vi kan bruges til fredagsfilm, ligesom at de to gange drengene får lidt spiseligt I deres julestrømpe er det en fredag eller lørdag og samme dag som den anden os får det, så der er en ligevægt.

Dette var mit bud på hvordan en genbrugspakkekalender kan se ud, til 3 forskellige aldersgrupper.

Kærlig Hilsen Christina.

Har du lyst, kan jeg også følges på Facebook  Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Breve til mine sønner – Carl

Breve til mine sønner – Carl

Introduktion
I 2011 fødte jeg min første søn Aksel, forud for hans fødsel førte jeg en mindre dagbog, for at for afløb for mine tanker og utålmodighed. Dette var et brugbar redskab og da jeg i 2014 ventede vores anden søn Carl, følte jeg derfor et behov for igen at skrive ham et brev. Igen i 2018, da vi ventede vores tredje søn Vilmer fandt jeg det derfor helt naturligt, endnu engang at skrive et personligt åbenhjertigt brev til ham.

I indlæggene ”Breve til mine sønner…” som du kan læse HER og HER kan du derfor læse mine ord til mine drenge, du vil samtidigt få et indblik i at ikke to graviditeter er ens og yderligere hvilket pysko sociale påvirkninger jeg har været under i de forskellige graviditeter. Sidst men ikke mindst, kan du se en udvikling, fra at være første gangs til kommende tredjegangsmor.

Kære lille Skat, mus, Carl..

Måske er det helt tåbeligt at skrive, måske giver det ikke mening, men jeg har brug for at sætte det her og måske ikke mindst dig fri.

Carl du er ønsker, du er villet, du er drømt om, du er alt det og så meget mere til. Du er frygtet men velkommen – vigtigst af alt så er du allerede elsket. Carl du skulle være, om nogle så skulle du. Du har med sikkerhed ikke oplevet den mest harmoniske tid i maven. Alt fra lange løbeture, eksamens pres og stress. Skænderier mellem din far og mig og ja opdragelse og udviklingen af din bror Aksel. Du har skulle hører på meget og med sikkerhed mere end du lige har syntes var fantastisk.

Uge 12

Jeg er ked af hvis du har følt dig glemt, uelsket og måske ikke villet. Carl jeg har altid ville dig – fra du var en drøm – en realitet og nu næsten en virkelighed. Jeg ved godt du har oplevet at skulle kæmpe med en mor og hendes sorg. Ja jeg har været i sorg – jeg har skammet mig og jeg har følt nogen måske ville straffe mig for den synd jeg et eller andet sted har haft begået. Du er min lille dreng – min Carl. Jeg kan se dig i mine drømme – mærke din livskraft, vilje og måske også den stædighed du har haft de sidst par dage. Jeg acceptere det gerne men synes det er en prøvelse lille skat. I smerterne – i den lange ventetid .. så ved jeg du vil være dette værd. Men gud jeg synes det er hårdt.

Min graviditet har ikke været nem og jeg kan selvfølgelig ikke bebrejde dig dette. Måske var det mine valg eller måske var det bare min krop – min krop der ikke har ville det – kunne. Måske var det vores løbetur sammen i Maj ? Du er min lille løberbaby, du er min lille skat. Jeg var så taknemlig den dag, så glad for vi gjorder det sammen. Jeg tænker at når vi kan det –så kan vi alt. Du blev hængende under biopsien. Det var et af mit livs hårdeste og ikke mindst sværeste valg. Det var ulideligt at vide, at jeg udsatte dig for fare – men det var simpelthen hvad jeg måtte gøre. Carl lærte under min graviditet med Aksel at man kan passe på sine børn på to måder i realiteten. Bringe dem til verden og man kan lade dem være et ”bedre” sted. Selvfølgelig skulle og skal du dog ud til mig, ud til din far og din bror. Guderne må vide hvornår eller os gør du ?

Uge 20

Verden herude er stor, den kan være voldsom men også fortryllende. Jeg lover at passe på dig – elske dig og ville dig. Jeg lover dig, at jeg vil være den bedste mor det er mig muligt. Jeg lover at se dig, at hører dig og møde dig. Jeg er til tider bange. Bange for om jeg nu kan, om du er en lille tyfon som vender alt på hovedet eller om du vil være mild og se at den familie vi har herude, den er der masser plads og kærlighed i. Vi ønsker dig, vi vil se dig. Det kan måske lyde underligt men jeg ved godt du ikke er din bror og han ikke er dig. Det bliver med sikkerhed super svært til tider at se jer begge, men det er det valg jeg har taget – det valg din far og jeg har gjort os. Vi ønskede det her – vi ønskede dig. Et barn som vi ville skabe rum til i vores familie. Endnu et barn også alligevel ikke. Du er ikke nr. 2 du er nr 1. Nr.1 på din måde. Ingen tvivl om at titlen lillebror vil klæde dig, men den vil måske også til tider være en belastning. Og jeg lover dig – at jeg skal gøre mit ypperste for at du vil blive mødt i det du kan – det du vil og den du er. DU skal ikke være din bror, du skal være dig og ingen anden. Hvis det til tider er en hidsigprop okay – kom med det, så må vi arbejde med det. Hvis du er til det ene eller andet, så vil jeg huske at se alt det gode. Jeg vil værne om dine ønsker og drømme. Du skal være dig og ingen anden. Hvis du lover mig dette – vil jeg gøre alt for at møde dig i den du er.

Carl, du bestemmer – men jeg vil også gerne være med. Hold op en dobbelthed. Men det er sandheden. Carl du skal have lov til selv at ville til verden, jeg forstår bare ikke helt det her vi er ude i efterhånden.

Mandag d. 13 januar klokken 05 vågner jeg med en mærkelig følelse i maven, jeg er helt sikker på der er noget galt og haster på Riget. På riget er du livlig og dit hjerteslag er så fint som noget – til gengæld er der noget andet som er i gang. Jeg har regalmæssige plukveer som i løbet af morgen udvikler sig til rigtige veer og fra rigtige veer til bidende veer og din mormor og far skal pludselig begynde at hører for meget. Jeg kæmper og mærker stille hvordan minderne om veer og smerte vender tilbage til en. Pludselig står vi på en fødestue – Din bror er sendt til pasning hos din fantastiske farmor og farfar og ja ? Vi er klar. Men det er kroppen ikke og heller ikke du. Der er ikke sket en pind og alle de smerte jeg synes jeg havde de er intet værd.

Uge 37

Siden i går har jeg flere gange tænkt, ej det kommer men nej. For 4 timer siden havde jeg veer som kunne have givet din far ikke bare et men flere blå øjne og mærker. Men intet. Carl du bestemmer, men på et tidspunkt stopper legen, så kan jeg simpelthen ikke mere og mine kræfter de løber ud. Elsker dig min lille skat – min lille stædige rad. Selvom det først er om en uge, altså lige ved og næsten så… Jeg synes det er en kamp, måske mest af alt fordi jeg jo ikke kun er din mor men også din brors.. Også.. gør det ondt mens det samtidigt er psykisk hårdt.

Kære Carl, kære lille skat. Vi ses jo snart. Det er jo lige om lidt.. I den forstand at det før har været i drømme, i 9,8,7,6,5,4,3,2,1 måned også uger.. nu er det i princippet 8 dage. Ja.. hvem ved.. Nu må vi se. Husk blot. Jeg elsker dig lille skat og du vil altid være mit drømme og ønskebarn.

Kærlig Hilsen Din Mor

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Jeg kommer til at savne dig Mor

Jeg kommer til at savne dig Mor

Det er midt om natten, kun kattens gang frem og tilbage til køkkenvinduet kan høres. Listende kattepoter, der trisser afsted igennem lejligheden og det genkendelige dunk der lyder, nå hun hopper ned fra køkkenbordet. Hr. Mand hader at hun er på bordet og hun gør det så os kun når han enten sover eller ikke er hjemme, mig har hun ingen respekt for – sjovt nok. Pludselig høres nogle andre skridt. De er hurtige, næsten løbende. De kommer hen ad gangen og med sig akkompagneres de trissende fødder af en dyne der slæbes efter sig. Det er Carl, altid Carl. Der går to sekunder, så står han på skamlen, smider hovedpude, puttekanin og dynen op, for dernæst selv at kravle op i sengen og ind mellem Hr. Mand og Jeg, hvor han ligger sig til rette på hans egen pude og trækker dynen over sig. Der går 2 minutter og så lyder hans stille snorken, mens hans hånd ligger i min og vi sammen ligger i ske.

Carl er mit lille smørhulsbarn, der i perioder kommer mere end ellers. Lige i disse dage, der kommer han hver nat og han ligger aller helst helt oppe i ansigtet på mig. Om dagen søger han min hånd, min favn, med søde ord fortæller han om hans kærlighed og en gang imellem får han os råbt af mig, ikke fordi han gerne vil råbe, men fordi det er den eneste måde han faktisk kan udtrykke hvor hårdt han synes det hele er og bliver, lige om snart. Carl skal nemlig på ferie i 7 dage uden mig, hans mor. Carl har fra spæd været et langt mere tryghedssøgende barn end Aksel. Han fandt sjælendt ro i andres favn og selvom han altid har været lattermild og eventyrlysten, så skulle det helst ske med mig indenfor rækkevidde. Aksel har omvendt altid været enormt tillidsfuld overfor Gud og hver mand, de skæve typer i bussen og de ældre herre som kunne henvende sig til ham, når han stavret ved min side. Carl derimod, han skulle slet ikke have kontakt med nogen fremmede. Børn er forskellige og jeg har altid fundet det vigtigt at imødekomme disse forskelligheder, frem for at tvinge en eller anden forestilling om hvordan det bør og skal være ned over hovedet på dem. Derfor har Carl os fortsat en plads i vores seng, vi har dog “altid” arbejdet med at han faldt i søvn i sin egen, med mulighed for at komme ind til os, midt om natten.

Da Carl er 2,5 år sker der noget, noget som jeg ikke mener nogen børn skal være udsat for men som alligevel var nødvendigt. Jeg bliver indlagt på et hospital, tankehospitalet og er i en længere periode adskildt fra Aksel og Carl. Det gjorder noget ved Carl, såvel som Aksel. Aksel var bare det større end Carl og igen  er han, af en helt anden støbning, så selvom han selvfølgelig os var påvirket; så var det på anden måde end Carl. Carl var sønderknust, uforstående og da jeg endelig var tilbage i de vandte omgivelser, var reaktionerne mange.

Under og efter min indlæggelse, arbejdede jeg enormt fokuseret på at Aksel og Carl havde et sprog for vores situration, jeg forsøgte at favne og gøre alt hvad der var muligt, for vi kunne have det godt sammen trods den uvante situration. Jeg gjorder mit bedste og jeg ved det var godt nok og at det på mange måder gjorder vi ikke ramte bunden. Alligevel så skete der noget med Carl, i min verden og forståelse så fik han separationsangst og den har jeg alene, med Hr. Mand og en professionel arbejdet på at få håndteret korrekt, ved brug af en række værktøjer.

Hans separationsangst var blandt andet årsag til, at jeg ved en kort medicinsk indlæggelse grundet lunge infektion og astma, sidste efterår modsatte mig lægernes anbefaling og valgte at sove hjemme, da jeg ikke mente mine børn skulle vide at Mor igen var indlagt på et hospital – dog et “almindeligt” et af slagsen. Hverken Aksel eller Carl skulle trækkes tilbage til dengang jeg var rundtosset. Vi snakker fortsat om at jeg engang var rundtosset. Engang gjorder vi det meget, lige efter min udskrivelse og i dag nævnes det måske en gang om måneden, måske mindre. 2,5 år er lang tid i børns verden og tiden har heldigvis os arbejdet for os, alligevel er det tydeligt at Carl reagere når jeg ikke er hvor han helst vil have mig. Engang var det sikkert og vidst, at hvis ikke jeg var hjemme om aften når han skulle sove, så kom han altid om natten med gråd. Havde jeg til gengæld været hjemme i en længere periode, så sov Carl os igennem inde hos sig selv.. sådan har det udviklet sig, gradvist, til det bedre.


Vi er to forældre
Carl og Aksel har en far, en helt fantastisk en af slagsen, som på så mange måder har holdt sammen mængde barsel som jeg, grundet hans tid som studerende, dengang drengene var små. Jeg har altid anderkendt og ment at Hr. Mand og jeg begge var primære omsorgspersoner og vi har os gjort en dyd i, at vi begge har skulle kunne putte, trøste osv. Det har nogengange betydet at Hr. Mand har overværet en af mine putninger for dernæst at gentage denne “metode” aften efter eller omvendt. Hr. Mand og Jeg er lige og jeg kunne ikke ønske mig en bedre far til mine børn, os selvom han i ny og næh glemmer regntøjet, forældreintra og pennalhuset, så er han den bedste, af den bedste.

Vi har sammen arbejdet med Carl og hans separations angst, ud fra de anbefalinger og råd som har været os givet. De har bygget på at give Carl gode erfaringer at trække på og ikke mindst taget udgangspunkt i der hvor han har været i hans mentale udvikling. Det har betydet at jeg har tegnet og fortalt og omvendt. Vi har sammen udviklet et sprog og nogle billeder på hvor svært det til tider har været for Carl at undvære mig. Jeg har tit spurgt mig selv, om han så har skulle undvære mig og om jeg måtte gå ud, sove ude osv. Både ja og nej. Vi har aldrig fået passet drengene sønderligt meget, ihverfald ikke med overnatning og når de har været passet, har det været af sekundær nære omsorgspersoner, altså af deres bedsteforældre. Jeg mener børn får en gave ved at være sammen med deres bedsteforældre og at det er en ad livets bedste gaver. Når vi af nødvendighed har været adskilt, som da jeg var i skrivecamps, mens jeg skrev speciale, så har det hovedsagligt været sådan et Hr. Mand kørte den ind som solofar.


Fra i morgen, lørdag, rejser han også afsted som solofar, når turen går mod en dejlig græsk ø, hvor hele Hr. Mands familie er klar til ferie. Carl har allerede noget så fint ytret, at han kommer til at savne mig og vi har derfor snakket en del om alt det der skyldes man savner hinanden, nemlig kærligheden vi har til hinanden. I min verden er det vigtigt at arbejde med sætningen “kommer til” for det er jo ikke forbudt at savne, tværtimod. Vi har snakket om det naturlige i at savne, følelserne og hvad man så kan gøre, når man har det sådan og vigtigst af alt, ingen følelser er forkerte og vi skal snakke om det, frem for at der gå knuder på følelserne nede i maven.

Jeg har fortalt, både Carl og Aksel, at det jo er dem der rejser på eventyr og at de hver dag skal opleve noget nyt og spændende, mens jeg passer Cava og Vilmer i maven, herhjemme. Vi har snakket om facetime, svømmingpool, putte-sove-kramme-dyr, familie, feta, sejlturerne osv. Vi har snakket om alt det som gør det er spændende at skulle afsted og et andet, nervepirrende. Vi har os snakket om lufthavnen og om hvordan jeg venter der når de kommer hjem.

Vi har snakket, vi har krammet, følt og i min verden tanket op og nu er der ikke andet at gøre, end at nyde den sidste tid og svinge tasken på ryggen når tiden kommer. Inderst inde så tvivler jeg ikke på at Carl er i de bedste hænder og at han får en god uge. Han får med sikkerhed os lov til at mærke nogle følelser, som Hr. Mand og hans bedsteforældre skal støtte ham i, men jeg ved de gør det og jeg ved at Carl derigennem os tilegner sig endnu en erfaring, som ikke er skrevet med sygdom, rundtosset hed; men med sol, is og oplevelser som bliver til gode minder om dengang han rejste på drengetur til Grækenland.

Tusind tak fordi du ville læse med.

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Breve til mine sønner: Kære Vilmer

Breve til mine sønner: Kære Vilmer

Introduktion
I 2011 fødte jeg min første søn Aksel, forud for hans fødsel førte jeg en mindre dagbog, for at for afløb for mine tanker og utålmodighed. Dette var et brugbar redskab og da jeg i 2014 ventede vores anden søn Carl, følte jeg derfor et behov for igen at skrive ham et brev. Igen i 2018, da vi ventede vores tredje søn Vilmer fandt jeg det derfor helt naturligt, endnu engang at skrive et personligt åbenhjertigt brev til ham.

I indlæggene ”Breve til mine sønner…” som du kan læse HER og HER kan du derfor læse mine ord til mine drenge, du vil samtidigt få et indblik i at ikke to graviditeter er ens og yderligere hvilket pysko sociale påvirkninger jeg har været under i de forskellige graviditeter. Sidst men ikke mindst, kan du se en udvikling, fra at være første gangs til kommende tredjegangsmor.

Du har netop lagt hvad der formentlig er din bagdel, godt til rette under mit højre ribben og stemt fødderne imod det venstre. Jeg drømmer sådan om dig, leder efter dig og på mange måder kaster dine brødre skygger af sig, så store at jeg har svært ved at se klart, se hvem der mon gemmer sig derinde. Jeg kender dig dog og du kender mig, vi hører sammen og vil gøre det til evig tid.

Jeg ved godt jeg til tider har bakset rundt og du måske har tænkt “så forhold dig dog i ro mor”, alligevel tænker jeg, at du måske har fundet dig ret godt til rette med al den aktivitet, du har i hvertfald passet på mig og det vil jeg gerne sige dig tak for lille skat. Min krop har nydt at bærer dig og jeg er så taknemlig for at have fået lov til at mærke dig vokse i mit indre. Selv når det hele har givet sig, har glæden over at du var hos mig fjernet det sure.

D 20 februar 2018, kun 4 uger henne.
20 Marts 2018, 8 uger henne.
1 april 2018, 10 uger henne.

Vilmer, jeg har på så mange måder haft en drømme graviditet og særligt det at mit bækken har holdt til dine kolbøtter, har forsikret mig om at vi to kan nå rigtig langt sammen. Du er min lille speciale-baby, ham som jeg i den grad blev testet af og med, dengang skrivecampsene var nødvendige og det sene nattearbejde blev lagt om til tidlige morgenvagter. Du var grunden til den enorme lyst til bagel, milkeshake og agurk 24/7. Du er grunden til jeg måtte droppe al sodavand og i stedet slæbe min sodastream med mig alle steder, så vand med brus kunne slukke min tørst. Du var ham, som jeg allerede fra uge 5 vidste var der og fra uge 13 kunne mærke boble rundt i mit indre og du er årsagen til jeg for en kort stund af denne graviditet tænkte, nu er det slut og jeg må bæger dig i sorgen, hjertet og drømmene til evig tid.

At jeg nu står her på tærsklen til den sidste tid med dig i maven, inden du finder vejen ud, det er stadig lidt uforståeligt. Du har virkelig været min lille drøm. Du har været mit håb, dengang det hele virkede så usikkert og hvor jeg følte at hvis det var nødvendigt måtte du sidde på en sky. Jeg glemmer aldrig biopsien, nålen og smerterne. Jeg husker hvordan jeg i tankerne søgte dig og fastholdte mig selv, så jeg kunne lade lægerne gøre det de skulle, mens vi to var sammen. Du er på så mange måder det smukkeste rødbrune efterårsblad, som glimter i solen og sidder prægtigt tilbage i trætoppen mens andre blade daler ned forbi. Jeg tror på dig Vilmer, jeg tror på OS to.

Jeg ved godt dit navn for nogen vil virke anderledes og måske endda mærkeligt, men lille skat, du er, præcis som du skal være. Du har fået dit navn, fordi du for din far og jeg, ikke kan være nogen anden. Vi ønskede at skænke dig et navn med en naturlig blødhed og med karakter, et strejf af nordisk lyst hår og blå øjne og med et minde om hvor det er du, dine brødre, mor og far, kommer fra.

Kære lille skat, jeg glæder mig til vi ses og jeg er nødt til at tro på du kommer til verden præcis som du skal, uden for meget drama, krumspring og drillende livmoderhals. Jeg tror og håber på, at jeg må tage imod dig, ligge dig ved mit bryst, mærke dig og fortælle dig at jeg er hos dig. Jeg tror på jeg i din aftenuro kan hente dig ned og hjælpe dig ind i søvnens trygge hule. At min sang for og til dig, vil lulle dig hen til mig og at min bryst må bæger en livgivende drik, som du kan vokse dig stor og stærk på.

Uge 18, Fotograf Mia Boserup.
Uge 22.
Uge 25

Vilmer du er dig og ingen anden og selvom jeg ikke kan lade vær med at sende en bøn til at du kommer når jeg tænker det værende bedst, så tror og ved jeg, at det er dig min skat der bestemmer. Så lille skat, nu giver jeg slip og med respekt og anerkendelse for, at det er dig der trykker på knappen. Jeg holder ud og ved, indtil du giver signal “med horn og lygter”. Jeg håber blot at du ved, at du aldrig nogensinde ikke har været vigtig for os, tværtimod, er du vigtigere end noget. En dag vil jeg fortælle dig om Ja’et i Nej’et og der er ikke nogen der bevist siger nej til dig og din ankomst tværtimod lille skat.

Jeg lover dig, at hvis det ender med at være blot du og jeg, så bær jeg dig hele vejen. Jeg kan godt og jeg vil det. Du er min søn – min dreng, og det kan og skal ingen tage fra os, selvom jeg ville elske at dele din ankomst til verden. Så ved jeg at skulle du komme mens du og jeg kun er os to, så gør vi det sammen og jeg vil med enorm stolthed klippe det bånd som har været mellem du og jeg i 9 måneder og samtidigt etablere det som skal holdes os sammen, til evig tid lille skat.

Jeg elsker dig min skat, min lille dreng og du er mere end jeg ture drømme om. Tak sødeste Vilmer

Vi ses snart, kærlig hilsen
Din mor

Uge 31
Uge 37

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Hvad skal der i fødetasken?

Hvad skal der i fødetasken?

Dette indlæg indeholder reklame

Det kan ikke anbefales, at man en sen aften, står og kigger klædeskabet, skuffer og toiletsager igen, mens man hvert 4,5 minut afbrydes for af lave elefantdansen, to skridt frem og et tilbage mens vejrtrækningen er dyb og fokuseret. Min hospitalstaske plejer at blive pakket i god tid – men i denne omgang var det som om Vilmer ville være i endnu bedre tid end tasken. Det var heldigvis bare en øvelse, men tasken blev da pakket.

Indlægget her indeholder en lille guide til hvad der kan være godt at pakke til fødsel og den efterfølgende tid på barselsgang eller hotellet. Vilmer og jeg har i denne omgang fået visiteret to dage på barsles hotellet, til trods for jeg er tredje gangs mor, og det passer mig faktisk ganske udmærket.

To slags tasker.
Jeg synes personligt det fungerer bedst at pakke to tasker.
En til fødestuen og en til barselshotellet.

Efter fødslen kan ens partner eller fødselshjælper hente den taske der er tiltænkt barselsgang eller hotellet i bilen, hvis man ikke er i bil – ja så står den taske bare i et hjørne på fødestuen.

Tasken til fødslen
Hvad skal man tage med sig på fødegangen?
Det er virkelig en smagssag – det jeg synes der er vigtigst, er man tager det med man selv tænker kunne være godt for en og ikke hvad man tænker personalet synes er ok. Jeg ved det er bandlyst at have levende lys med, men arbejder man sindssygt godt med rytmiske toner, så er det måske en god ide at tage en musikafspiller af en slags med ind på fødestuen. En ting synes jeg dog man skal overveje og have med sig, når man pakker tasken – lad vær med at forvente eller gå ud fra at hospitalet har det ene eller andet til rådighed, så hellere være på den sikre side og medbring det man selv tænker er nødvendigt.

