En børnefødselsdag – At skabe gode minder for mine børn.

Dengang Aksel fylde 5 og jeg uden at vide det, led af stress som udviklede sig til en depression.

Den er klassisk, den der uro jeg føler i disse dage. Det er en uro, der leger slyngveninde med en tanke om utilstrækkelighed – følelsen af ikke at være god nok eller gøre det godt nok. Det har taget mig nogle år at identificere denne følelse og forstår hvorfor den kommer, på de tidspunkter den gør. I dag har jeg lært at hilse på den og acceptere at den er der, uden at gå med den og dets præmisser.

Jeg tror alle forældre ønsker at skabe gode minder for sine børn? Et oplagt tidspunkt at skabe disse minder, er ved ens yngels fødselsdage, dåb / navnefesten osv. Jeg er så heldig, at jeg i denne weekend – faktisk på fredag, har en fyr der fylder 5 år og 14 dage efter holder vi så Vilmers 100 dags fest (samt morens 30 års fødselsdag). Det er et helt perfekt og oplagt tidspunkt til at skabe gode minder. De fester er jo en del af mine børns narrativ, fortællingen de tager med sig og som de vil se tilbage på, igennem kort, billeder og fortællingen om den enkelte dag, som forhåbentlig vil vække gode minder eller understøtte deres barndoms historie, den gode barndom?

Og det er lige her jeg skal spænde hjelmen og huske mig selv på, at en god barndom, en god fødselsdag, IKKE = helium balloner, temaer, en stor dyr konditorkage osv. Hvis der er lidt raffineret sukker, en ballon og et flag, så er de fleste børn – mine er ihvertfald tilfredse. Alligevel er jeg jo hende “idioten” som alligevel lige skal lave det ene og andet – jeg kan jo godt lide at gøre det. 

Det er klassisk, helt klassisk mig. Efter min depression, lærte jeg lidt om skal vs. kan og det har selvfølgelig gjort en ret stor forskel for hvordan jeg har gjort tingene sidenhen. Nu var det jo ikke Aksels dinosaurerfødselsdag der væltede mig omkuld, men mere alt det der var inde i mig af tanker, som kvalte mig langsomt. Tankerne om intet er godt nok og jeg kan og skal gøre meget mere. 

Idag er jeg nået dertil, hvor jeg fortsat er tilhænger af et “tema” men hvis ikke overskuddet er der, så bare en farvekoordinering OG ellers så laver jeg bare den kage, barnet bedst kan lide. Men ih hvor kan det forsat gå mig på, at jeg skal hilse på følelsen og igen og igen sige : det er godt nok det her !

Jeg bliver aldrig typen som synes bordkort og bordplan er toppen. Jeg elsker selvfølgelig at pynte et pænt bord og lokale – men øvelsen er at gøre det indenfor overskuddets (eller mangel på samme) rammer og så holde fast i, af det er helt okay .

Andre på linjen som kender til den følelse der kan hilse på, op til ens barns fødselsdag ?

Kærlig hilsen Christina

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar