Har vi nok ?

Den anden dag stod jeg inde på en sidegade til strøget, lidt angstprovokeret og med den største lyst til bare at tage med den milliarddyre metro hjem, det duede bare ikke, for jeg var på en mission.. mission køb et par bukser. Jeg har næsten tabt alle mine 30 preggo kilo, men der er stadig et stykke vej til min str 36 jeans , som ligger under min seng. For en ting var hvad vægten sagde, noget andet er hvordan min krop var / er formet, grundet træning.

Derfor har jeg erkendt at nederdele ikke dur hele vinteren over og at et par sorte jeans heller ikke er holdbart, når man er mor til tre. Der er ALTID en eller anden som markere mig med tandpasta, havregrød, bussemænd eller anden form for skidt, så derfor : Et par bukser til mig. Jeg havde lagt lidt penge til side og stod nu der omringet af butikker. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg hader at shoppe, det siger mig intet og jeg vil langt hellere bruge min tid på noget mere stimulerende end at se på det ene stykke stof efter det andet. Jeg elsker at klæde mig pænt på og iføre mig tøj der komplimentere min krop men det er ikke = med at jeg elsker at shoppe . Måske har I set “Captain Fantastic”? – kæmpe anbefaling af en fantastisk film. I filmen omtales det at folk tager i shoppingcenter, som en vestlig tro på social interaktivitet mellem mennesker. Jeg synes virkelig der er noget om kritikken, smid mig ud i en skov , lad mig gå en tur eller dele et måltid og vupti , social stimuli hele vejen .

Nå men jeg stod der og gik forbi den ene butik efter den anden, som reklamerende med at have udsalg. Min søster havde anbefalet mig en bestemt butik og et jeans mærke; som gerne skulle give mig lysten til at hoppe i et par bukser, på trods af jeg fortsat ikke er heeeelt tilfreds med mine minimalt tonet ben. Da jeg stod i butikken blev jeg bare paf. Bluser, toppe, kjoler til alt fra 59-249 kr, det hele på super tilbud og der var SÅ meget. Jeg skyndte mig at lokalisere de jeans min søster havde anbefalet og fik prøvet dem og BUM jeg var ude igen. Jeg fik det virkelig skidt ! Tænk at der er så sindsygt meget lort, som bare laves for vi kan købe og købe og købe.. så jeg stod der med en god portion skam, klima skam vel og mærket, for hold nu op hvor laves der meget tøj og hvor har vi bare IKKE brug for det . Jeg har været i en række genbrugsbutikker , men heldet med at finde et par jeans der sad godt på min … lidt deforme krop, har virkelig ikke været med mig. Efter indkøbet af bukserne, gik jeg op i en RødeKors butik og fandt to bluser og derfra tog jeg ud i en genbrugsbutik hvor andre voksne sælger deres genbrugstøj . Igen fik jeg følelsen mens jeg gik der, særligt ved synet af alt det “fejlkøbte” tøj, som nu blev solgt, helt nyt. Jojo – det er da et godt fund men igen bliver jeg træt .

Måske bliver du træt af at læse mit “brok”, men helt ærlig – synes sgu der er et seriøst overforbrug / overproduktion i gang og prøv lige at tænk hvor mange ressourcer, økonomi og mindskning af diverse udledninger vi kunne have, hvis alle i 1 år ikke købte nyt – men kun brugt ? Jaja jeg ved godt nogen (mange) ville miste deres job og det jo er godt for økonomien at folk bruger så forfærdelig mange penge på at købe nyt hele tiden men for pokker altså .. jeg forstår det virkelig virkelig IKKE !

Er jeg helt alene ude i skoven ?

Tak fordi du læste med ♥️

Skriv et svar