Min største anbefaling til pakning af det der skal med på fødegangen, er at lave en lille picnic kurv. Altså en kurv som indeholder evt. de cravings man som gravid har haft igennem de sidste 9 måneder, ens partners ynglings slik, lidt kiks osv. OG mønter til den nærliggende kaffe – sodavandsmaskine. Herhjemme er planen at jeg stiller på fødegangen med mit private fødselsteam, nemlig min Mand, Mor og Svigermor og derfor er kurven os pakket derefter. Jeg har yderligere pakket noget at fejre Vilmers ankomst til verden med, har ingen ide om hvorvidt jeg selv kommer til at tage en tår bobler men skåles det skal der altså.

Udover denne picnic kurv har jeg et lille kit til mig selv, bestående af en oplader, ørepropper, læbepomade, ens læber bliver godt tørre efter al den fokuseret vejrtrækning, en god hårelastik og så har jeg lidt specifikt energi med til mig selv, da jeg ligesom til Carls fødsel anvender den energiplan jeg normalt bruger til maraton.

I forhold til tøj, synes jeg det kan være rart bare at skifte til en løs hospitals skjorte og nogle store underbukser, men nogen foretrækker at have deres eget tøj på under fødsel. Derudover plejer jeg ikke at have en babydyne med på fødegangen, da den alligevel ville blive smurt ind i fosterfedt osv. når baby kommer op, men det er igen en smagssag.

Derudover er følgende ting gode at huske til en selv og partner

Vandrejournal
– Fødselsplan
– Løs tøj til ens partner
– Kamera
– Lidt massage olie

Når nu ens vidunder er kommet til verden, så får man som førstegangsfødende ofte visiteret en plads på barselsgangen eller hotellet. Jeg vil altid anbefale, at man, om man så er flere gangs fødende eller første gangs, der planlægger at tage hjem, at der pakkes en “hvis jeg nu skal blive på hospitalet taske” som kan stå i bilen under fødslen og som ens partner eller fødselshjælper kan hente hvis det bliver nødvendigt.

Barselstasken – som med fordel kan indeholde:
Generelt vil jeg anbefale at man forhører sig på sit fødested om hvad de gerne ser man har med.

1-3 sæt tøj til baby, pak gerne en natdragt da man aldrig ved hvornår baby ankommer på døgnet og hvis man skulle beslutte sig for at kører kort efter fødslen, er dette en rar ting at kunne give baby på.
– 1 hue
– 1 Kørerdragt medmindre man har en kørepose til autostolen.
– Auto stol (husk nu at få afprøvet en montering af denne stol, inden der skal sidde en baby i den).
– Babydyne
– Putte-krammedyr
– Lanolin salve (nogen barselsgange flyder med det, andre not).

Med det til baby på plads, kommer der her en lille 
Pakkeliste til mor.

– En morgenkåbe. Nogen gange er der ikke toilet på ens stue eller os ligger man på den berømte fire mands stue og så er det rart bare lidt at kunne slynge noget om sig, når man skal mod toilettet.
– Toiletpapir – Til toilettet kan det med fordel være en god ide at pakke ultra blødt toiletpapir til et hårdt prøvet understel og ..
– En skylleflaske, som man bruger ved toiletbesøg efter fødsel. En skylleflaske er en almen flaske med huller i proppen, som man bruger som mini bruser når man tisser. Den koncentreret tis kan svie så forfærdeligt men hvis man “skyller” mens man tisser, fortyndes tissen og det er langt mindre smertefuldt.
Klipklapper eller sutsko, så man ikke gå på strømpesokker eller bare tær og derved bringer en del snavs med sig op i sin seng.
Løst og behageligt tøj. Efter fødslen er livmoderen ofte øm og plaget af efterveer, derfor kan det være rigtig rart bare at have løst tøj på og gerne noget som ikke kræver de vilde besværgelser at iføre sig, da særligt de nedre regioner er ømme efter at have presset en “vandmelon” ud af understellet.
– Amme BH. Jeg vil anbefale at man har indkøbt 1-2 amme bh’er evt, en bh forlænger, som man kan prøve på hospitalet, men ofte kan det være svært at vurdere om størrelsen er god før mælken er løbet til. Jeg har selv brugt carriwell sømløse amme bh under graviditeten og den er SÅ behagelig.

I forhold til underbukser, vil jeg anbefale man enten indkøber nogle gode store behagelige mormortrusser eller gør brug af de net trusser man får udleveret af hospitalet – de kan os bedre rumme de bind / bleer man har på efter fødslen. Ellers er varme strømper, noget nattøj, produkter til hårvask og evt. en god mild intimsæbe en rigtig god ide.
Alt efter hvem man er, kan man jo pakke sin make-up pung. Nogen vil måske tænke “jeg har lige født – slap af”, hvor andre tænker “ja det er rart lidt at kunne booste sig selv”.

Derudover evt. underholdning – jojo baby er skøn og mor / far har godt af at sove når baby sover, men det kunne godt tænkes man på et tidspunkt sidder og tænker .. åh hvor ville lidt Netflix være skønt og der har de fleste danske hospitaler jo heldigvis wi-fi.

Jeg håber du kunne hente lidt fif, inspirations og tricks til hospitalstaskerne. 

Sidst men ikke mindst vil jeg ønske dig held og lykke med din forstående fødsel og skulle en uro indfinde sig, så vil jeg med de kærligste ord minde dig om, hvilket hverdags mirakel en fødsel er og at du husker dig selv på hvor stærk og sej du og din krop har været igennem se sidste mange måneder.

De kærligste hilsner Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Indkøbsliste til baby – ifølge Mig Og Morskabet

Indkøbsliste til baby – ifølge Mig Og Morskabet

Hvis man har prøvet at stå i BabySam enten med en gravid mave eller i følgeskab med en, så har man formentlig oplevet et scenarie ala “Har I allerede købt en autostol? For ellers har vi denne model, som kan bla bla bla”. Indrømmer gerne jeg ret hurtigt kan få hjertebanken og hedeture når jeg står i en butik proppet med babyudstyr. Måske fordi tanken om overforbrug og det at butikkerne nogen gange malker kommende forældre på tanken om “mit barn skal have det bedste” for ellers … dør baby … er virkelig uudholdelig.

Hvis jeg nu skrev, at ingen babyer dør af der ikke er lavet et børneværelse eller hjørne i det lille hjem, så ville det være sandt nok – men spørgsmålet er os, hvordan den kommende mor og far har det med at der ikke er lavet den slags. Personligt har jeg der bedst med at alt hvad der kan forberedes, er forberedt – måske derfor jeg os er fan af foodprep. Grunden til dette er, at jeg har et ret stor arbejde foran mig, når vi vender hjem fra hospitalet med en baby, Der handler det om at få etabler en relation, amning og derudover os være der for mine to store drenge, derfor har jeg det bedst med at vide, at jeg bare kan sætte mig på en sofa og amme løs og at der er styr på det jeg har brug for der er styr på, så som pusleplads, en garderobe til den lille og MIG.

Dette indlæg indeholder derfor en indkøbsliste til baby med små fif og råd, som du enten kan kaste over skulderen eller måske transformere til dine egne ?

For at skabe en god mulighed for at scrolle i dette indlæg, er der lidt underkategorier, nogen finder det jo mere hyggeligt end andre, at læse mine ord og nogen har måske bedre tid til den slags. Personligt måtte jeg pakke hospital tasken i al hast – det viste sig det hele bare var en øvelse, men så blev det da os gjort.

Hvad skal du købe til baby?

Almen udstyr:
Barnevogn + et lille fif.
I min verden kan man altså ikke bare skrive barnevogn, for hvordan vælger man den helt rigtige?
Personligt har jeg valgt forkert en gang og så var der ikke andet for end at smide den på DBA, frem for at sige ”nu har vi købt den … og sådan er det”. Ja det er død hammerende surt, men omvendt skal en barnevogn i min verden spille – særligt fordi jeg er typen der slider hjulene op under en barsel.

Mine fif til at vælge en vogn der passer til ens behov og ikke mindst baby er følgende:
Start med at tænke på baby:

Hvordan ville du helst selv ligge, hvis du var baby – gerne med god plads formentlig?
Hvor skal baby sove lur – inde eller ude?

Så glæder det dit behov:

Har du en bil vognen skal kunne være i?
Bor du i by eller på land og hvilket terræn skal du oftest kører i?

Jeg ved godt rigtig mange er smask forelsket i combivognene, og ja jeg kan godt se det fede i at du får både en barnevogn og klapvogn i en, men de fleste combivogne har fortsat et kort liggemål og det betyder at baby ofte skal overflyttes til en klapvogns del relativt hurtigt – indenfor 4-6 måneder. Her tillader jeg mig lige at stille spørgsmålet – Vil du helst ligge på en feltseng eller i en king size bed?
Derudover synes jeg man, i købet af en barnevogn skal overveje om vognen skal bruges til et barn eller måske efterfølgende søskende – i såfald er pengene til en ny vogn ofte givet rigtig godt ud.

Selvom vi er vanvittig glade for at købe brugt, så er vores barnevogn købt fra ny på tilbud. Altså 30% under normalpris. Det er kun 500 kr. for den brugtpris der findes på nettet, da den vogn vi er glade for, fortsat er relativ ny på marked. Vi har valgt en Emmaljunga Big Star Supreme med S stel, altså svinghjul fortil, da jeg synes de er super praktiske og gør det nemt at kører udenom de fodgænger jeg møder på mine mange gåture her i byen.  Vi havde samme vogn til Carl – men der var desværre en som synes de skulle låne den en mørk nat og de kom aldrig retur med vognen. Derfor vil jeg selvfølgelig os anbefale man køber en lås til barnevognen – gerne en som er godkendt hos forsikringen.

Hvis du vælger at købe en vogn fra ny, så få lavet en samlet indkøbsliste og send denne til de forskellige forhandler, og bed dem komme med et tilbud – Ofte kan man få 10-15% af prisen. 

Ekstra udstyr til barnevognen:
– Myggenet
– Regnslag
– A
ndenæb – hvilket er min store favorit. Et andenæb skal skygge for solen (det gælder både sommer og vinter).
Har man allerede trillet med en barnevogn, så har man formentligt gået på siden af vognen for at sikre ens guldklump ikke fik sol i hovedet (og vågnet før tid). Et andenæb gør os du ikke finde “kreative” løsninger så som at hænge en stofblee op på barnevognen som gør ventilationen forringes og baby i princippet ligger i en ovn – behøver jeg skrive at i dette tilfælde kan baby dø af hedeslag.
– Lagen til barnevognen – gerne et våd lægger lagen – man ved aldrig hvornår en baby bliver utæt.
– Babyalarm
– Net / taske som du kan have et ekstra sæt tøj og pusleudstyr til baby i.
– En vikle – bæresele, det kan for nogen være unødvendigt, men personligt synes jeg det er rart at have muligheden for at have baby tæt, særligt hvis den har besluttet den ikke vil ligge i vognen længere og der er lang vej hjem.
– Et tæppe så du har noget at sidde på, hvis du skal give bryst / flaske på en iskold bænk.

– Babydyne – Et lille budgetvenlig tip. Køb evt. en voksendyne med god bæreevne, klip den over på midten og tag dernæst den ene del og klip over igen, så har du en juniordyne og to babydyne. Med symaskinen lukker du dynes nye “ender”. Vil altid anbefale at man har en backup dyne – særligt hvis man har en gylper eller bleen sidder skævt.
– Sengetøj 1-3 sengesæt, igen ekstra sæt, da nogle babyer kan være aldeles utætte.
– Voksipose eller anden kørerpose.
Jeg er personlig til voksiposen og vælger man at bruge posen, vil jeg anbefale at man anskaffer baby en tyk trøje – evt i uld; som den kan have på så den ikke bliver kold på bryst og arme. Hvis man ikke er til voksi, så er en god kørerdragt et must – jeg er uldfan og måske baby er så heldig at have en bedste eller olde som er god med et par strikkepinde. Jeg har fået Vilmers farmor til at stikke denne lækre uld kørerdragt som dels kan bruges i barnevognen, viklen eller autostolen.

Babys Garderobe
Personligt er jeg ikke fan af storforbrug og jeg synes det er hæsligt når jeg får anskaffet mig noget jeg ikke får brugt. Det er i min verden spild af ressourcer, materialer og frås. Derfor har jeg hele vejen igennem min graviditet arbejdet med grundtanken om jeg gerne ville købe så meget brugt som muligt og skære alt unødvendigt fra. Børneloppen i Valby har været min bedste ven, når det er kommet til at gøre gode brugte køb.  Jeg har før skrevet om hvordan man kan spare penge ved at købe brugt og planlægge sine køb, du kan læse indlægget her: 
Genbrugs Baby.

– 10 sæt tøj
Jeg synes 10 sæt tøj er rigeligt og det er inklusive natdragter da en baby i min verden heller end gerne må have en heldragt – sparkedragt på alle døgnets 24 timer.Altså jeg ved ikke hvor mange der ejer et one piecs, men det er nu engang skønt bare at være klædt i et helt stykke, hvis ikke man kan / skal være helt bar.
– 7 stks. Uld underlag. Da Vilmer bliver en efterårs/vinter baby, så har jeg købt 7 underlags uld bodyer til ham.
– 2
par uld strømpebukser.
– 5 par strømper
– 1-3 tykke trøjer.
– En hjelm eller hue.
– hagesmække

Vilmer har ikke den store garderobe MEN jeg er overbevist om at vi klare den og ellers så kan vi spæde op.

– 20-40 stofbleer.
En ting jeg helst ikke vil gå ned på er stofbleer og det er fordi jeg har oplevet at det fungere bedst at lave amme zoner.

En amme / flaske zone.
En ammezone er områder i hjemme hvor jeg kan amme. En zone består for mig af “alt er ved hånden” alt betyder for mig vand og snack da blodtrykket falder en del når jeg ammer og så gerne en fjernbetjening oplader, er tæppe, blad lignende og eller flere stodbleer Normalt har jeg en fast zone i sofa og soveværelset

Større Udstyr
– En seng til baby
Det er en individuel sag, hvad man er til når det kommer til babys seng. Nogen elsker vugger, andre har slet ikke plads til en seng og så igen – er det måske slet ikke sikkert man har lyst til at baby skal sove andre sted end hos mor og far.
Hvis man køber en vugge eller tremmeseng så er det en god ide at have ekstra lagner og igen vådlæggerlagen til sengen.

– Puslebord
– Puslepude
– Hoved / halefad
– En lille uro til over puslebordet
– Vågelys. Den første tid, hvor baby laver i sin ble over natten, er det rigtig dejligt at have lidt vågelys ved puslebordet, så man ikke skal tænde kraftigt lys og få “nogen” til at tro det er dag.

Til pusle og pleje.
– En natursvamp, til at vaske baby med.
– Vat Patts til bagdelen.
– Skumklude.
– Duftposer til lortebleerne – Kvickly har en pakke med 200 stk for 36 kr. Synes de fungere godt og så i den blespand som man får med i BabySams babypakke.
– Zink Salve.
– Babyolie.
– Blød børste.
– Neglesaks.
– Snotsuger.
– Vatpinde.
– Håndsprit.
– Termometer
– En god håndcreme til Mor og Far.
– En fedtcreme, uden vand – til beskyttelse mod frostskader på kinderne.
– Klaricare Baby Næsedråber og JA – det skal være dem. Den opløsning og dets lille naturlige indhold af hypertoniske havvand som er større end på de almen saltvands dråber, er genial til babys nogengange tilstoppet næse. Det er virkelig et fantastisk produkt.

Mine fif til en rød numse.
Det sker at baby nogle dage laver 15-20 lortebleer (jubiii) og det kan altså godt give en lille bavian bagdel, når der hele tiden skal vaskes efter sådan en omgang. Derfor synes jeg at E-vitamin salve og eller Bepanthen Salve er helt fantastisk og uundværligt i skuffen ved puslebordet. Begge dele kan købes i Matas og på apoteket.

Nice to have – need to have
I denne verden, hvor der hele tiden opfindes nyt og utroligt smart babyudstyr, så kan det jo virkelig diskuteres hvad der er nice to have og need to have. Personligt synes jeg følgende ting er rigtig dejligt at have i hjemmet når baby kommer.

– En brystpumpe
– En skråstol eller babyindsats til trip-trap-stolen
– Et aktivitetscenter
– Et badekar, kan personligt anbefale et flexi bath
– Et babytæppe, igen hvis baby har en strikkekyndig bedste så kan det royale svøb bestemt anbefales.
– Et godt møbel at amme eller give flaske i.
– En ammepude

Et putte-kramme-dyr.
Det bedste jeg har givet mine børn, udover masser af kærlighed selvfølgelig, har været et putte-kramme-dyr. Jeg har sammen med Hr. mand, valgt en lille bamse, som skulle følge baby. Jeg synes personligt det er rigtig dejligt at mit barn – med tiden har haft denne lille bamse, som tryghedsskabende element. Carl på 4½ er fortsat meget knyttet til sin kanin.

 For at gøre denne bamse ekstra lækker og sikre at baby vil tage denne bamse til sig, så har jeg altid sovet med bamsen i ugerne op til fødslen. Der er kvindens hormoner ofte på sit højeste, hvilket sætter sig i duftkirtlerne og derved kan man afmærke netop denne bamse. Jeg plejer at ligge bamsen i en frysepose om dagen, for så at putte med den om natten igen. Hvis man vælger denne løsning – så vil jeg klart anbefale at man indkøber mere end en kramme-bamse, da de fleste babyer / børn ikke lader sig spise af med en dejlig ny og blød version af samme bamse, hvis den oprindelige skulle blive væk. Derfor er et rotationssystem mellem den samme bamse os en god ide.

Grunden til jeg har valgt en bamse, frem for en nusseklud er, at jeg helst ikke vil fjerne mit barns tryghedsskabende element på længere sigt. Så hvis man vælger en klud, synes jeg man som forældre skal anerkende den sandsynlighed der kan og er for, at barnet i en alder af 5-7 år fortsat er rigtig glad for netop denne nusseklud os selvom man måske har købt andre lækre krammedyr i håbet om at få lirket nussekluden ud af barnets hånd.

 Samme metode med at afsætte duftspor på en bamse, kan bruges på det dynebetræk man påtænker sig at der skal være på babys dyne, den første tid. Jeg har aldrig selv gjort dette, da mine børn ofte gylper og betrækket derfor er blevet skiftet indenfor 1-2 dage.

En vuggevise eller beroligende sang
Baby kan hører dig, mens det ligger inde i maven og hvorfor ikke udnytte dette?
Jeg har altid udvalgt en sang, som jeg gerne har ville have blev mit barns sang. Sangen har haft det formål at skabe ro og tryghed, hvilket oftest gøres med genkendelighed. Derfor vil jeg anbefale denne gratis ting, vælg en sang og syng – spil den gerne mens baby ligger i maven og når den kommer til verden.

 Både Aksel og Carl har altid kunne finde ro, hvis Hr. Mand eller Jeg sang deres sange. Aksel havde ”langt ude i skoven” og Carl ”Buster”. Mens vi sang dansede vi i små rolige kvadrille (grundtrinnene fra brudevalsen), det har altid virket ved aftenuro og nattegråd, sygdom og overstimulerende dage. Selv i dag hvor Carl har brug for lidt ekstra tryghed, virker Buster.

 Vilmer får sangen ”Klatremus Vuggevise”, hvilket sjovt nok passer til hans Putte-kramme-dyr og hele det rævetema som en eller anden mor er gået amok med på hans værelse.

Du skal selvfølge os huske at købe bleer mm. men lige den detaljer tænker jeg ikke du glemmer .

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

 

 

Sov (NU) sødt lille skat

Sov (NU) sødt lille skat
Illustration Maria Buchmann – Vilter.dk

Dette indlæg indeholder reklame

De er så søde, sådan som de ligger der på puden, i akrobatiske positioner, krydret med et strejf af yoga posering. Håret som stritter ud til siderne, dynen som omslutter deres krop og i ny og næh bevæges læberne, som var de et spædbarn ved mors bryst. De er så søde (også) når de sover – men hvorfor pokker skal det til tider være så svært at sende ens yngel afsted mod drømmeland?!

Jeg ved vitterligt ikke hvad det er, men jeg synes personligt lovningen på total stilhed, muligheden for at oplade kroppen og bare lulle mig hen i en anden verden er yderst tiltagende. Lovningen på søvn, kan forføre mig som ingen anden, men mine børn derimod. De forvandler sig somme tider til små natugler, idet de træder indover dørtærsklen til deres værelse efter klokken 18:30. Selv samme børn, som netop har haft en ansigtsmaske på, lavet af “one-pot-pasta” sovsen, fordi de i træthed har knaldet hovedet ned i tallerkenen. Hertil får jeg som mor lyst til at spørger “Hvad fanden sker der og… hvor er sluk knappen?!”.. det er heldigvis ikke kun mig der tænker denne tanke, fædrene Anders og Lars er i samme båd eller det var de. De fik nok og begyndte derfor at udarbejde godnathistorier, som var søvn dyssende på den gode måde og de har netop lanceret godnathistorieuniverset Vilter.dk, hvor man her kan læse en række af Vilters godnathistorier.

Karakteren Vilter en fantasifuld fætter, som banker på ens barns sengestel og invitere dem med på en rejse, nogen gange til Bolsjefabrikken i vulkanen, omvendt planeten eller verdens højeste hus. Invitationen er yderst personlig, idet man som forældre let som en leg kan indtaste få informationer om ens barn, så som alder, navn på ens barns bedste venner og måske endda sove-kramme-dyr. Disse informationer formaterer sig så ind i hver enkel drømmehistorie som man vælger adgang til på Vilter.dk – Der er gratis adgang til 5 godnathistorier på Vilter.dk og med mulighed for tilkøb af flere historier.

Er man forældre til et barn, som ikke er navngivet med et navn, som er det eneste i Danmark. Så har vi alle oplevet den lille euforiske stemning der kan opstå i det øjeblik ens barn møder en navnesøster eller bror. Vores Carl troede jo vitterligt at Carlsbergbyen var HANS indtil for ganske nyligt. Desværre giver navnedelingen i dette tilfælde ikke adgang til en af de mange attraktive lejligheder, men i det øjeblik at drømmefangeren Vilter stod på sit luftskib og rakte Carl hånden, så skete der noget nær magisk. En kontakt mellem det litterære og Carls fantasi, som spandt sig sammen og derigennem gjorder det muligt for Carl at drage afsted på en magisk rejse. Rejsen blev understøtter af min forkølet stemme, der ganske sagte læste op, mens mine øjne i ny og næh så hvordan vaskemærket på Carls puttekanin fik lidt ekstra nus, hvilket altid har været forstadiet til at øjenlågene er gået i og sørme så, inden jeg nåede sidste linje, havde han lagt sig til rette på sådan en måde man som højgravid bliver grøn af misundelse over.

Vilters godnathistorier er skrevet i en let og forståeligt sprog, lidt ala Villads fra Valby. Jeg synes ofte det kan være rart at sidestille børnelitteratur med hinanden – da det jo efterhånden findes mange forskellige genre inde for børnelitteratur. Karakteren Vilter Ørngot er eventyrlystig, betænksom og på mange måder ham man gerne ville kende, dengang man selv var barn. Så Vilter er en karakter som jeg tror både drenge og piger kan forholde sig til, ligeledes er hans oplevelser og rejser krydret med et strejf af Peter Pan som i hvertfald gjorder at mine drenge bed på, da der er en tilpas mængde spænding som griber læseren og dets medhøre. En oplæsning tager små 10 minutter, hvis man giver så tid til at læse rytmisk og med historisk indlevelse, hvilket jeg mener er en god længde på en godnathistorie læsning.

Hvordan gør man?
Vilter.dk opretter man en profil, her er det både muligt at få gratis adgang til 5 godnathistorier, hvilket jeg synes er rart, da man jo aldrig ved om lige netop denne fortælling taler til ens barn. Rent praktisk opretter man ganske simpelt en profil på Vilter.dk Herinde kan man så indtaste oplysninger om ens barn og se en oversigt de forskellige godnathistorier. Nogle er som sagt gratis og ellers er det muligt at købe drømmepakker med hele 10 drømme i, for 69 kr. Når man først har købt historierne har man adgang til dem i evig tid. Fortællingen kan oplæses direkte fra telefonen og er sat godt op til mobilt brug.

Personligt tiltaler det mig ikke at sidde og læse op med telefonen, os selvom om historien ikke er illustreret med billeder og derfor printede jeg mine udvalgte historier ud og er man rigtig kreativ, kan man lave en lille mappe med Vilters godnathistorier.

Illustration Maria Buchmann – Vilter.dk

Jeg tænker at tanken bagom Vilters lette tilgængelighed og brede mulighed for at tilpasse det enkelte barn er hele grund ideen – udover at hjælpe børn med at falde i søvn og komme godt afsted på en drømmerejse. At jeg så er lidt iPhone forskrækket og helst ikke vil læse op fra telefonen, er jo en smags sag og man kan heldigvis som jeg har gjort, printe historierne ud. Aksel og Carl har derudover nydt at se på de få illustrationer der er lavet af Vilter.

På Vilter.dk er der samtidigt mulighed for at læse om råd og vejledning til den gode putning og nej vi er ikke ude i søvntræning, men helt basale anbefalinger og guides fra kyndige fagpersoner som fortæller om alt fra aldersgruppers behov for søvn, søvns opbygning – det tror jeg måske mange forældre ved lidt om – personligt ved jeg at man, når der er spædbørn på matriklen, efter 45 minutters søvn har en øget risiko for at vække en yngel, da der omkring de 45 minutter er en overgang mellem den ene og anden type søvn.

Illustration Maria Buchmann – Vilter.dk

Momstertest.dk kan du læse min og andre Momster mødres anmeldelse af blandt andet Vilter.dk og en række andre børnefamilieære produkter og forglem ikke, at Momster d. 7 oktober afholder Momster Market, hvor en masse af de producenter vi Momster mødre løbende har testet produkter igennem, stiller en stand op og sælger en række af deres lækre produkter til messepriser. Du kan læse meget mere om Momster Market på  Momster Market Facebook Side.

Tusind tak fordi du læste med

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet

Hvad hvis de tager mine børn?

Hvad hvis de tager mine børn?

Der skal virkelig meget til for at kommunen tager ens børn”, det husker jeg en af mine medstuderende, som var socialrådgiver, engang sagde til mig. Det er let bare at sige “Ja det skal der og selvfølgelig tager de ikke bare folks børn” og alligevel, så synes jeg desværre der gentagende gange er beviser på, hvorledes nogen kommuner ser igennem den almene retssikkerhed, som er i vores samfund, grundet fortravlet medarbejder og manglende ressourcer. Jeg er hverken socialrådgiver, ekspert eller direkte pårørende til en familie, som har oplevet dette og alligevel, har jeg som tidligere børn og ungerådgiver hos Børns Vilkår, og som kandidat i pædagogisk sociologi, blevet sat ind i diverse undersøgelser og ikke mindst sager, hvor der kan spås tvivl om kommunens indgreb er tilstrækkeligt begrundet. Jeg har overordnet den holdning, at det aldrig må være forældrenes “ret” der tæller i sidste ende. Det er nu engang barnets tarv der skal ses på, ligegyldigt hvad. Hvorfor jeg nu skriver dette indlæg, skyldes mest af alt min egen sårbarhed og et ønske om at fortælle om dengang jeg selv sad med frygten for, at nogen skulle tage mine børn, for ja, den har jeg OGSÅ haft. Frygten kom sig af, at jeg var bange for, hvad “verden udenfor” ville sige og gøre, hvis de vidst hvordan det hele for en kort periode føltes i mit indre. 

Jeg glemmer aldrig den aften min mentale film knækkede og jeg takker fortsat mig selv – dagligt – for at have opsøgt hjælp, på trods af min enorme frygt for at nogen misforstod eller ville begynde at spå tvivl, om mine evner som mor. Den dag, hvor jeg sad under spisebordet, overmandet af angst, sorte tanker og med et spinkelt håb om at hjælpen fandtes, der ringede jeg til sundhedsplejerskerne på Frederiksberg. Jeg husker at jeg smed på, første gang jeg ringede op og det derefter var nødvendigt at samle en ekstra potion mod inden jeg blev i røret. Sundhedsplejersken som tog telefonen, lod mig fortælle. Hun lod mig græde og hørte mine ord. Igen og igen sagde jeg, at det jo ikke var synd for mig, men mine børn og at jeg havde brug for hjælp, fordi jeg virkelig gerne ville dem det bedste. Sundhedsplejersken var ikke et sekund i tvivl om dette og sagde da os “Christina…. det du fortælle mig, de handlinger, de bekymrer mig ikke, det der bekymrer mig er hvordan du har det med dem og yderligere hvordan du tydeligvis er påvirket af dem”. Derfra tog samtalen en uventet drejning, for jeg havde virkelig troet jeg skulle indstilles til et forældre genopdragelses kursus.  På det tidspunkt var jeg ramt af en ikke diagnosticeret svært depression og belastningsreaktion og så alt i sort / hvid. Det fangede sundhedsplejersken, hun hørte min manglede realitetsforståelse, konstante “ruminering” og hun mødte mig i samtalen, uden på noget tidspunkt at spå tvivl om hvilken mor jeg rent faktisk var for min børn. Fortællingen om hvordan der kort efter står en psykiater og en sygeplejerske i min stuen har jeg tidligere fortalt om her på bloggen og i kategorien ”En sygdoms sandhed” kan en række af disse indlæg findes og i indlægget “Når Filmen Knækker. Del II – Mor På Tanskehospitalet“, har jeg skrevet om hvordan jeg lavede en børneoversættelse af min psyke lidelse, til mine børn.. Hele processen omkring bearbejdelsen af den frygt jeg havde for at miste, men os at såre mine børn, den har jeg af mange grunde holdt for mig selv.

Dette er den tegning, som jeg brugte til at forklare Aksel og Carl, hvordan mine tanker var blevet rundtosset og det derfor gjorder at jeg var nød til at være på et tankehospital.

I min åben -og ærlighed omkring det at have været psykisk syg, har jeg en stor respekt for ikke at begå et overgreb mod mig selv eller andre, og derfor er jeg dels påpasselig med hvad og hvor jeg fortæller om de oplevelser, jeg havde mens jeg befandt mig i depressionens mørke. Når jeg skriver sådan, så mener jeg, at vi jo alle har en sårbarhed i større eller mindre grad. Den kan være generel eller specifikt for er område og at det på så mange måder er vores egen opgave at værne om denne sårbarhed, frem for at udstille os i den. En udstilling skaber nemlig ofte spørgsmål og vi har efterhånden en tendens i samfundet som hedder sig at vi skal svare når vi bliver spurgt om noget. Det skal man ikke nødvendigvis, men når nu det oftest er sådan, så tænker jeg, at det er vigtigt ens egenomsorg værner om at man måske ikke skal stå “skoleret” nu og her.

Mit første døgn på psyk, var på en lukket afdeling, grundet den mentale tilstand jeg var i og mit enorme behov for at der var nogen som passede på mig, for jeg var simpelthen ikke i stand til selv at gøre det. De knap 24 timer jeg havde på den lukket afdeling, foregik hovedsageligt med ukontrolleret gråd, mens jeg sad i “spænd” i et vindue, med kinden mod den kolde rude og ben og ryg placeret i hver dets side af vindueskarmen. Jeg kunne simpelthen ikke mærke min krop på andre måder og jeg var for bange for de andre patienter på afdelingen, til at gå ud i den gård der var tilknyttet afsnittet. Dagen efter min indlægges overflyttes jeg til et mindre intensivt afsnit og her møder jeg det, der kaldes for en nøgleperson. En nøgleperson er en sygeplejerske, der igennem ekstra uddannelse er uddannet til at arbejde med patienter og dets pårørende, her oftest børn. Hr. Mand er med til det møde, som jeg selv har bedt om, da jeg godt kan se min indlæggelse ikke kan skjules for Aksel og Carl og jeg mener vi har brug for vejledning i hvordan vi kan fortælle vores børn, at mor er blevet syg i psyken? Det er jo svært nok at forklare voksne.

Vi snakker lidt frem og tilbage og jeg præsenterer de termer jeg har valgt at sætte på min sygdom, så mine børn har en mulighed for at forstå dette. Det hedder sig fortsat, at jeg engang har været på et Tankehospital, fordi jeg på et tidspunkt var rundtosset inde i tankerne.

 Jeg husker at nøglepersonen var sød, lyttende og at hun udstrålede en ro og varme, der gjorde jeg ret hurtigt valgte at have tillid til hende. Mens vi snakkede, fortalte jeg om min frygt for at der pludselig står nogen på vores adresse, for at fjerne mine drenge, fordi jeg nu er blevet syg og indlagt på et psykiatrisk hospital. Disse tanker bad hun mig skyde en hvid pil efter – for kort efter at fortælle mig om muligheden for at hospitalet kunne hjælpe med at lave en ansøgning om en aflastningsplads. Idet øjeblik hun fortalte det byggede jeg en mur op omkring mit indre. Jeg husker tydeligt hvordan jeg fortalte at vi som familie, på ingen måder var interesseret i at vores børn skulle i aflastning og at jeg ville gå igennem ild og vand, ligge alle vaner om, flytte fra byen, stoppe på drømmestudiet mm., for at vi kunne få vores familie, heraf særligt mig, på ret køl igen. Jeg glemmer nok aldrig den kvalme som sneg sig ind på mig, mens jeg fortalte hende dette. Jeg husker tydeligt hvordan al blodet havde fortrukket sig fra mine kinder, som havde kroppen gjort sig klar til kamp. Jeg synes generelt det er rigtig fint at der findes aflastning til de familier, som finder det nødvendigt, men for min familie og mit vedkommende, så er vi ikke en af dem. Jeg ville personligt føle min livsførelse var forkert hvis mine børn måtte i aflastning, fordi jeg ikke havde energien til at have dem nær mig. Når jeg skriver sådan, så var det jo netop min egen livsførelse, der  på daværende tidspunkt, var skyld i jeg nu var blevet depressiv, så var motivationen om at genopstå, som den mor jeg før havde været og drømte om igen at blive, var større end nogensinde og der var i min verden, for min familie, ikke andre muligheder end at VI måtte sadle om som familie. Det gøres ikke over en nat og jeg oplever da stadig dage, ja sågar perioder, hvor vi balancere på kanten til at det blive usundt for os som familie. Vi balancere dog kun, frem for at falde lige i de gamle usunde handlemønstre. For at vende tilbage sygeplejersken, så hørte hun mine ord og hun registeret følelserne som lå bagom disse og undskylde da os, for dernæst at forklare mig at hun udelukkende sagde dette, for at fortælle os om de mange muligheder der var for at hente støtte.

Et af Carls besøg på Tankehospitalet.

Jeg har officielt været indlagt i 8 uger på en psykiatrisk afdeling og det skammer jeg mig ikke længere over, men jeg bær for evigt en sårbarhed omkring tanken om, at nogen måske kunne anfægte at jeg var en mindre god mor, bare fordi jeg har haft en depression. Særligt nu, hvor Vilmer kommer til verden lige om snart, så vokser denne sårbarhed i perioder, selvom jeg ikke tvivler på mit moderskab, den relation jeg har til mine børn og den måde jeg forstår at se dem på. Jeg er mine børns bedste Mor, os selvom jeg kommer med ridser i lakken. På trods af dette, så ved jeg jo godt, at jeg kommer med en øget risiko. Det er en risiko jeg har enorm stor respekt for og som er årsagen til at Vilmer på så mange måder er langt mere planlagt end Aksel og Carl var det, alligevel er der ingen garantier og sandheden er nu engang at jeg har en øget risiko for at udvikle en almen depression eller efterfødselsreaktion.

En af de mange årsager til at jeg skriver dette indlæg, er at jeg igennem min graviditet, løbende er blevet kontaktet at andre kvinder, som står i lignende situation som jeg. Kommende mødre, med en tidligere diagnose, som de nu har en skræk for skulle springe op igen. Jeg skal være ærlig og sige at jeg er sindssyg bange for at blive syg i psyken igen. Det er ikke en frygt der er styrerende men en frygt som jeg respektere og anerkender. At være syg og kæmpe for at blive rask, var nu engang det hårdeste jeg nogensinde har skulle kæmpe med i livet og det havde nær kostet mig det. Tanken om at skulle kæmpe samtidigt med at jeg lige er blevet mor, skræmmer mig. Alligevel har jeg etableret en ro og tillid til mig selv, som går sig på at jeg kan klare hvad end livet bringer og at jeg nu engang har arbejdet ufatteligt meget med mig selv igennem de sidste par år. Jeg har samtidigt givet mig selv et løfte. Et løfte om at være modig, ærlig og omsorgsfuld overfor mig selv og min psyke og mest alt acceptere at det der sker, sker. Det er lidt min bøn med dette opslag, nemlig den, at hvis man som forældre, i ens forældreskab føler at man for tit og ofte er på grænsen eller over denne i sin kontakt til sine børn, og det er noget man selv anslår som værende et problem, opsøg hjælp eller sparring. Hos din partner, veninde, mor, pædagog eller sundhedsplejersken. Hvis psyken føles skrøbelig, så husk, at selv den stærkeste stjerne kan falde og at ingen er uovervindelige, men alle kan, hvis de vil der, være en helt i deres eget liv – det kræver nogen gange en sand hjælper i form af læge, psykolog, partner eller ven.

For mit eget vedkommende har bearbejdelsen af den “uansvarlighed” jeg udviste, forud for mit sammenbrud, været nødvendig at vende igen, her for nyligt. Det er de færreste der går fra “normal” psykisk tilstand til bragende svær depression. Hvornår man er decideret depressiv, ja det er et godt spørgsmål, for vi kan alle score point nok på en dårlig dag til at testen siger “let depressiv”. Jeg har igennem mine to år efter depressionen arbejdet med handlemønstre, uhensigtsmæssige leveregler og etableringen af gode omsorgsfulde strategier og det har kastet en enorm stor selvindsigt af sig. Jeg bliver ofte spurgt om jeg måske tænker for meget over det at have været syg eller om det virkelig er så nødvendigt at “føle” så meget efter? Nu har jeg 7-9-13, aldrig kæmpet med cancer, men hvis man en gang har haft en ondartet knude i brystet, tror jeg det er de færreste pårørende der kunne finde på at sige “ah det du mærker nu er nok ingenting”, alligevel er der nu engang forskel på somatisk og psykisk lidelse. En tidligere cancerramt kvinde er ofte langt bedre stillet end hende der tidligere har lidt af en depression. Begge sygdomme er dødelige og i top 3 over folkesygdomme i Danmark. Nu bevæger jeg mig ud på et lille sidespor, så tilbage igen …

Jeg frygter ikke længere at der en dag ligger et brev i postkassen fra kommunen .. det vil jo nok os være eboksen efterhånden? For jeg føler, at ved at sætte ord på mine tanker, når jeg er i sparring med diverse fagpersoner, så mødes jeg med en enorm respekt og accept af at det er mere end okay, at jeg har været på bunden for i dag at svømme, for jeg flyder ikke, oven vande. Derfor har jeg igennem denne graviditet arbejdet med en kendt jordmoder og yderligere sikret at jeg fik tilknyttet en sundhedsplejerske som ikke var berøringsangst omkring svære emner og som yderligere havde den accept og forståelse der hed, at skulle jeg en dag, under min barsel sige ”jeg har det ikke så godt”, så mødes jeg i denne udmelding, frem for ”Du er jo os rigtig træt”.

Jeg vil gerne sige dig tak for at læse med.

Kærlig Hilsen Christina

Har du lyst, kan jeg også følges på , Facebook Og / eller Instagram på profilen @Mig_Og_Morskabet